Kan du udvide din hellige tjeneste?
„NÆGT ikke den trængende hjælp, når det står i din magt at hjælpe.“ (Ordsp. 3:27) Følger du dette princip i dit liv? Søger du efter lejligheder til at gøre godt mod andre? Da er du uden tvivl lykkelig, for de der gavmildt giver af sig selv er de lykkeligste. — Apg. 20:35.
Men hvordan med at give af dig selv i den hellige tjeneste for Gud? Står det „i din magt“ at yde mere end du gør på nuværende tidspunkt? Vi skylder Jehova vort liv, og da vi er afhængige af ham som vor Skaber bør vor taknemmelighed få os til at adlyde ham af hele vort hjerte. (Sl. 36:6, 10; 1 Krøn. 16:8) En meget værdifuld del af vor hellige tjeneste består i at udbrede den gode nyhed om Riget til andre. (Matt. 24:14) Har du mulighed for at udvide din andel i dette arbejde? Kunne du engagere dig fuldt ud i det som heltidsforkynder eller „almindelig pioner“, og dermed bruge tyve timer eller mere om ugen til at gøre den gode nyhed kendt?
Et Jehovas vidne som har været pioner i flere år, skrev for nylig: „Pionertjenesten har altid været en sand glæde for mig.“ Hun fortalte om de otte mennesker hun studerer Bibelen med, og om den glæde deres stadige fremskridt giver hende. Hun nævnte også at pionertjenesten satte hende i stand til at bruge mere tid til forskellige gøremål sammen med sin mand og sine tre børn. Hun har nu mere system i sin tilværelse, idet hun følger en plan hvorved hun gør god brug af sin værdifulde tid.
Har du tænkt på den gode virkning pionertjenesten ville have på dit liv? Det ville være en tilfredsstillende glæde for dig at vide at du hver dag havde mange lejligheder til at fortælle andre om Jehova, så de kunne lære ham at kende og komme til at elske ham. (Sl. 96:1-4) Det er sandt nok at man kan fortælle andre om Riget selv om man ikke er pioner, men det at gå fra dør til dør hver dag fremmer ens muligheder for at finde nogle som er ivrige efter at lære. Tænk også på hvor mange flere gange du hver eneste dag ville få lejlighed til at bruge Bibelen. Ikke blot er dette trosstyrkende, men når du med sikker hånd fører Guds ord som et sværd, kan du tilmed befri mennesker fra religiøs vildfarelse og uvidenhed. (Ef. 6:17, 18) Sandsynligvis vil der også altid være nogle i din egen menighed som kunne have gavn af en hjælpende hånd, og som pioner kan du yde denne hjælp. — Rom. 12:10.
Overvej din nuværende situation
Er det du er beskæftiget med nu, lige så værdifuldt som pionertjenesten? Kunne du tilrettelægge dine forhold sådan at du kunne deltage i heltidstjenesten for Gud? Det ville uden tvivl kræve nogle forandringer, og ligeledes nogle ofre, men mon ikke disse ville blive opvejet af de goder du ville opnå? Det første skridt er at du må lægge sagen frem for Jehova i bøn. Fortæl din nærmeste Ven hvad du føler og ønsker, og du vil sikkert erfare at han giver dig den ledelse du har brug for. — 1 Pet. 3:12.
Du har uden tvivl visse forpligtelser her i livet. Disse hindrer dig måske i at blive pioner. I så fald skal du blot tage vare på dem mens du lykkeligt tjener Jehova. Men hvis du er i stand til at gøre forandringer, hvorfor så ikke gøre det? Det vil betyde at du må købe dig tid fra dine andre gøremål. (Kol. 4:5) De kristne møder, det personlige bibelstudium og andre åndelige anliggender er ting der skal passes, så tiden til pionertjenesten må tages andre steder fra. Men hvad med den tid du bruger til adspredelse og fornøjelser eller andre ting i forbindelse med denne tingenes ordning? Det er her man kan sætte ind med henblik på at foretage forandringer.
