Hvem kan finde tilfredshed?

I DERES længsel efter tilfredshed og lykke forestiller mange sig måske at de ville nå deres længslers mål hvis de blot kunne flytte ud til en fjern og uforstyrret tropeø. Dér ville de kunne leve i fred og ro og bare dase i solen, med nok at spise og ikke en eneste bekymring.

I deres bog Rascals in Paradise (Skurke i Paradis) fortæller forfatterne James A. Michener og A. Grove Day om „en legendarisk hændelse fra Stillehavsøernes historie i nyere tid“. Kort fortalt handler historien om en australier der på et tidspunkt i 1930rne kunne se at det trak op til verdenskrig. Og da han ville inddrages så lidt som muligt i katastroferne besluttede han at udsøge sig et tilflugtssted, og han gik planmæssigt til værks.

„Endelig nåede han,“ fortæller bogen, „efter de mest omhyggelige overvejelser, til den følgeslutning at det eneste sted han kunne være i fred for det kommende verdensvanvid var på en eller anden tropeø. . . . han studerede kortet over Stillehavet og bestemte sig omsider til en ø der frembød alle fordele: den var afsondret, tryg og behagelig . . . i sensommeren 1939, en uge før Tyskland okkuperede Polen, flygtede den kloge australier til sin private South Pacific-ø. Det var den næsten ukendte ø Guadalcanal.“ Fandt han da sin tryghed og tilfredshed?

Ak nej! Den fjerne tropeø Guadalcanal blev netop skueplads for nogle af de hårde kamphandlinger i Stillehavskrigen i 1942 og 1943! Under en stor del af den anden verdenskrig var øen faktisk alt andet end et sorgløst tropeparadis!

Siden er der gået 30-40 år. Og hvordan er det så i dag? Er det lettere at finde tilfredshed i dag?

Strejker og protestmarcher bliver mere og mere almindelige. Børn løber hjemmefra eller forlader skolen i utide, stofmisbruget breder sig, og flere og flere familier bliver opløst. Hvad ligger der bag alt dette? Hvad er fællesnævneren for de fleste af disse problemer? Utilfredshed!

Tænk også på truslen mod verdensfreden. Tænk på muligheden for at alt går til grunde i atomkrigens ragnarok. Hvem kan finde tilfredshed under sådanne forhold?

I dag er det ligesom under den anden verdenskrig — der er ingen fjerne tropeøer hvor man kan regne med at finde tryghed og sikkerhed. Samfærdselsmidlerne, kommunikationsmidlerne, luftforureningen og meget andet betyder at der ikke er et eneste sted på jorden hvor man kan leve i fuldstændig ro og tryghed. Men betyder det at alle levende mennesker er dømt til et liv i elendighed og utilfredshed? Nej. Og grunden til dette vil vi se i den næste artikel.