Nyheder på nært hold
Pavens afrikanske dilemma
● Et af de problemer pave Johannes Paul II måtte beskæftige sig med da han i foråret besøgte Afrika, var spørgsmålet om hvor langt hans kirke var gået med hensyn til at tilpasse sig de afrikanske ægteskabsskikke. „Mange steder i bushen,“ skriver New York Times, „er præsterne og biskopperne polygamister. En belgisk teolog i hovedstaden hævdede forleden at der ikke var tale om polygami i strengeste forstand, men om ’konkubinat’, som det udtrykkes i kirken. Når det drejede sig om en gejstlig der tog endnu en kone, sagde han, bragte man det aldrig formelt i orden.“ Teologen sagde også: „Alle finder det ukorrekt at en præst har koner, så der er ingen højtidelighed.“
I modsætning hertil er paven en stærk forkæmper for cølibat. Paradoksalt nok er begge disse holdninger — pavens såvel som de afrikanske kirkelederes — i strid med Bibelens og Kristi lære. Polygamister og sådanne der lever sammen uden at være gift gør sig skyldige i utugt og/eller ægteskabsbrud. De burde vises bort fra menigheden og i særdeleshed ikke beklæde embedet som præst eller biskop. Den katolske Douay-oversættelse af Bibelen siger: „Det sømmer sig derfor for en biskop at være dadelfri, én hustrus mand,“ og altså ikke nødvendigvis at leve i cølibat. — 1 Tim. 3:2, 12; 4:3; Matt. 19:9; 1 Kor. 5:9-13.
Bringer penge lykke?
● De fejlslagne forsøg på at hjælpe den indfødte befolkning i lande som invaderes af „civilisationen“, begrundes ofte med at der mangler penge. Men i tilfældet med Alaskas eskimoer rejses der alvorlige spørgsmål om hvorvidt man kan anføre en sådan begrundelse. Ifølge det canadiske blad Alberta Report igangsatte eskimoerne faktisk selv en undersøgelse der mundede ud i denne konklusion: „En årlig olieindtægt på hundrede millioner dollars er godt på vej til fuldstændig at ødelægge de indfødte som enkeltpersoner og som kultursamfund.“ Artiklen bemærker at „disse mennesker, inupiat, for bare 15 år siden . . . besad et stort mål af den ånd der fik mange af de første opdagelsesrejsende til at beskrive de oprindelige eskimoer som det lykkeligste folk i verden“. Hvad er der sket?
„Sidst i 60erne opdagede man de enorme olie- og gasforekomster ved Prudhoe Bay langs Alaskas North Slope,“ forklares det i artiklen. „De hvide strømmede ind. Og endnu værre var det at de hvide dollars fulgte med.“ I dag tjener eskimoer i olieindustrien omkring 20.000 dollars (120.000 kroner) årlig, og dog beskrives deres forhold som „forfærdende“. Det oplyses at 70 procent af samfundets voksne er alkoholikere, og den mest almindelige dødsårsag er efter sigende vold. Altså har alle disse penge kun ført til ødelæggelse, bemærker Alberta Report.
Dette tragiske udfald for et før så lykkeligt folk belyser i allerhøjeste grad hvilken vildfarelse det er at tro at menneskets problemer kan klares udelukkende med materielle midler. I virkeligheden er de ofte årsag til det modsatte. Som Bibelen siger om den der tankeløst søger rigdom: han „falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse“. — 1 Tim. 6:9.
Reel vækkelse eller tom illusion?
● Mange har indtryk af at der sker en religiøs vækkelse i De forenede Stater for tiden. En gallupundersøgelse, bekostet af det evangeliske tidsskrift Christianity Today, røber hvor dybt denne „vækkelse“ stikker. Ganske vist viser undersøgelsen at omkring to tredjedele af den amerikanske befolkning tror at Bibelen er Guds ord, men Christianity Today bemærker: „Ét er åbenbart at TRO at Bibelen er Guds ord — noget helt andet, at læse den.“ Blandt kirkemedlemmer er det ifølge undersøgelsen kun 18 procent af protestanterne og 4 procent af katolikkerne (romersk-katolske) der læser i Bibelen hver dag; 41 procent af protestanterne og 67 procent af katolikkerne læser den mindre end en gang om måneden eller aldrig.
Christianity Today citerer en autoritet som siger: „Vi oplever en stemningsvækkelse, ikke en vækkelse hvad angår kundskab om Gud. Kirkens alvorligste problem er at folk både uden for og inden for kirken ikke virkelig ved hvem Gud er og hvad han kræver af os.“ Her er nøjagtig den religiøse situation som Bibelen selv siger vil være fremherskende i denne verdensordnings „sidste dage“. „I det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft.“ — 2 Tim. 3:1, 5, den norske oversættelse Godt nytt.