Er du ung? Kunne du købe noget af den tid du bruger til fornøjelser og underholdning, eller til mere verdsligt arbejde end nødvendigt? Et Jehovas vidne der begyndte i pionertjenesten som attenårig, og som nu har været i heltidstjenesten i fireogtredive år, fortæller at da han begyndte havde han ikke nogen af de ting som mange af hans venner anså for nødvendige, såsom en bil eller en bankkonto, men han har aldrig været i alvorlige vanskeligheder. Tværtimod har hans liv været fyldt med velsignelser som kun heltidstjenesten har kunnet skænke ham.
Måske er du pensioneret eller bliver det i nær fremtid. Kunne du bruge den tid du tidligere har ofret på verdsligt arbejde, i pionerforkyndelsen, enten på fast basis eller som hjælpepioner — hvilket ville betyde at du skulle bruge to timer hver dag i en måned eller mere i tjenesten for Gud? Er du en udearbejdende hustru? Kunne det tænkes at din indtægt ved nærmere eftertanke ville vise sig ikke at være nødvendig for familiens eksistens? Hvis dette er tilfældet, kunne du da opgive dit verdslige arbejde og bringe dig selv og resten af familien større lykke ved at blive pioner? Hvis det står i din magt at være pioner, hvorfor så ikke blive det?
Behovet for pionerer
Du spørger måske: Er der virkelig behov for pionerer, nu hvor distriktet bliver gennemgået så ofte? Ja, selv i ofte gennemgåede distrikter findes der interesserede mennesker. I nogle områder, som for eksempel dele af Hawaii-øerne, bliver folk besøgt næsten hver eneste uge. Og de mange pionerer finder stadig nye „får“. Men hvis du kunne rejse ud til andre græsgange ville du sikkert opdage at der er endnu flere „får“ som venter på at blive fundet. I nogle lande er der for eksempel menigheder som ikke har forkyndere og tid nok til at gennemgå deres distrikt blot en gang om året. Hvis du skriver til afdelingskontoret kan du få oplyst hvor der er et sådant behov.
Hvad enten du tjener som pioner hjemme eller du rejser ud til andre områder, er det nødvendigt at du har det rette syn på arbejdet. For det første skal du ikke gå ind i pionertjenesten af ren og skær eventyrlyst eller blot fordi du betragter den som en spændende oplevelse. Pionertjenesten medfører arbejde, arbejde som bestemt er glædeligt og velsignelsesrigt, men ikke desto mindre arbejde som vil kræve styrke og planlægning. (Joh. 4:34; 5:17) Pionerer må klare de daglige udgifter, og leveomkostningerne er afgjort høje i dag. Det er derfor fornuftigt at finde et verdsligt deltidsarbejde hvor man får den bedste betaling for den tid man er der. Man må også være ligevægtig og sørge for at spise en sund kost og få den nødvendige søvn.
Sandt nok må man ikke forsømme sit materielle behov, men det er dog af langt større betydning at man sørger for sit åndelige behov. Styrken til at tjene med energi og at holde ud i pionertjenesten, kommer fra ens åndelige tilstand. Spørg dem der har været i denne tjeneste i årevis, og de vil forsikre dig om at deres styrke skyldes at de tager godt for sig af „de sunde ord“. (2 Tim. 1:13, 14) De har en praktisk plan for personligt studium, og de går ikke glip af et menighedsmøde eller et stævne hvis ellers deres helbred er i orden. De ved at åndeligt arbejde kræver åndelig føde og den dynamiske energi som kun Guds ånd kan give. — Es. 40:29-31.
Det er meget vigtigt at have det rette motiv til at tjene som pioner, nemlig kærlighed til Gud og næsten. (Matt. 22:37-39) Husker du den tanke der kommer til udtryk i Første Johannesbrev 3:17: „Den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham?“ Dette princip kan anvendes på pionertjenesten. Hvis vi har „denne verdens midler at leve af“, og desuden et godt helbred og er uden forpligtelser, bør vor kærlighed til Gud og næsten da ikke få os til at engagere os i heltidstjenesten? Vi må heller ikke overse de goder vi selv vil opnå; når vi udviser denne uselviske kærlighed, vil vort hjerte blive stærkt. — 1 Tess. 3:12, 13.
