Nyheder på nært hold

Ærlighedens virkelige løn

● En mand i New Jersey fandt for nogen tid siden to lærredssække der var faldet ud af en panservogn. De indeholdt 415.000 dollars, som han afleverede til firmaet der ejede vognen. Den taknemmelige ejer gav manden 1000 dollars (cirka 5200 kroner) i findeløn og tilbød ham arbejde. Men efter sigende var manden ikke tilfreds.

„Det er uretfærdigt,“ klagede han. „For tusind dollars kunne det dårligt betale sig at spilde benzin på at køre hen og samle sækkene op.“ New York-avisen Daily News skrev at manden og hans kone „havde drømt om at kunne betale deres gæld og få råd til at købe en lille sportsvogn ’kontant, bare for at prøve hvordan det føltes’“. Nu sagde manden: „Havde jeg kunnet gøre det om, ville jeg ikke drømme om at aflevere pengene. Det er som at finde en million og få en dollar for det.“

Men — bør man lade sin ærlighed komme an på hvor godt den betaler sig? Er den indre tilfredshed og den selvrespekt man føler når man efterlever Guds normer og hjælper sine medmennesker, ikke langt mere værd end en materiel gevinst? „Vil du gerne være virkelig rig?“ spørger Bibelen. „Det er du allerede hvis du er lykkelig og god. . . . Men mennesker der længes efter at blive rige begynder hurtigt at gøre alle mulige forkerte ting for at få penge, ting der skader dem og gør dem onde.“ — 1 Tim. 6:6-9, The Living Bible.

Hvorfor ekskluderede kirken ikke Jones?

● Da det blev kendt at over 900 tilhængere af „pastor“ Jim Jones i Jonestown, Guyana, havde begået „selvmord“, spekulerede mange på hvorfor den kristne kirke (Disciples of Christ) havde ladet Jones’ gruppe stå som godkendte medlemmer af kirken. (Se Vagttårnet, 1. september 1979.) Kirkens administrative udvalg sammenkaldtes, og dets 44 medlemmer lovede at man ikke ville tage skridt til at „fordømme en menigheds præst“.

„Ved at tolerere forskellige opfattelser og oven i købet hilse dem velkommen, afskærer vi os fra enhver målestok for hvad der er synd,“ siger Kenneth L. Teegarden, der er præsident for de 1,3 millioner medlemmer af denne religiøse gruppe (Disciples of Christ). Ifølge vedtægterne kan enhver kirke tilsluttes når blot den som grundlære fastholder troen på Kristus som frelser.

Men godkender Kristus en kirke blot fordi den hævder at tro på ham? Er det at ’hilse forskellige opfattelser velkommen’ i overensstemmelse med det mønster for gudsdyrkelse som Kristus satte? Kristus Jesus sagde selv at mange ville kalde ham „Herre“, men at han ikke ville tage imod dem på det grundlag alene. Han erklærede: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ Til dem der ikke opfyldte Guds betingelser sagde han: „Gå væk fra mig, I som øver lovløshed.“ — Matt. 7:21-23.

Ikke forstået sin opgave

● Standard, et katolsk ugeblad der udgives i Ghana, bragte for nogen tid siden en ledende artikel om kirkens arbejde og bemærkede at den „har gjort en masse for landets udvikling“. Artiklen henleder opmærksomheden på at kirken har bygget skoler, hospitaler og klinikker, sørget for at der blev gravet brønde og gennemført landbrugsprojekter. „Men tiden er inde til at se i en anden retning,“ skriver man. „Landets og institutionernes udvikling må nu vige for folkets udvikling.“ Hvorfor det?

„De fleste af de mennesker der hører til Guds folk og som tilbringer deres tid på kontorer, gårde, skoler og fabrikker, hungrer efter kraftigere åndelig føde. De er villige til at leve helt efter evangeliet, men hvem vil vise dem hvordan? . . . Vi forsyner ikke folk med den åndelige føde de trænger til.“

Hvis kirken har forsømt at gøre dette i de århundreder den har bestået, hvilken grund er der så til at tro at den nu vil begynde at skaffe den åndelige føde dens medlemmer trænger så hårdt til? Jesus befalede apostelen Peter at bringe åndelig føde ud, og han understregede hvor vigtigt det var ved tre gange at spørge Peter om han elskede ham. Jesus fortalte Peter hvordan han kunne bevise sin kærlighed: „Giv mine lam føde . . . giv mine får føde“ (ikke: ’byg skoler og hospitaler’). Peter forstod sin opgave — hvilket den katolske kirke åbenbart ikke gør. — Joh. 21:15-17, den katolske Jerusalem-Bibel.