Unge der finder en mening med tilværelsen
DET anslås at den næsthyppigste dødsårsag blandt skoleelever og studerende i U.S.A. i alderen fra femten til fireogtyve år er selvmord. Det har vist sig at selvmordsprocenten blandt universitetsstuderende er 50 procent højere end blandt ikke-studerende i den samme aldersgruppe. Hvordan kan det være at så mange unge mennesker kommer til det resultat at de ikke har noget at leve for? De står jo først ved livets begyndelse.
En ung pige sagde at for hende havde livet ingen mening. En studerende på Harvard påstår at han ikke har nogen værdier han kan tro på. En fjortenårig dreng sagde da han blev fanget efter at have foretaget et røveri i en købmandsforretning: „Jeg er træt af det derhjemme, ked af skolen og led ved livet.“
Mange gange bærer forældrene skylden for dette, fordi de tænker mere på materiel ejendom og økonomisk succes end på behovet for at give deres børn noget af virkelig værdi, der kan give dem en mening med tilværelsen. En ung pige har sagt: „Jeg føler dybt hvor utilstrækkelige de værdier er som jeg lærte at sætte pris på under min opvækst. Social position; jaget efter at besidde ting og mennesker . . . — alt dette mister sin værdi når man søger efter noget af virkelig betydning, og efter en værdig livsform.“
På den anden side er der nogle forældre der giver deres børn en god forståelse af livets sande værdier. Når disse unge mennesker vokser op, har de fundet noget som virkelig er værd at leve for. Det gælder for eksempel en ung mand fra Mellemamerika. Han fik tilbudt et legat så han kunne studere musik i Østrig; dette kunne have hjulpet ham til en lovende karriere inden for musikken. Et andet tilbud gav ham mulighed for at studere optik i Tyskland, med et godt betalt arbejde i udsigt. Men han sagde nej tak til begge tilbud fordi han ikke mente at de kunne give hans liv virkeligt indhold. Hans forældre havde i deres opdragelse lagt vægt på de virkelige værdier, Guds ord og det håb Bibelen giver om en fredelig ny ordning her på jorden, og det tilskyndede ham til at vælge tjenesten for Gud som et af Jehovas vidner. Han sagde: „Ingen anden beskæftigelse giver så stor tilfredsstillelse, fred i sindet og grund til at leve, som denne tjeneste.“ Den får én til at bruge alle sine kræfter på at hjælpe andre.
Han havde god grund til at komme til denne slutning. De gavnlige virkninger af et sådant arbejde har stor indflydelse på ens liv nu og på ens fremtid. Netop det mange unge mennesker ønsker — fred, retfærdighed og en retfærdig regering — er noget Gud forsikrer os vil blive en realitet over hele jorden. (Es. 2:4; 32:1) Det var det der gav denne unge mand et sikkert håb for fremtiden, et mål han kunne arbejde henimod.
Han indså også at de værdier Bibelen lærer os at sætte pris på, er af praktisk værdi nu. Den lærer os for eksempel at vi skal elske vor næste som os selv. Er dette ikke et forstandigt princip som skulle kunne få jordens folk til at leve fredeligt med hinanden? Hvis alle udviste denne kærlighed, ville der ingen krig være, vel? Der ville heller ingen mordere, voldtægtsforbrydere og tyve være. Er dette ikke noget som de unge der råber på kærlighed i stedet for krig, kan tro på? Det er et af Bibelens fundamentale bud. — Matt. 22:39.
Bibelen befaler også: „Lyv ikke for hverandre.“ (Kol. 3:9) Er dette ikke et fornuftigt bud? Hvis alle overholdt det, kunne folk stole på hinanden og leve harmonisk sammen. Sådanne bibelske bud har praktisk værdi for alle i det daglige liv, og de giver tilværelsen mening. De udgør et værdimønster som man kan lade sig lede af.
Dette erfarede en ung mand som havde været medlem af flere ungdomsbander i New York. I den tid han strejfede om på gaderne og til stadighed kom i klammeri med politiet, levede han kun en dag ad gangen. Han havde ingen planer for fremtiden og ikke noget at leve for. Hans liv formede sig efter indstillingen ’den enes død, den andens brød’, som var almindelig i kvarteret.
Han havde ingen virkelige venner som han kunne tale med og som kunne give ham vejledning og fortælle ham hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. Han havde behov for kærlighed, som alle unge har, men det fandtes ikke i hans verden. Først da han kom i forbindelse med Jehovas vidner og overværede et af deres stævner, opdagede han at der fandtes en livsform som var så forskellig fra hans egen som lys fra mørke. De var medfølende og kærlige over for ham. De interesserede sig for ham og var villige til at undervise ham i rette principper; ingen af de voksne han før havde kendt havde nogen sinde gjort sig den ulejlighed.
Gennem det studium af Bibelen han blev hjulpet i gang med, lærte han Guds ords gode principper at kende. Det gav ham et nyt syn på normer og værdier og hjalp ham til at se en mening med tilværelsen. For første gang i sit liv fik han et mål at arbejde henimod, nemlig den nye tingenes orden som Gud har til hensigt at indføre her på jorden. Nu hjælper han andre til at se en mening med livet.
Der findes også et eksempel med en syttenårig „hippie“, en ung pige. Ved at komme sammen med Jehovas vidner begyndte hun at lære Guds ords praktiske principper at kende og at Jehova har til hensigt at indføre en ny ordning her på jorden. Dette forandrede hendes liv. Hun sagde: „Denne ’hippie’-verden med dens narkotika er bare en fælde Satan har sat op for at ødelægge os unge.“ I stedet for blot at drive formålsløst omkring, uden håb, har hun nu et mål, noget at leve for.
Vi ser altså at der findes unge mennesker som har fået noget at leve for, noget der giver deres tilværelse indhold, og et værdimønster som de kan tro på. De har lært gode principper som de kan følge, fået kærlige venner og et håb om en vidunderlig fremtid.