Væk dine naboers interesse for den gode nyhed
1 Det ville naturligvis være en særlig glæde for os hvis nogle af vore naboer — folk som bor på samme vej eller i samme opgang som vi — tog imod den gode nyhed. Det er muligt at du allerede har besøgt dine egne naboer i det almindelige hus-til-hus-arbejde; måske har du også prøvet at forkynde for dem ved andre lejligheder. Men er der andet man kan gøre?
2 Slå op i Bibelen og læs grundigt Hebræerbrevet 13:15, 16. Læg mærke til at skriftstedet ikke blot opfordrer os til ’offentligt at bekende Jehovas navn’; der står også: „Og glem ikke at gøre godt og at dele med andre; for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ Husk hvordan Jesus i sin lignelse om den næstekærlige samaritaner illustrerede hvad det vil sige at elske sin næste. Det indbefatter at man, også rent materielt og fysisk, kommer sin næste til undsætning når der virkelig er behov for det. (Luk. 10:25-37) I sin bjergprædiken gjorde Jesus det også klart at man ikke blot skulle vise denne venlighed mod folk der er flinke mod én selv. (Matt. 5:43-48) Har vi øjnene åbne for hvordan vi kan finde lejligheder til at anvende denne vejledning fra Guds ord til gavn for vore egne naboer eller andre der bor i nærheden?
Hvordan?
3 De ved at vi taler om næstekærlighed, men for dem vil det betyde mere hvis de ser os praktisere det. Når der flytter nye familier ind, tager du dig så tid til at hilse dem velkommen? Hvis du ved at en eller anden i nabolaget er syg, tilbyder du da at hjælpe? Det er rigtigt at vi ikke er en del af verden og at vi ikke ønsker at tage del i verdslige sammenkomster, men vi er trods alt meget interesseret i mennesker, og vi kan finde mange lejligheder til at vise dette ved oprigtig venlighed og kærlighed.
4 Måske er det ikke belejligt at tale om Bibelen hver gang man viser en af sine naboer en venlighed. Ligesom det fremgår af apostelen Peters vejledning til kristne hustruer hvis mænd er ikke-troende, kan der være tider hvor det er bedre at prøve at vinde andre for sandheden udelukkende ved sin adfærd, og ikke ved direkte forkyndelse. (1 Pet. 3:1) Hvis samtalen åbner mulighed for at tale om Rigets håb, så bør man gøre det på en naturlig måde. Du skal ikke føle at du behøver at holde et helt foredrag så snart du kommer i gang. Du kan sige et par sætninger, og så give den anden lejlighed til at reagere. (Bemærk hvordan Jesus gjorde dette i Johannes-evangeliet 4:7-15.) Hvis der ikke vises nogen interesse, er det måske bedst at vente til en anden gang med at forfølge emnet nærmere. Men hold målet for øje; måske kan du udrette mere over et længere stykke tid end du kan hvis du prøver at aflevere et komplet vidnesbyrd på én gang.
5 Nogle af vore brødre og søstre har fået vældig gode resultater på denne måde. En søster fortæller: „Det var mit store ønske at få et bibelstudium lige her blandt mine naboer.“ Hun besluttede så at begynde med at lære dem at kende ved simpelt hen at være venlig over for dem. Efterhånden fik hun lejlighed til at forkynde — ikke lige i begyndelsen, men senere. En af naboerne spurgte hvilken tro hun havde, og snart blev der oprettet et bibelstudium. Tre af hendes kvindelige naboer og to ægtemænd er nu i sandheden. Læg mærke til at søsteren var tålmodig; hun etablerede et venligt forhold før hun prøvede at forkynde for dem.
6 En anden forkynder tilbød nogle nye naboer at de kunne benytte hendes telefon indtil deres egen blev installeret. Ikke den allerførste dag, men senere, fik søsteren lejlighed til at nævne opstandelseshåbet. Hun fattede sig med vilje i korthed, for at naboen ikke skulle føle sig helt overvældet. Men efter nogle få dage bragte nabokonen selv spørgsmålet på bane. Nu afholdes der et regelmæssigt studium.
7 En dame i Ohio kom ud for en ulykke og brækkede benet. Hendes nabo, som er et at Jehovas vidner, tog sig meget venligt af hende, gjorde rent for hende, lavede mad for hende og hendes familie, og samtidig talte hun om Riget når lejlighed bød sig. Den ægte kristne venlighed som søsteren viste, fik damen til at tage imod et bibelstudium. Nu er både hun og hendes tre børn med i sandheden. Det er selvfølgelig ikke alle der kommer i sandheden efter at man har vist sin kristne venlighed på en eller anden måde, men mange bliver i hvert fald mere lydhøre.
8 Venlighed mod naboer og andre burde være en naturlig del af vor væremåde, og ikke blot et middel til at nå et mål. Hvis du finder at du for dit eget vedkommende har behov for at arbejde på dette, så beslut dig til nogle bestemte ting du vil gøre, og fastsæt et tidspunkt. Det er meget tænkeligt at nogle af dem du viser venlighed, en dag vil „herliggøre Gud“ på grund af ’dine gode gerninger hvortil de er øjenvidner’. — 1 Pet. 2:12.