Nyheder på nært hold
De lærer af det skabte
● Et russisk blad kaldet Sputnik beskriver hvordan nogle videnskabsmænd forsøger at udvikle instrumenter med samme forbløffende egenskaber som man finder hos visse dyr. Deres undersøgelser viser for eksempel at græshoppens „ører“ (som sidder på forbenene) er så følsomme over for lydbølger at „en græshoppe i Moskva er i stand til at ’høre’ rystelser forårsaget af et jordskælv på Stillehavskysten“. Et af de instrumenter videnskabsmændene har bygget, er en efterligning af vandmandens høreorgan, og det kan efter sigende forudsige et uvejr 12-14 timer tidligere end et almindeligt barometer. En bikage er opbygget af tusinder af sekskantede prismer. Den spidse vinkel i den pyramideformede bund af hver prisme er altid 70° 32ʹ. Sputnik oplyser at „videnskabsmændene har ført bevis for at det i forbindelse med sekssidede legemer er nøjagtig den størrelse vinkler der sikrer det største rumindhold . . . med det mindste forbrug af byggematerialer“. På grundlag af denne viden har man bygget bikagecelleformede kornsiloer, med store besparelser af beton.
Det er imidlertid mærkeligt at disse videnskabsmænd, som ser så forbløffende eksempler på instinktiv visdom hos dyrene, tilskriver dette en blind og tilfældig udvikling fremfor en uendelig viis Skaber. — Jævnfør Romerbrevet 1:22, 23.
New Yorks kirker i vanskeligheder
● Brooklyn er længe blevet kaldt „kirkernes by“. Men sidste år samledes repræsentanter fra 30 Brooklyn-kirker for at drøfte mulighederne for at overleve, oplyser New York Times. De foreslåede muligheder var: For det første sammenslutning af kirker inden for samme trosretning, for det andet sammenslutning på tværs af trosretningerne, og som „den sidste udvej“ lukning af kirkerne. På den anden side af East River, på øen Manhattan, har den centrale presbyterianske kirke, som engang var et blomstrende protestantisk center, grebet til „den sidste udvej“. Medlemstallet var efterhånden svundet ind til 33.
I New Yorks sorte og spanske kvarterer klarer kirkerne sig bedre, men ikke uden problemer. Præsten ved en af de største protestantiske kirker har udtalt: „Vi befinder os i et krisesamfund.“ Selv om de fleste af de sorte kirker er baptistiske, indrømmes det at samarbejdet imellem dem ikke er det bedste. Som det udtrykkes i New York Times, vogter de enkelte sorte protestantiske kirker „skinsygt over deres uafhængighed, og undertiden kappes de endog med de øvrige i området om medlemmer og status“. Præsten ved „Church of the Master“ i Harlem peger på en hovedsvaghed ved New Yorks kirker idet han siger: „Før i tiden har kirken . . . identificeret sig for meget med verden. Kirken har ikke vist at den har betydning for byen — alle kirkerne kunne sikkert forsvinde uden at det ville røre nogen.“
Et bolværk mod forfald
● I modsætning til det ovennævnte er sagførerbladet The Search, som udgives af et amerikansk forsikringsselskab, kommet med nogle interessante betragtninger i forbindelse med Jehovas vidners køb af det femtenetages Towers hotel i Brooklyn. Jehovas vidner købte bygningen i begyndelsen af 1974 for at kunne foretage nødvendige udvidelser ved deres hovedkontor. The Search omtaler først det gradvise forfald der kan spores i området Brooklyn Heights, idet nogle hoteller er ved at blive hjemsteder for narkomaner og menneskevrag. De nye ejere af Towers hotel har „givet [kvarteret] et nyt præg af kvalitet“, hedder det i bladet. I overensstemmelse med ejernes tro „er ejendommen blevet . . . repareret og istandsat af kyndige fagfolk som lægger vægt på renlighed, orden og værdighed“.
De nye beboere har også „føjet et nyt aspekt til kvarterets sikkerhed og trivsel“, fortsætter artiklen. „Den offentlige presse og andre har omtalt tilstedeværelsen af ’disse pæne, nydelige, retskafne og anstændige mennesker’ som et bolværk mod de negative forandringer der foregår i området. Ældre mennesker har ligeledes givet udtryk for at de føler sig mere trygge på grund af deres tilstedeværelse.“
Nyt element i Ku Klux Klan
● Ku Klux Klan blev dannet i de amerikanske sydstater efter borgerkrigen (1861-65) og førte en hemmelig krig mod embedsmænd fra nordstaterne og mod frigivne slaver. Efterhånden forsvandt bevægelsen, men efter den førte verdenskrig blev den genoplivet under ledelse af oberst William J. Simmons, som var prædikant og stifter af broderskaber. Klanen helligede sig da ’beskyttelsen af kvinder og hævdelsen af hvide protestanters overhøjhed’. Foruden fjendskab mod den sorte race nærede den nyopståede klan stærk fordom mod katolikker, jøder og udlændinge.
Det er derfor overraskende at læse at der nu er mange katolikker med i klanen. At det forholder sig sådan, underbygges i en artikel af den katolske professor John E. Fitzgerald. Det påstås, skriver han, at „næsten halvdelen af medlemmerne i Louisiana er katolikker“. Hvad er grunden til denne forandring? Han anfører den mulighed at bekymring over den stigende kriminalitet, sammen med racefordom, kan være årsag til at katolikker melder sig ind. Som en dybereliggende årsag tilføjer han imidlertid at „noget af skylden kan ligge i at vore katolske gejstlige ikke har klargjort forskellen mellem klanens hårde og nedbrydende filosofi og kristendommens lære om menneskelig medfølelse“. Enhver løsning, mener han, må „begynde hos samvittighedsfulde enkeltpersoner som er besluttede på at følge kristendommens oprindelige udfordring som en livsform“.
En god begyndelse ville være at acceptere apostelen Paulus’ inspirerede udsagn om at Gud „ud af ét menneske“ har dannet „hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade“, og apostelen Peters inspirerede ord: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apg. 17:26; 10:34, 35.