Kan regeringerne dække vore behov?
TILSTRÆKKELIGT at spise, rent vand at drikke, ordentligt tøj at gå i, og et sted at bo — det er grundlæggende fornødenheder for os alle. Over hele verden, i ethvert økonomisk system, arbejder folk hårdt for at få dækket disse grundlæggende behov.
Tilbringer du de fleste af dine vågne timer med at prøve at skaffe hvad du har brug for? Giver dit lands regering folk tilstrækkelig mulighed for at få disse ting? Hvad viser kendsgerningerne om de forskellige regeringers evne til at dække folks behov?
Fødevarer
„Mindst 450.000.000 mennesker — måske endda en hel milliard — får utilstrækkeligt med mad til at de kan opretholde et eksistensgrundlag.“ — Scientific American.
„Forandringer i den almindelige amerikanske kost i dette århundrede har udviklet sig til en bølge af fejlernæring . . . som kan skade helbredet ved at forårsage for højt blodtryk og kroniske sygdomme.“ — Forklaring afgivet af læger, ernæringseksperter og videnskabsmænd over for en senatskomité i USA.
„De fleste sygdomme i Danmark er velfærdssygdomme. . . . Problemet er, at [danskerne] får for meget og forkert mad. Lidelser som hjertekarsygdomme, højt blodtryk, fedme og visse kræftformer kan for en stor del føres tilbage til, at mange af os spiser for meget, for fedt, for sødt og for salt.“ — Kristeligt Dagblad, den 9. september 1981.
Drikkevand
„Mere end halvdelen af befolkningen i den tredje verden har ikke sundt drikkevand.“ — Earthscan, citeret i World Press Review .
„Floden [Rhinen, hvorfra 18 millioner europæere får deres drikkevand] bortleder affald fra 60 millioner mennesker . . . I 1973 blev omkring 55 procent af spildevandet ledt ubehandlet eller kun delvis behandlet ud i floden.“ — World Health [Verdenssundhedsorganisationens tidsskrift].
„Det københavnske drikkevand er så forurenet, at spædbørn, der modtager modermælkserstatning i form af pulvermælk, blandet med vand, samt folk, der er særligt svækket eller modtagelige, ikke bør drikke det.“ — Berlingske Tidende, den 28. marts 1980.
Tøj og husly
I hele verden „er 800 millioner uden husly“. — Avisen El Tiempo i Colombia.
I et forholdsvis stabilt land i Sydamerika „har mere end halvdelen [af befolkningen] . . . ikke ordentligt tøj; de har elendige boligforhold og mangler drikkevand“. — Avisen El Espectador i Colombia.
Hvorfor bliver der ved at være mangel?
Regeringerne angiver mange grunde til disse mangler. Bedøm selv om det er gode grunde.
1. Uvidenhed får skylden for en stor del af fejlernæringen. Folk ved ganske enkelt ikke hvad de bør spise.
2. Man siger at der er mad nok i verden, men ifølge en avisartikel „er utilstrækkelig transport og ikke utilstrækkelige fødevarelagre en af hovedårsagerne til hungersnøden og fejlernæringen i den tredje verden“.
3. FNs Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) hævder at det er træge forhandlinger sammen med økonomisk protektionisme der hindrer u-landene i at få adgang til markederne i de udviklede lande.
4. Mange lande synes at de må vælge mellem at købe våben og skaffe de fattige den nødvendige mad. Det beløb som verden på et enkelt år bruger på våben, „ville være tilstrækkeligt til at dække den tredje verdens livsfornødenheder frem til år 2000 . . . Blot en lille besparelse i forsvarsudgifterne ville gøre det muligt at skaffe drikkevand — en livsnødvendighed — til 1,2 milliarder mennesker. For de samme penge som det koster at bygge og drive en moderne undervandsbåd kunne man bygge 450.000 anstændige boliger.“ — El Tiempo.
En grundlæggende årsag
De omtalte problemer er sikkert med til at forværre vanskelighederne med at skaffe menneskeheden dens fornødenheder. Men der ligger noget endnu mere grundlæggende bag: Denne tingenes ordning tilskynder alle til at være fuldstændig selvoptagede. Det hele drejer sig om én selv. Miljøet forurenes på grund af det profitjag som selviske forretningsinteresser medfører. Samfundsgrupper vogter nidkært over deres særrettigheder og er uvillige til at ofre noget til gavn for dem der er mindre heldigt stillede. Enkeltlande forsvarer heftigt deres overhøjhed og fremmer deres egne interesser, ligegyldigt hvem det går ud over.
Det er tydeligt at der er brug for internationalt samarbejde af den bedste beskaffenhed hvis alle mennesker skal have deres grundlæggende fornødenheder dækket. I den nuværende tingenes ordning tror kun de mest idealistiske at der nogen sinde bliver et sådant samarbejde. Tror du at det kan lade sig gøre?
Findes der en løsning?
Ja, det gør der. Men den kommer fra en som mange ikke anerkender. Løsningen vil måske også overraske dig.