Er fængsler den rette løsning?

GENNEM hele historien har det været anerkendt at samfundet havde ret til at straffe forbrydelser. I dag straffer næsten alle lande de personer der begår alvorlige forbrydelser, ved at spærre dem inde i fængsler. Nogle må blive der resten af livet.

Hvor mange mennesker sættes i fængsel i løbet af et år? I Danmark op imod 5000; i De forenede Stater omkring 2.500.000. På en hvilken som helst dag venter omkring 1.250.000 amerikanere på at komme for retten eller er ved at afsone straffe i fængsler og arbejdslejre, er anbragt på opdragelsesanstalter og klinikker, er løsladt på prøve eller er under tilsyn i forbindelse med en betinget dom. Til en fast belægning i danske fængsler på omkring 3000 fanger kræves et personale på 2500. Hvad koster fængselsvæsenet de danske skatteydere? Over 140 millioner kroner om året. Det er cirka 125 kroner pr. indsat pr. dag.

I de senere år er offentlighedens opmærksomhed i mange lande blevet henledt på fængslerne ved mytteri og blodsudgydelser i stor stil. Dette gælder især i De forenede Stater hvor fængslerne befinder sig i en ovenud spændt krisesituation. I september 1971 eksploderede denne krise i det blodigste fængselsoprør i dette århundrede.

Scenen var Attica State Correctional Facility i New York hvor 1200 oprørske fanger holdt 38 fængselsbetjente og andre funktionærer fanget. Efter fire dages forløb stormede mere end 1000 politifolk og nationalgardister fængselet. Det efterfølgende skyderi medførte at i alt 32 fanger og 10 fængselsbetjente og andre funktionærer der var blevet holdt som gidsler, blev dræbt, mens over 200 indsatte blev såret. Ni af gidslerne blev dræbt uforvarende af de indtrængende politifolks kugler.

Eftersom fængslerne mange steder er i vanskeligheder, er det betimeligt at stille følgende spørgsmål: Hvordan opstod vor tids fængsler? Udretter de det de var bestemt til? Hjælper fængselslivet til at forbedre forbrydere? Hvad med ofrene for forbrydelser — hvem giver dem erstatning? Findes der en bedre måde at behandle forbrydelser imod samfundet på? Vil der nogen sinde komme en tid da fængsler ikke længere vil være påkrævet?

Hvordan opstod de?

Måske vil det overraske Dem at få at vide at fængsler som de findes i dag er af relativ ny dato. I oldtiden var der meget få fængsler. Før 1700-tallet var det ikke almindeligt at folk blev sat i fængsel som straf for forbrydelser. Det var kun særlige forbrydere der blev straffet i et fængsel, måske ved at blive lænket der, tvunget til hårdt arbejde eller udsat for brutal behandling på andre måder mens de var i forvaring.

Fængsler var almindeligvis forvaringssteder der skulle huse folk der var blevet anklaget for en forbrydelse, men som endnu ikke var blevet forhørt. Efter at sagen var blevet behandlet blev de idømt en straf, hvis de var kendt skyldige. Men kun i ganske få tilfælde var den straf en fængselsstraf. De blev enten henrettet, sædvanligvis ved halshugning eller hængning, eller de fik korporlig straf, kaldet legemsstraf, der kunne bestå i piskning, brændemærkning eller lemlæstelse, hvorefter de blev sat på fri fod.

Nogle forbrydere blev straffet ved at blive sat i stokken, der bestod af en træramme med huller til anklerne og somme tider til håndleddene. Siddende i denne stilling ville den skyldige blive udsat for offentlig latterliggørelse i et stykke tid og derefter sat på fri fod. Gabestokken var en lignende ramme af træ anbragt på en stolpe, med huller til forbryderens hoved og hænder, beregnet til stående stilling. Den blev også anvendt til at udsætte ham for offentlighedens latterliggørelse i en kort periode, hvorefter han blev sat på fri fod. Til tider blev forbrydere dømt til slaveri, ofte på galejerne. Disse skibe blev drevet frem af mange årer. Forbryderen, der som regel var lænket, skulle tjene en periode ved åren.

I begyndelsen af 1700-tallet idømtes dødsstraf for mere end to hundrede forskellige overtrædelser i De forenede Stater og England. For mindre forbrydelser fik overtræderne korporlig straf, såsom piskning, lemlæstelse eller anbringelse i stokken. Men de blev derefter sat på fri fod. Meget få afsonede hvad der i dag kendes som en fængselsstraf.

