’Ingen kristne i fængsel’

● De første kristne levede et eksemplarisk liv. Det gjorde de i så udpræget grad at Minucius Felix i begyndelsen at det tredje århundrede kunne svare en hedning: „Hvis man sammenligner os kristne med jer . . . vil man finde at vi er meget bedre end I. I forbyder, men begår ægteskabsbrud; vi er kendt som mænd der kun har én hustru, vor egen. I straffer forbrydelser; for os er det en synd blot at tænke på forbrydelser. I er bange for dem der har kendskab til jeres adfærd; vi er ene og alene bange for vor egen samvittighed, uden hvilken vi ikke kan leve; og endelig: fra jeres midte oversvømmes fængslerne; men der er ingen kristen dér, medmindre han er anklaget på grund af sin tro.“ — Oversat fra The Ante-Nicene Fathers, bind 4, s. 195, Octavius, kap. 35.