Stik ikke hovedet i busken!

NOGLE mennesker synes at det er langt behageligere at leve i sin egen drømmeverden end at se sandheden i øjnene; men man kan nu engang ikke tjene til livets ophold og forsørge sin familie ved at sidde med hænderne i skødet og fantasere, og man kan heller ikke på den måde overvinde de vanskeligheder som virkeligheden stiller en overfor. Den der forestiller sig at alting er sådan som han kunne tænke sig det var, lader ikke kendsgerningerne danne grundlag for sin tænkning. Hans fantasi spiller ham et puds og svækker hans dømmekraft.

De der lukker øjnene for kendsgerningerne kan sammenlignes med strudsen der stikker hovedet i busken når der er fare på færde. Nu ved vi imidlertid at sådan en struds ikke eksisterer i virkeligheden; den hører fablernes verden til. I virkeligheden ignorerer strudsen ikke de kendsgerninger som siger at der er fare på færde. Den stikker ikke hovedet i busken men fjerner sig fra farezonen med et sådant hastværk at kun de færreste dyr kan følge med.

De som lever i deres drømme er som strudsen i fabelen. De stikker hovedet i busken, bedrager sig selv, når der opstår en situation som kræver at de ser sandheden i øjnene og griber til handling. Drømmeren kunne for den sags skyld lige så godt tro at jorden var firkantet og at to plus to var fem på trods af alle videnskabelige observationer og matematiske definitioner.

Den groveste tilsidesættelse af kendsgerningerne finder vi når det gælder folks ideer om Gud og hans hensigter. Mange mennesker opfatter Gud sådan som de selv helst ville have at han var. De tillægger ham egenskaber som han ikke har, eller påstår at han mangler visse egenskaber som han tydeligt nok har. De prøver at forme Gud så han passer til deres egen forestillingsverden, og lukker øjnene for de kendsgerninger som viser os Gud som han er.

For eksempel er nogle mennesker af deres kirke blevet instrueret om at sige følgende til Jehovas vidner når de får besøg af dem: „I forkynder en grusom og urimelig Gud som vil udrydde de fleste af sine børn i det blodige Harmagedonslag. I får det til at se ud som om Gud ikke er god og kærlig. Jeg kan ikke tro på en sådan Gud. I Jehovas vidner tror at verden er uforbederlig, og derfor har I dømt den til undergang.“

Folk der siger sådan er ikke realistiske. De stikker hovedet i busken. De ser ikke at den bog hvorved Gud meddeler sig til mennesket, Bibelen, gang på gang understreger det tema at Guds rige en dag skal herske over hele jorden efter at have taget ledelsen af jordens anliggender fra de nuværende regeringer, som kun sidder ved magten fordi Gud har tilladt det en vis tid. Folk der bekender sig til kristendommen lader sig altså vildlede af deres egne forestillinger når de tager anstød fordi en siger at Gud vil overtage magten på den måde som han har beskrevet i sit ord Bibelen. — Åb. 11:17, 18.

Det er ikke Jehovas vidner der har fundet på at den nuværende verdensordning står over for at skulle ændres. Det er den almægtige Gud selv der siger det. At nægte at anerkende det, er det samme som at stikke hovedet i busken, bedrage sig selv, drømme sig bort fra virkeligheden. Under Guds ånds ledelse skrev apostelen Johannes: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. . . . Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:15-17.

Da Jesu disciple spurgte hvornår verdens ende skulle komme, sagde Jesus ikke: ’Verdens ende? Hvordan kunne I dog komme på den forfærdelige tanke?’ Nej, han gav sine disciple et realistisk svar, idet han fortalte dem om en mængde begivenheder som skulle være tegn på verdens ende. Hvis Jesus ikke havde svaret sådan, ville han have indgivet sine disciple falske forestillinger.

En kendsgerning er det at Gud betragter denne verden som uforbederlig. Han har erklæret at han vil gøre ende på dens forbrydelser og krige og fjerne alt hvad der hedder had, sorg og død — for i stedet at indføre en ny, paradisisk verden hvor retfærdigheden råder og hvor menneskene kan leve et fredeligt og lykkeligt liv uden nogen sinde at dø. I betragtning af den urolige tid vi lever i, kan det ikke nytte noget at sige Gud er grusom fordi han har til hensigt at gøre ende på alt det onde. Gud ville helst at alle de onde nåede til omvendelse (2 Pet. 3:9), men da de ikke gør det, har han ret til at tilintetgøre dem for sit eget navns skyld og også af hensyn til dem der elsker retfærdighed og ønsker at indrette deres liv efter Guds krav. „[Jehova] vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.“ (Sl. 145:20) Det er ikke fri fantasi. Det er realiteter. De der siger at det er grusomhed, lukker øjnene for den kendsgerning at ondsindede mennesker i dag påfører menneskeheden ubeskrivelige ulykker og lidelser. De lukker også øjnene for at Gud gjorde det af med ondskaben dengang han lod Vandfloden komme over jorden og dengang han udslettede Sodoma og Gomorra. De ignorerer endvidere Guds uomstødelige erklæring om at han vil forårsage en lignende ødelæggelse i slaget ved Harmagedon. Til den tid kan de mennesker som lukker øjnene for kendsgerningerne ikke gøre sig håb om at overleve — lige så lidt som de mennesker der ikke ville give slip på deres forestillinger på Noas tid og på den tid Sodoma og Gomorra blev dømt til undergang, overlevede. — Jud. 7; 2 Pet. 3:5-7; Åb. 16:14-16.

Måske har du gjort dig en hel del tanker om Gud og hans hensigter, men tag det ikke for givet at det også er Guds tanker. Det er rigtigt at Gud er kærlighed; men hans kærlighed er fuldkomment afstemt med hans visdom, retfærdighed og magt. Vær derfor realistisk og undersøg Guds ord, Bibelen, for at finde frem til hvad der er Guds vilje og hensigt. Gør derefter dit bedste for at efterkomme Guds vilje, idet du beder Gud om styrke til at opveje dine svagheder.

Selv om mange mennesker lukker øjnene for Guds vilje, kan de ikke forhindre at den sker, akkurat som jorden ikke bliver firkantet fordi man tror den er det, og ligesom to og to ikke bliver fem blot fordi man tror det bliver fem. Gud gennemfører sin hensigt med jorden uanset hvilke forestillinger menneskene gør sig. „I mands hjerte er mange tanker, men [Jehovas] råd er det, der står fast.“ (Ordsp. 19:21) Den som erkender det og tager konsekvensen af det, stikker ikke hovedet i busken. Den der længes efter at opnå livet under en ny, retfærdig verdensordning, véd at han må være realistisk. Han lytter derfor til Jehovas råd og følger det i bevidstheden om at det er vejen til det evige liv.