Min kamp mod det oversanselige
„GENNEM mange år havde jeg læst de advarsler som Vagttårnets selskab giver mod at have noget at gøre med ESP [oversanselig opfattelsesevne],“ skriver en ung pige fra staten New York. „Men af en eller anden grund havde jeg aldrig tænkt på at disse advarsler kunne gælde mig. Dog skete der noget som fik mig til at ændre opfattelse.
Jeg havde altid været interesseret i primitive folk og deres skikke. Derfor tilbragte jeg temmelig meget tid med at læse om deres overtro, deres besværgelser, deres trolddomskunster og så videre. Jeg fuskede endda lidt med selvhypnose. Til sidst kunne jeg til min overraskelse forudsige hvilke breve der ville komme med morgenposten. Jeg kunne sige hvori hver enkelt forsendelse bestod, hvem den var fra og hvem den var til. Jeg begyndte at have ’fornemmelser’ af ting som endnu ikke havde fundet sted.
Naturligvis følte jeg mig ubehagelig til mode over det, for jeg kunne huske at jeg i Vagttårnet og Vågn op! havde læst om noget lignende, som bladene havde advaret imod. Til sidst blev jeg klar over at jeg ikke kunne tjene dæmonerne og Jehova på samme tid. (1 Kor. 10:21; Ap. G. 16:16-18) Jeg bad til Jehova, intensiverede mit personlige studium af Bibelen og holdt op med at læse bøger der havde noget at gøre med heksekunst eller andet overnaturligt. Det var en kamp; jeg følte mig nedtrykt, og det var som om et eller andet desperat prøvede at få herredømme over mit sind. Jeg blev ofte angrebet af dyb depression. Jeg kunne kun læse lektier med største besvær.
Men jeg vidste at jeg ikke havde råd til at tabe slaget. Hvis jeg blot én gang gav efter, kunne det betyde at jeg mistede livet. Efter at have styrket mig åndeligt begyndte jeg at føle en vis lettelse i disse angreb af nedtrykthed, men jeg fortsatte med at søge endnu mere styrke gennem bøn og bibelstudium. Ordene i Første Tessalonikerbrev 5:17 — ’bed uden ophør’ — blev en del af mig selv. Lidt efter lidt følte jeg mig stærkere; det var ikke længere en kamp for mig at samle tankerne om de rette ting. Slaget var vundet!
Nu da det er overstået er jeg ikke igen begyndt at læse bøger af den slags som forårsagede det hele. Jeg hjælper tit mine klassekammerater til at være på vagt mod ESP, hypnose, ’ouija’-brætter og andre former for spiritisme. Efter selv at have haft denne højst ubehagelige oplevelse kan jeg endnu bedre se vigtigheden af at give agt på de advarsler der gives i Vagttårnsselskabets bøger og blade.“