Vær på vagt over for uvenlige tanker
HAR du nogen sinde hørt udtalelser som: „Du skal ikke tro på en stavelse af det!“ eller: „Hvem tror hun egentlig hun er?“ eller: „Det er da ikke noget særligt. Jeg kunne have gjort det meget bedre“? Alle kender dem uden tvivl, men alligevel ville det være meget bedre om de aldrig blev brugt. Eller endnu bedre om man aldrig havde sådanne uvenlige tanker.
Hvad er grunden til at nogle tænker uvenligt om andre? Det kan være at én vises for stor opmærksomhed eller bliver rost i høje toner. En anden afslører måske at han er ude efter andres opmærksomhed og ros. Sådanne ting kan få folk til at reagere på en måde der viser at de faktisk er lidt misundelige.
Bibelen indeholder mange gode formaninger om hvordan vi kan beskytte os mod at få sådanne ukærlige karakteregenskaber. Den råder os til at tøjle vor tunge, men den viser også nødvendigheden af at vi vogter på vore tanker. Selv om man ikke giver udtryk for sine urette tanker, kan de alligevel gøre skade. De er med til at forværre ens forhold til andre. De skader også en selv. Det der påvirker sindet, påvirker nemlig også legemet.
Blandt de uvenlige tanker vi bør være på vagt over for, er de tanker der kommer af overdreven mistænksomhed. Hvorfor? Lad os tage et eksempel. Bibelen fortæller om at høvdingene hos et folk der hed ammonitterne, nærede en uberettiget mistro. Selv om dette folk mange gange havde angrebet israelitterne, havde israelitterne aldrig angrebet dem, for Jehova Gud havde direkte befalet sit folk ikke at gøre det. (5 Mos. 2:19) Da kong David af Jerusalem, i anledning af deres konges død, sendte nogle af sine folk til dem for at vise sin deltagelse, beskyldte høvdingene alligevel sendebudene for at være spejdere, og de forhånede dem groft. Deres mistro bevirkede endog at de bestak en nabostat til at gå med dem i krig mod Israel. Til sidst måtte de betale for deres uberettigede mistro ved at Israel slog dem og tvang dem til at underlægge sig. Vi kan lære af deres erfaring. — 1 Krøn. 19:1 til 20:3.
Blandt venner, slægtninge, nære medarbejdere og i særdeleshed blandt medkristne er det bedre at stole på hinanden. Skulle der opstå problemer bør man lade tvivlen komme de andre til gode. Det er bedre at tage fejl nu og da end at blive overdrevent mistroisk, som om alle stod parate til at udnytte en. Mange ægtemænd og hustruer er selv skyld i at de er ulykkelige fordi de er alt for mistroiske over for hinanden. Deres ægteskab ville blive meget lykkeligere hvis de gjorde det til en regel kun at tænke godt om hinanden!
Vi skal især passe på ikke at få uvenlige tanker om andres motiver. Glem ikke at Djævelen var den første der beskyldte en anden for at have selviske motiver, og det uden nogen som helst ret. Han begyndte sin onde færd ved at tænke urette tanker om Gud, og det førte til at han bagvaskede Skaberen. (1 Mos. 3:1-5) Senere drog han alle Guds tjeneres motiv i tvivl. Hvad har det medført? Han gør alt hvad han kan for at bevise rigtigheden af sin mistro. Og det skal understreges at dette er endnu en grund til at vi ikke bør være overdrevent mistroiske; der er altid fare for at vi prøver at bevise at vor mistro er berettiget, med det resultat at vi gør os til andres fjende. — Åb. 12:10.
Uvenlige tanker kommer også af at man er for kritisk, at man forventer for meget af andre. Det er godt at gøre sig klart at det vi eventuelt synes er for intet at regne, måske betyder en stor sejr eller bedrift for andre. I de hjem hvor der er en generationskløft, skyldes det da ikke ofte at forældrene er for kritiske over for deres børn og at børnene er for kritiske over for deres forældre? De kunne lære af det tyrkiske ordsprog: „Den der søger en ven uden fejl, vil aldrig få en eneste.“
Især når man er på rejse må man passe på ikke at få uvenlige, overdrevent kritiske tanker når man besøger fremmede lande. Fremmedartede omgivelser og skikke kan let få en til at drage forkerte sammenligninger med det man er vant til i sit eget land. Ville det ikke være meget bedre at prøve at leve sig ind i beboernes forhold, sætte sig selv i deres sted? Ved at gøre det, ville man kunne tage hensyn til dem og forstå i hvilken udstrækning de er ofre for ugunstige omstændigheder. Når man ser rigtigt på det kan man virkelig beundre sådanne mennesker for det de kan udrette under de forhold de lever under.
Lær at glæde dig over det andre gør, ved at lægge mærke til deres gode sider i stedet for at lægge så meget mærke til deres ufuldkommenheder. Vær ikke som den dåragtige tilhører der bemærkede at en taler hele tiden gentog et bestemt udtryk, og begyndte at tælle hvor mange gange taleren brugte det. Tilhøreren ville have fået meget større udbytte af talen hvis han havde koncentreret sig om de argumenter der kom frem, og havde værdsat talerens oprigtighed!
Så for din egen skyld, og for at have et godt forhold til andre mennesker: Vær på vagt over for uvenlige tanker. Følg det inspirerede råd: „I øvrigt, brødre! alt, . . . hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“ — Fil. 4:8.