Nyheder på nært hold

Ingen trøst til de jordskælvsramte

● Over 3000 mistede livet da Syditalien i november sidste år blev rystet af et af de kraftigste jordskælv der har ramt Europa i de senere år. I landsbyen Balvano omkom over 100 mennesker da kirken styrtede sammen over dem ved slutningen af søndagens aftenmesse. Hvordan trøstede sognepræsten sin hjord? Det oplyses at han bagefter med tårer i øjnene udbrød: „Jeg ved ikke hvorfor det skulle ramme os. Hvordan skal jeg forklare alle disse mennesker at Gud besluttede at hente deres kære hjem under en messe?“

Der findes imidlertid en forklaring på det der skete, oven i købet en meget trøstende forklaring. I Bibelen kan vi se hvad den „inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud som trøster os i al vor trængsel,“ har at sige til dem der mister deres kære ved sådanne katastrofer. Det er ikke Gud der ’henter deres kære hjem’. Derimod læser vi at „alle er . . . bundne af tid og tilfælde. Thi et menneske kender lige så lidt sin tid som . . . fugle, der hildes i snaren; ligesom disse fanges menneskens børn i ulykkens stund, når den brat falder over dem“. Når sørgende venner og slægtninge gør sig dette klart, kan de finde yderligere trøst i Jesu forjættende ord: „I skal ikke undre jer over dette for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud“ til muligheden for en glædelig fremtid. — 2 Kor. 1:3, 4; Præd. 9:11, 12; Joh. 5:28, 29.

Datoen for Jesu fødsel ajourføres

● Mindst 10 planetarier i Den tyske Forbundsrepublik, Grækenland og De forenede Stater reviderede sidste vinter deres forestillinger for at kunne angive hvad de mener er et mere nøjagtigt år for Jesu fødsel. I århundreder har de lærde placeret Jesu fødsel i år 5 f.v.t. eller tidligere, på grund af en måneformørkelse der ifølge den jødiske historieskriver Josefus indtraf umiddelbart før Herodes den Stores død. Nu siger John Mosley fra Griffith-observatoriet i Los Angeles at den seneste forskning „med overbevisning peger på at den måneformørkelse Josefus omtaler . . . ikke kan have været den der indtraf i år 4 f.Kr.“

Den måneformørkelse Josefus tænkte på, må have været en af de to der indtraf i år 1 f.v.t. Hvad indebærer dette? En meddelelse fra nyhedsbureauet UPI lyder: „Herodes døde i virkeligheden i år 1 f.Kr. og ikke i år 4 f.Kr. som man almindeligvis antager. Det er et centralt spørgsmål fordi det fremgår af Det nye Testamente at Herodes levede da Jesus blev født.“ Nyhedsbureauet oplyser derfor at „forskningen vidner om at Jesus blev født i sommeren eller det tidlige efterår år 3 f.Kr. eller 2 f.Kr.“

Endnu en gang har nye beviser bragt autoriteterne i overensstemmelse med Bibelens historiske beretning. Lukas-evangeliet siger at Jesus var „omkring tredive år gammel“ da han blev døbt af Johannes, der havde påbegyndt sin gerning et halvt år tidligere i „det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“. Ifølge den verdslige historie må Jesu dåb derfor fastsættes til år 29 e.v.t. At Jesu fødsel placeres i „det tidlige efterår . . . 2 f.Kr.“ stemmer således med at han var „omkring tredive år“ da han blev døbt. — Luk. 1:34-36, 60; 3:1, 2, 23.

Undgå voldtægt — kæmp!

● „Det med at en kvinde der gør modstand [mod en voldtægtsforbryder] løber en større risiko for at blive såret eller dræbt, er en ammestuehistorie,“ erklærer vicechefen for politiet i Detroit, James Brannon. „Det er aldrig blevet bevist.“ Derimod siger dr. Mary Lystad, som er leder af det amerikanske center til forebyggelse af voldtægt, at nye undersøgelser har vist at „kvinder der på flere måder gør fysisk og psykologisk modstand, for eksempel ved at skrige, slå, bide, sparke og forsøge at flygte, har større held til at undgå voldtægt“.

Kvinder der blot råber eller forsøger at tale sig ud af det, er i større fare for at blive voldtaget. Og det har vist sig at de der forholder sig passive, løber en større risiko for at komme alvorligt til skade end de der gør aktiv modstand mod voldtægtsforbryderens tilnærmelser. „Det man ikke skal gøre, er at forholde sig helt passiv,“ advarer Mary Lystad. „En kvinde der optræder som om hun er svag og forsvarsløs, øger tilsyneladende sin risiko for at blive voldtaget.“

Bibellæsere har længe fået tilsvarende råd. I det gamle Israel krævede loven at en kvinde der blev antastet af en voldtægtsforbryder skulle skrige og altså gøre aktiv modstand. — 5 Mos. 22:23-27.