„Hvorfor går vore dages ungdom ikke i kirke?“

Det græske hovedstadsblad To Vima tog dette spørgsmål op til behandling den 13. januar 1965 og skrev: „Vi fandt svaret på dette spørgsmål ved at foretage et rundspørge blandt studenterne ved fire læreanstalter i Athen.“ De svar der kom fra mere end 200 studenter danner uden tvivl et sandt billede af den indstilling man møder hos de unge i mange lande. Bladet inddelte svarene i fire grupper. I én gruppe (15 procent) sagde de, at det var af personlige grunde de ikke gik i kirke, såsom: „Jeg er endnu så ung at jeg ikke behøver at tænke på hvordan jeg skal redde livet,“ og: „Jeg kan ikke gå med til at tilbede Gud i templer der på prangende måde er udsmykket med tæpper og lysekroner; på mig virker sådan noget forretningsmæssigt.“ I en anden gruppe (20 procent) svarede de at de ikke gik i kirke fordi forældrene satte et dårligt eksempel. Ét af disse svar lød: „Som barn overværede jeg messen i kirken fordi jeg ellers ikke ville få lov at gå i biografen om aftenen.“

En stor del (30 procent) gav svar der grupperedes under „nuværende levevilkår“: „Mine venner er moderne indstillet og vil gøre nar af mig hvis jeg går i kirke. Jeg bryder mig ikke længere om at lytte til prædikener der holdes af folk der ikke selv lever efter det de siger. Kirken er blevet et forum for verdslige gøremål. Vi læser om og ser meget der har fået vores tro til at vakle.“

Den største gruppe (35 procent) gav svar der i bladet betegnedes som „kirkelige årsager“, som for eksempel: „Jeg forstår ikke det sprog der tales i kirken; jeg spilder bare tiden hvis jeg sidder og lytter til noget jeg ikke forstår.“ „Jeg bryder mig ikke om forkyndelsen; den udføres på en måde der virker fornærmende.“ „Jeg lærer mere ved at se en film.“ „Jeg føler mig så underlig tom når jeg forlader kirken. Jeg harmes over mange præsters skandaløse adfærd.“

Bladet sluttede med at sige om undersøgelsen: „Dette er svaret på spørgsmålet. Det er sagen i en nøddeskal. Yderligere kommentarer er overflødige.“