Nyheder på nært hold

„Menneskeslægtens børnesygdom“

● Blandt den megen presseomtale i anledning af Albert Einsteins hundredårsdag var der en artikel af journalisten Joseph Kraft, der skrev angående Einsteins syn på nationalisme: „Einstein gik foran med hensyn til at fornægte nationalisme. ’Jeg har aldrig gjort mig til ét med noget bestemt land,’ skrev han engang. Han kaldte nationalisme ’en barnagtighed . . . menneskeslægtens børnesygdom’.“

Redaktøren for dagbladet Indian Express i Bombay modtog et brev fra en læser, der skrev: „Jeg tror ikke på fædrelandskærligheden. Det er en gift som politikerne har opfundet for at få deres skumle planer gennemført. Det er dem der lukrerer på den, dem der drager fordel af den, dem der kommer til tops. Den kan aldrig være til gavn for landet, for folket eller for almindelige mænd og kvinder som De og jeg. . . . Denne skadelige politiker-udtænkte mur skal nok sætte skel mellem mennesker — mellem brødre; en skønne dag fører den til at mennesket bringer undergang over sig selv. Fædrelandskærlighed eller nationalisme er for mig at se en idiotisk øvelse i en kunstig form for troskab. . . . Jeg sætter ingen hyklerisk ære i at være en sølle dit eller dat. Jeg tilhører menneskeslægten.“

Skjuler sandheden

● Hvorfor bruger den nyudkomne bibeloversættelse New International Version (NIV) ikke Guds navn de cirka 7000 steder det forekommer i de gamle bibelmanuskripter? Som svar på en henvendelse med dette spørgsmål skrev sekretæren for NIVs oversættelseskomité, dr. theol Edwin H. Palmer:

„Jeg skal her oplyse hvorfor vi ikke har gjort det. De har ret i at Jehova er et særegent navn for Gud, og ret beset burde vi have brugt det. Men vi har ofret 2¹/₄ million dollars på denne oversættelse, og en sikker vej til at smide disse penge ud ad vinduet ville have været at oversætte, for eksempel, Salme 23: ’Jahve er min hyrde.’ Vi kunne i så fald lige så godt have ladet være med at udarbejde oversættelsen. Ingen ville bruge den. Jo, De måske — og nogle få andre. Men en kristen er nødt til at være både klog og realistisk. Vi ligger under for 350 års King James-tradition. Det er langt bedre at følge King James og få to millioner til at læse oversættelsen — så mange har købt den indtil nu — end at oversætte korrekt og sige Jahve — og kun to tusind køber den. . . . Det var svært at træffe afgørelsen, og mange af vore oversættere er enige med Dem.“

Palmer henviser altså til både „King James-tradition“ og beregnende hensyn, som begrundelse for at slette Guds navn af Guds egen bog. Interessant nok gør King James-oversættelsen det ellers selv af med et sådant ræsonnement når den, om dem der modstår Gud, siger: „Fyld deres ansigter med skam, så de søger dit navn, HERRE. Lad dem blive gjort til skamme og lad dem forfærdes for evigt, ja lad dem beskæmmes og forgå: At mennesker må kende at du, hvis navn alene er JEHOVA, er den højeste over hele jorden.“ — Sl. 83:16-18 (vers 17-19 i da. aut.).

„Brændt af“ i Moçambique

● Lige siden Frelimo for nogle få år siden tog magten i Moçambique har man uafbrudt sat ind imod religionen. „Et nyopblusset antikristent fremstød tager til i styrke,“ skriver tidsskriftet To the Point International. Artiklen udtrykker forbavselse over det „ubarmhjertige stormløb mod de kristne kirker, som [Frelimo]oprørerne modtog omfattende hjælp fra“ da de tog magten i landet. „Anført af den indflydelsesrige romersk-katolske biskop af Nampula, fader Manuel Vieira Pinto, der åbent erklærede sig for Frelimo, ydede mange missionærer og præster terroristerne støtte; de hjalp dem i hjemlandet og fremmede deres sag i udlandet.“ Ved en lejlighed „modtog pave Paul VI en deputation af guerillabevægelsernes topledere i Rom, og iblandt dem var Frelimos vicepræsident Marcelino dos Santos“. Men „de kristne kirkers åbenlyse sympati for de såkaldte ’frihedsbevægelser’ har tilsyneladende ikke givet renter,“ bemærker To the Point. De her nævnte gejstlighedspersoner er nu faktisk „alle flygtet ud af landet eller de er blevet forjaget af de nye herskere som de hjalp til magten“.

Bibelen viser at verdens herskere på lignende måde vil vende sig mod alle de religiøse samfund jorden over som er gået på kompromis og har bejlet til de politiske herskere for at opnå deres gunst. — Åb. 17:1-3, 16.