De var for hurtige til at kritisere!

I 1950 fremførte New World Translation of the Christian Greek Scriptures vidnesbyrd som støttede den i at bruge det guddommelige navn. Alligevel var der visse religiøse skribenter som kritiserede denne oversættelse fordi den sagde „Jehova“ i „Det nye Testamente“. Derved viste de sort på hvidt at de havde et andet sind end David, der sang: „Pris I Jehova med mig, ja, lad os ophøje hans navn sammen.“ — Sl. 34:3, NW; se også Salme 74:10, 18, NW.

En brochure udgivet af den romersk-katolske broderorganisation Columbusridderne kom med denne udtalelse:

„De første kristne som skrev Det nye Testamente brugte sandelig ikke [Jehova], men derimod ordet ’Herre’, som de også anvendte om Kristus. Her har vi derfor et ynkværdigt eksempel på pseudolærdom der forsøger at forsvare det uforsvarlige.“

Den presbyterianske lærde Bruce M. Metzger hævdede også at det var „uforsvarligt“ og tilføjede:

„Indførelsen af ordet ’Jehova’ i Det nye Testamentes tekst, . . . er en tydelig og bevidst omgåelse af hvad det drejer sig om.“

Jack P. Lewis, der er professor ved et af Church of Christ’s universiteter, skrev angående brugen af „Jehova“:

„Mens der kan være tvivl nok [om hvorvidt man skal bruge navnet] i Det gamle Testamente, er det aldeles umotiveret at bruge det i Det nye Testamente.“

Og baptistpræsten Walter R. Martin talte om

„den overfladiske lærdom der præger Jehovas Vidner, hvis hovmodige påstand om at de har et solidt grundlag for at genindføre det guddommelige navn (Jehova) i Bibelen, . . . afsløres som et hult skolastisk bedrag.“

Hvor dristigt, dogmatisk og ubeskedent! Men som hosstående artikler viser, var kritikken fuldstændig uberettiget. Selv blandt de lærde indrømmes det nu at Jesu apostle brugte det guddommelige navn, og også skrev det i „Det nye Testamente“.