Særnummer af „Vagttårnet“ markerer 100-årsdagen
1 Et blad som er udkommet i 100 år uden afbrydelse! I betragtning af den store modstand der har været imod det, er dette i sig selv et magtfuldt og overbevisende vidnesbyrd om at Jehova har velsignet sine nutidige vidners bestræbelser for at forkynde budskabet om Riget vidt og bredt. Vagttårnet for 1. juli 1979 markerer at bladet nu går ind i sit 101. år.
2 Da Vagttårnet begyndte at udkomme i juli 1879, var det et månedsblad der kun udkom på engelsk, og der blev kun trykt 6000 eksemplarer af det første nummer. Fra denne ringe begyndelse er bladet efterhånden vokset, både i oplag og i åndeligt format. Millioner er kommet til at respektere det som et pålideligt redskab hvorigennem der gives åndelig „mad i rette tid“. (Matt. 24:45) Selv under de to verdenskrige med forbud og forfølgelse har der ikke manglet et eneste nummer af bladet. Oplaget voksede til 55.905 i 1929, 185.065 i 1939, 966.280 i 1949, 3.708.647 i 1959 og 6.641.483 i 1969. Og her i 1979 kommer intet andet religiøst tidsskrift blot tilnærmelsesvis på højde med Vagttårnet i oplag, idet der nu gennemsnitlig trykkes over 9.200.000 eksemplarer af hvert nummer på 82 sprog.
3 Når du læser nummeret for 1. juli vil du få en hel række grunde til at fremholde bladet med begejstring for offentligheden. Nogle artikler i dette særnummer handler om hvordan verden har forandret sig gennem de sidste 100 år og hvordan Vagttårnet progressivt har dækket sandhedssøgende menneskers åndelige behov. En artikel handler om hvordan Vagttårnet fremstilles og uddeles. Andre artikler viser hvordan Vagttårnet lige fra begyndelsen har afsløret falske lærepunkter som sjælens udødelighed, treenigheden og et brændende helvede, mens det har fremhævet Jehovas navn og rige og har spredt trøst og opmuntring ved at gå i brechen for grundlæggende sandheder som læren om genløsningen, de dødes opstandelse og Kristi genkomst.
4 De to studieartikler handler om hvordan vi kan bevise at vi har sandheden og hvordan Gud leder sit folk i dag. De tilskynder os til at stå fast i sandheden og være loyale over for vor Gud, Jehova, og hans menighed, og de viser hvordan vi kan gøre dette.
5 Hvis du ikke allerede har gjort det, bør du med det samme læse dette blad igennem fra ende til anden. Udvælg interessante punkter som du kunne tænke dig at bruge når du taler med andre om bladet, og forbered dig således til at få en fuld andel i tjenesten i juli måned. Når du overværer områdestævnet „Det levende håb“ i juli eller august, vil du få endnu en lejlighed til at tale med andre om Jehovas rige ved hjælp af dette særnummer.
6 Hvis du har eksemplarer nok af særnummeret til at du kan arbejde med det i hele juli måned, kan du måske tilbyde det sammen med nummeret for 15. juli når det udkommer. Det handler om den kristne dåb og har speciel betydning for alle som tænker på at lade sig døbe her til sommer. Desuden indeholder det en artikel om de byggeprojekter Jehovas folk er i gang med forskellige steder i verden.
7 Lad os vise at vi påskønner den rige velsignelse Jehova har skænket sit folk i de forløbne 100 år ved stadig at tjene trofast og ved nidkært at dele vort håb med andre.