Ønskekvist og ESP
FORMANDEN for en amerikansk forening hvis medlemmer finder vand ved hjælp af ønskekviste, har, efter at have læst artiklen „Beskyt dig mod onde åndemagter“ (bragtes i bladets danske udgave for den 1. maj 1963), sendt Vagttårnets hovedkontor et brev hvori han tager forbehold mod den slutning der drages i artiklen, nemlig at den kristne gør klogt i at afholde sig fra at søge vand eller mineraler ved hjælp af ønskekvist, fordi denne metode har med ESP (oversanselig opfattelse) at gøre. Formanden beskriver foreningens opfattelse af ønskekvistmetoden. Han skriver: „Selve artiklens pointe rammer, måske, meget godt. Vi er enige i den teori at ønskekvistmetoden er en form for ESP og at omgang med enhver form for ESP kan føre til at man ’besættes’ af eller kommer i berøring med ’onde åndemagter’ medmindre der tages visse forholdsregler. . . . Vi foretrækker den positive indstilling at man må advare dem der er interesseret i ønskekvistmetoden mod de farer den rummer.“
Selv om den omtalte forenings medlemmer oprigtigt mener at de kan gardere sig imod „besættelse“ og at de kan udføre meget godt ved ESP, må vi som kristne huske at Gud fordømmer alle former for magi eller spiritisme på grund af disses natur. Det er ikke hellige engle der står bag ESP, men onde engle eller onde åndeskabninger, hvis mål er at vildlede menneskene. Den der tager afstand fra ESP i enhver skikkelse, tager ikke alene de rette bibelske forholdsregler men adlyder også Gud. — Åb. 21:8.