Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w79 1/7 s. 3
  • Til vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Til vore læsere
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1979
  • Lignende materiale
  • Særnummer af „Vagttårnet“ markerer 100-årsdagen
    Rigets Tjeneste – 1979
  • Den nye studieudgave af Vagttårnet
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
  • Vagttårnet og Vågn op! — sandhedsord i rette tid
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • 100 år på sin post
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1979
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1979
w79 1/7 s. 3

Til vore læsere

Den 1. juli 1879 blev det første nummer af bladet Vagttårnet udgivet på engelsk. Det betyder at bladet nu er udkommet i hundrede år. Det er en stor glæde for os at kunne præsentere denne særlige udgave for vore læsere.

På næste side begynder en artikel der beretter om Vagttårnets historie i disse første 100 år. Hvordan så verden ud dengang, i bladets barndom? Hvordan har verden forandret sig? Og hvordan har Vagttårnet fulgt med for stadig at kunne formidle det voksende lys over Bibelens sandheder? Artiklen citerer nogle særlig bemærkelsesværdige passager der har stået i dets spalter i årenes løb, og fortæller hvordan bladet har klaret sig trods kritik og modstand.

Dernæst følger en billedfortælling om hvordan Vagttårnet bliver trykt, oversat og bragt ud til læserne.

En artikel der begynder på side 13 behandler sandfærdigheden af nogle grundlæggende bibelske lærepunkter hvorom der har stået megen strid blandt kirkerne i kristenheden.

Så følger en artikel der forklarer hvad Jehovas rige er. Hvad vil det gøre for menneskeheden? Hvorfor er det netop i dag så vigtigt at være ’forkynder af Jehovas rige’?

De næste artikler i denne særlige hundredårsudgave er to studieartikler på siderne 20 til 30. Den første, „Hvem har sandheden?“, peger på at Jehova er sandhedens Gud, som ønsker at jordens folk skal vandre på sandhedens vej. Den giver slående eksempler, fra fortid og nutid, på mennesker der har vandret med Gud. Den viser os tydeligt hvem der i dag vandrer i Jehovas sandhed.

Den anden studieartikel fortæller hvordan Gud leder sit folk. Den tager fat på spørgsmål som: Hvordan fik de første kristne nøjagtig kundskab om sandheden? Var der tider hvor de havde en forkert opfattelse? Og i så fald, hvordan blev deres synspunkter da rettet? Hvordan åbenbares sandheden for Guds folk i dag? Er den kristne menighed ufejlbarlig? Har den nogen sinde haft forkerte opfattelser der måtte rettes? Og hvordan adskiller den sig fra kristenhedens kirker? Disse og andre spørgsmål besvares.

Vi indbyder Dem til at læse denne særudgave af Vagttårnet og tænke over indholdet. Vi håber også at De vil være at finde blandt de fremtidige læsere af bladet — mens det nu bevæger sig ind i det andet århundrede af sin historie.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del