En ændret holdning til kirkerne

FOR nogle få år siden blev kirkerne i almindelighed respekteret. Har De lagt mærke til en ændring i denne holdning? Har De lagt mærke til en stadig mere kritisk tone i det De læser eller hører om kirkerne i dag?

Det er forbavsende hvor hurtige nyhedskilderne i vore dage ofte er til at beskrive vanskelighederne inden for kirkerne, hvis de da ikke direkte udtrykker kritik. Betragt nogle af de nyeste rapporter.

Nyhedsblade sætter kirkernes tilbagegang stort op

Newsweek for 4. oktober 1971 spurgte med store hvide bogstaver på forsidens røde baggrund: HAR KIRKEN MISTET SIN SJÆL? Artiklen inde i bladet rettede søgelyset mod kristenhedens største kirkesamfund, idet den sagde: „’Den katolske kirke er et eneste fordømt roderi,’ klager en liberal monsignore, som lægger meget af skylden på de biskopper han arbejder for. Og på deres egen tilbageholdende måde giver nogle medlemmer af hierarkiet ham ret. ’Kirken er af lave,’“ indrømmer biskop Joseph Bernardin.

Look for 19. oktober bekendtgjorde på forsiden: VATIKANETS MAGT SVÆKKES. Den fede overskrift inde i bladet lød: MAGTEN OG HERLIGHEDEN ER VED AT VÆRE FORBI. I artiklens sidste afsnit stod der: „Den romersk-katolske kirke har tre medlemsklasser — hierarkiet, præsteskabet og lægfolket — som er meget hårdt ramt.“

Under overskriften NYT KONTRA GAMMELT — KAMPEN BLANDT KATOLIKKER i U.S. News & World Report for 1. november, stod der med fede typer: „Overalt tårner vanskelighederne sig op for kristendommens største kirke.“ En jesuits undersøgelser, sagde artiklen, viser at i De forenede Stater „er ordineringen af domprovster gået ned fra 1694 i 1965 til 1226 i 1970 — og frafaldet i samme periode er steget fra 166 til 1578“.

Kirkeledere giver udtryk for bekymring

I løbet af oktober måned sidste år bragte aviserne næsten daglig ildevarslende rapporter fra de katolske kirkelederes møde i Rom. Under overskriften SEMINARIERNES USIKRE SITUATION OMTALT PÅ SYNODEN, sagde Boston-avisen Herald Traveler for 2. oktober: „Kardinal Gabriel Marie Garrone fra Frankrig advarede i går på de romersk-katolske biskoppers tredje internationale synode om at seminariesystemet er i fare for at bryde sammen fordi tvivlen griber om sig inden for præsteskabet. . . .

’Seminarierne er i fare for at forsvinde,’ sagde den franske kardinal. ’Det går langsomt og støt tilbage for dem.’“

Under overskriften: VANSKELIGE TIDER FOR PRÆSTEKALDET, sagde New York Times for 10. oktober: „Fædrene ved synoden . . . har kun drøftet sagerne en uge, men én ting er allerede ubestridelig: Kirken står over for en alvorlig international krise inden for præsteskabet, og biskopperne ved det. . . .

Undersøgelser fra praktisk taget alle lande som er repræsenteret her, vidner om færre seminarister og betydelige frafald blandt dem der allerede er ordineret.“

Næste dag, den 11. oktober, rapporterede Los Angeles-bladet Herald-Examiner: „’Lad os ordinere gifte mænd nu,’ sagde ærkebiskoppen fra Den centralafrikanske Republik. ’Ellers vil jeg inden ti år være nødt til at begynde at plante løg igen.’

Ndayen udtrykte frygt for at præsteskabet ville tørre ud og selve den katolske kirke visne.