Hvordan du forbereder dig til det
Forberedelse og oplæring er en værdifuld hjælp til at udvide sin hellige tjeneste og blive pioner. Jo dygtigere man er til at undervise andre, jo mere glædelig og frugtbærende vil ens pionertjeneste blive. Det vil derfor være fornuftigt af dig at arbejde sammen med dygtige forkyndere eller pionerer. Lær af dem ved at tale med dem om de metoder de har fundet er bedst til at nå ind til menneskers hjerte. Når du følges med dem, så læg mærke til hvad de gør, lyt til dem og tag ved lære. Vent ikke med at gøre dette indtil du er parat til at begynde som pioner, men tag i forvejen imod oplæring.
Ligesom „dårligt selskab ødelægger gode vaner“, sådan gælder også det omvendte: at godt selskab bevarer og beriger gode vaner. (1 Kor. 15:33) Det vil være en stor hjælp for dig at omgås dem der ser positivt på pionertjenesten. Det kan være andre pionerer, nidkære ældste og kreds- og områdetilsynsmænd der „stadig giver stærke forsikringer“ som vil hjælpe dig til at „fortsætte med gode gerninger“. (Tit. 3:8) Deres opmuntring vil støtte og befæste din vilje til at fortsætte det storslåede arbejde du én gang er begyndt på. Desuden er vi tilbøjelige til at tilegne os de samme vaner som dem vi beundrer. Gode vaner som de har lært gennem mange års trofast virke i den hellige tjeneste, kan vi drage umådelig stor gavn af. — Jævnfør Første Korinterbrev 11:1.
Hvis din timeindsats som forkynder er forholdsvis lav, vil du sikkert finde det bedst at tjene som hjælpepioner i nogle måneder inden du begynder som almindelig pioner. Der er et gammelt ord der siger at man skal krybe før man kan gå. Du vil hurtigt opdage visdommen i disse ord hvis du prøver at gå fra kun at bruge nogle få timer om måneden i Rigets arbejde til konsekvent at bruge halvfems timer om måneden.
Et advarende ord er her på sin plads. Forestil dig ikke at livet i heltidstjenesten altid er let. Se realistisk på det. Du vil løbe ind i problemer. Sådan er livet. Det kan være at det bliver vanskeligt for dig at få deltidsarbejde. Måske forsøger nogle at tage modet fra dig og foreslår dig at holde op. Men vær besluttet på at holde ud i det arbejde du én gang er begyndt på. Tusinder af andre har været i heltidstjenesten i årevis. Hvis de kan klare det, kan du også.
Det der kræves mere end alt andet for at du kan udvide din hellige tjeneste og blive pioner, er måske at du har en stærk tro på og tillid til at Jehova vil sørge for dig. Mange pionerer har erfaret at man skal helt ned på et minimum materielt set, før man indser at Jehova virkelig mener det når han siger at han ’tager sig af os’. (1 Pet. 5:7) Selv om vi ganske naturligt spekulerer på hvad vi skal spise og hvad vi skal tage på, bør vi have tillid til Jehova; for som hans søn siger: „Jeres Fader ved at I behøver disse ting,“ og han vil derfor sørge for os. (Luk. 12:25-31) Vore grundlæggende fornødenheder er føde, klæder og husly, og med disse ting bør vi være tilfredse. (1 Tim. 6:8) Når vi har en så kærlig himmelsk Fader der tager sig så omsorgsfuldt af os, bør vi da ikke stole på ham af hele vort hjerte og støtte os til ham? — Ordsp. 3:5, 6.
Jehova har ladet døren til sin frelsende ark stå åben. Men vi ved ikke hvor længe. Spørg dig selv: Er jeg i den situation at jeg kunne hjælpe mange flere til at komme ind i arken? Står det i min magt at bruge mere tid i dette meget berigende, meningsfyldte arbejde? Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål, så gør det til dit mål at tjene som pioner!