I det gamle Israel havde den lov der blev givet af Gud gennem Moses slet ingen bestemmelser om fængsler. Det eneste tidspunkt personer blev tilbageholdt midlertidig var når en sag var særlig vanskelig og skulle vente på at blive klarlagt. (3 Mos. 24:12; 4 Mos. 15:34) Men ingen afsonede nogen sinde en fængselsstraf i begyndelsen af det gamle Israels historie.

Disse måder at behandle forbrydere på betød at der kun blev anvendt få offentlige midler på lovovertrædere. Der var kun få fængsler eller fangevogtere der skulle sørges for.

Strafbegrebet ændres

I løbet af det attende og nittende århundrede begyndte reformbevægelser at ændre måden at behandle lovovertrædere på. Disse reformer afskaffede gradvis dødsstraffen for mange forbrydelser. I de seneste år har mange lande helt afskaffet dødsstraffen. Også legemsstraffen blev gradvis afskaffet. Fængselsstraffe trådte i stedet for dødsstraf og legemsstraf.

Dette betød at fængslerne nu skulle rumme mange mennesker, nogle i lang tid. Et stort antal fængsler måtte derfor bygges til at rumme disse overtrædere. Nogle fængsler kaldtes „forbedringshuse“, idet man mente at forbryderen ville forbedre sig der. Man håbede at han ville anvende tiden til at meditere over sin forbrydelse og blive ked af det, så han ikke ville ønske at begå flere forbrydelser efter sin løsladelse.

Imidlertid var disse første fængsler ofte rene rædselskabinetter. Til at begynde med blev både de dømte og de der ventede på at blive afhørt (de uskyldige indbefattet), mænd og kvinder, gamle og unge, raske og syge, førstegangsovertrædere og forhærdede forbrydere anbragt sammen. Fængslerne var sædvanligvis plaget af utøj og var snavsede og overfyldte. De blev hurtigt centre for fysisk og moralsk degeneration. Om et typisk fængsel i England udtalte The Gentleman’s Magazine for 1759:

„Det er blevet en udklækningsanstalt for ondskab i alle dens forgreninger. Den ubeskæftigede nyankomne bliver, så snart han overgives til forbedringshuset, omgangsfælle med landevejsrøvere, indbrudstyve, lommetyve og promenerende prostituerede, vidne til den mest afskyelige ugudelighed og den mest lastefulde smudsighed, og efterlader almindeligvis bag sig de gode egenskaber han måtte have bragt med ind, tillige med sit helbred.“

I 1834 rejste en engelsk embedsmand til øen Norfolk, en straffekoloni der lå næsten 1500 kilometer nordøst for Sydney i Australien. Han blev sendt dertil for at trøste nogle mænd der skulle henrettes. Om sin oplevelse skrev han:

„Det er bemærkelsesværdigt at da jeg nævnte navnene på de mænd der skulle dø, faldt de — den ene efter den anden — da deres navn blev nævnt, på knæ og takkede Gud for at de skulle udfries fra dette frygtelige sted [ved at blive henrettet], mens de andre, de der skulle benådes [ikke henrettes], stod tavse og græd. Det er den mest forfærdelige scene jeg nogen sinde har været vidne til.“

Så sent som i dette tyvende århundrede har forholdene i mange fængsler ofte været meget dårlige. Således beskrives tilstanden i straffeanstalterne i Horsens og Vridsløselille i årene omkring 1910 som næsten faretruende på grund af overfyldning.

I stedet for at være varetægtssteder før sagen kom for, var fængsler altså i løbet af de sidste århundreder i stigende grad blevet straffeanstalter. Indespærringen, forholdene, holdningen over for fangerne — alt var en frygtelig prøvelse. Men de fleste mennesker syntes en tid lang at acceptere dette som det bedste middel til at afholde andre fra at begå forbrydelser, og også til at afskrække den der havde afsonet en straf fra at begå yderligere forbrydelser. Man mente at han visselig ikke ville ønske at gennemgå denne prøvelse igen. Men der blev kun gjort lidt eller intet for at forbedre overtræderne så de kunne blive mere nyttige medlemmer af samfundet.

På dette stadium af fængselsvæsenets udvikling blev fængsler betragtet som et beklageligt men nødvendigt onde. Når nogen kritiserede den overlast fangerne måtte lide, hørtes denne kommentar ofte som svar: „De skulle have sørget for at holde sig ude.“

Men viste fængsler af denne art sig at modvirke forbrydelser bedre end de tidligere metoder med dødsstraf og korporlig afstraffelse?

[Illustration på side 5]

3000 gennemsnitlig bag tremmerne daglig

Hver fange koster 125 kroner om dagen

[Illustration på side 6]

Gabestok (til venstre); stok (til højre)