Mange af hans 209 meddelegerede ved den tredje internationale bispesynode var enige.“

Rapporter viser at det også går tilbage for andre kirker. The Alabama Baptist oplyser: „Trossamfundenes ledere er forskrækkede over den hyppige fratræden af nogle af deres bedst uddannede præster, idet nogle beregninger viser at så meget som 10.000 pastorer og præster forlader de amerikanske trossamfund hvert år, siger overordnet præst ved Georgia Baptist Hospital i Atlanta.“

Under overskriften SYNAGOGER STÅR OVER FOR KRISE, SIGER RABBINER TIL MENIGHED, rapporterer Los Angeles-bladet Times: „’I år har der været en strøm af artikler og udtalelser fra jødiske intellektuelle, lægfolk, unge mennesker og rabbinere om tomheden i synagogelivet,’ sagde rabbiner Lewis M. Barth.“

Fjendtlig indstilling til kirkerne

Nogle rapporter udtrykker stærk kritik af kirkerne, endog i den grad at nogle læsere kan komme til at føle fjendtlighed mod disse kirker. Et eksempel er artiklen SKAL KIRKEN FINANSIERE REVOLUTIONER? som stod at læse i Det Bedste for december. Den hævder: „Kirkernes Verdensråd [anvender] kirkens magt og pengemidler til at støtte oprørsbevægelser i Afrika og USA.“

Den katolske kirke har også godkendt revolution, hvis denne har til formål at styrte „tyranni“. Som følge heraf er en hel del af præsteskabet nu revolutionære. Deres handlinger udsætter kirkerne for mere og mere kritik.

I en omtale af oberst Banzers nye militærregime i Bolivia bragte den britiske avis The Guardian i efteråret en artikel med følgende overskrift: BOLIVIA GÅR IMOD KIRKEN. Den udtalte: „Det nye Banzer-regimes forventede aktion mod den såkaldt progressive kirke i Bolivia synes at være begyndt. De første antydninger har været fader Maurice Lefevres død . . . Flere præster holder sig stadig skjult og påstår at der er blevet givet ordre til at skyde dem når man får fat på dem.“

Noget lignende er under udvikling i andre lande. Miami-bladet Herald for 15. oktober rapporterede: „Adskillige romersk-katolske præster undersøges for påstået statsfjendtlig virksomhed i Panama.“

En rapport fra Brasilien som blev bragt i Kristeligt Dagblad for 2. december omtaler at „militærdomstolen i Sao Paolo . . . idømte tre dominikanske præster hver fire års fængsel for oprørsk virksomhed’“.

Under overskriften SYDAFRIKA FORETAGER RAZZIAER I PRÆSTERS OG LÆRERES HJEM, forklarede New York Times for 26. oktober: „Sydafrikas sikkerhedspoliti har foretaget razziaer i præsters hjem . . . som led i et landsomfattende fremstød mod statsfjendtlig virksomhed.“

Baltimore-bladet Sun for 4. oktober berettede at „47 præster sidste uge blev arresteret og tilbageholdt tre dage“ i Argentina. Avisen bemærkede at dette er det seneste udtryk for at regeringen er parat til „med magt at undertrykke hvad den betragter som revolutionær virksomhed øvet af radikale i præstekjole“.

Skønt dette ikke i almindelighed har været tilfældet i andre lande, har kommunistiske regeringer længe truffet sådanne forholdsregler mod kirkerne. Som en talsmand har bemærket: „Kommunistregeringer har ført en antireligiøs politik i de forskellige lande hvor de har været ved magten.“

Angående Sovjetunionens holdning til kirkerne bemærker Reader’s Digest for november: „Der er vidnesbyrd om lukning af kirker i stor stil, om tusinder af kristne som bliver chikaneret eller sendt til arbejdslejre blot fordi de har en bibel.“ Kina, det største kommunistland, er måske endnu mere fjendtlig over for kirkerne. World Book Encyclopedia for 1970 forklarer: „Regeringen forbyder missionsvirksomhed og formel religionsundervisning i kirke, hjem eller skole.“

Kommunismen behersker allerede en tredjedel af verdens befolkning, og dens indflydelse er stigende. Dette bevistes igen den 25. oktober da Kommunistkina med et overvældende stemmeflertal blev optaget i den internationale organisation De forenede Nationer. Kina har således sluttet sig til Sovjetunionen som permanent medlem af De forenede Nationers mægtige Sikkerhedsråd. Det er også af betydning at kirkerne er i stærk tilbagegang i Frankrig, Storbritannien og De forenede Stater, Sikkerhedsrådets andre permanente medlemsnationer.

Hvad betyder dette? Hvad vil denne tendens til fjendtlighed mod kirkerne over hele verden føre til? Øjensynlig er en stor forandring i samfundsforholdene forestående. Kan det være tilfældet at al religion der ikke har holdt sig til Bibelen, skal forsvinde fra skuepladsen? Det vil være umagen værd for Dem at undersøge det.