Jehovas organisation går fremad — følger du med?

NÅR man læser De kristne græske Skrifter, kan man ikke undgå at lægge mærke til at de kristne var organiseret, så de tilbad Gud i fællesskab. Og de var især organiseret med henblik på at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Apostelen Peter sagde: „Han pålagde os at forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd.“ — Apostelgerninger 10:42; Mattæus 28:18, 19.

Jesus Kristus havde forudsagt: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Før denne tingenes ordnings ende kommer skal der altså udføres et vældigt forkyndelsesarbejde. Hvilken organisation udfører dette arbejde?

Der findes kun ét folk som er organiseret over hele verden med henblik på forkyndelsen af Riget. Det er Jehovas Vidner. Overalt i verden er der vækst i deres forkyndelsesarbejde. I 1981 var 2.361.896 Jehovas vidner i 206 lande med i denne gerning. Det er over trekvart million flere end blot ti år tidligere!

For at kunne holde trit med denne udvikling har Jehovas Vidner i de to sidste år fuldført eller påbegyndt byggerier af tyve nye trykkerier til fremstilling af bibelske blade og bøger. Den samme hurtige vækst finder sted ved Jehovas Vidners internationale hovedkontor i Brooklyn i New York.

Om aftenen den 15. marts 1982 blev den seneste nybygning ved det store kompleks i forbindelse med hovedkontoret i Brooklyn indviet. Det er den nye kontorbygning, der har adressen Columbia Heights nr. 25. Den ses på følgende side. Den nye bygning består af en ældre del der er nyistandsat, og en helt nyopført del der er bygget sammen med denne.

Over to tusind medlemmer af „familien“ der arbejder ved hovedkontoret i Brooklyn, var til stede ved indvielsesprogrammet, der blev fremført i husets stævnehal klokken 18.45. Fra denne hal blev programmet transmitteret via TV til rigssalen og de forskellige spisesale, til gavn for dem der var forsamlet alle disse steder. Hertil kom at over seks hundrede flere kunne følge programmet på Watchtower Farms cirka 150 kilometer derfra, ved hjælp af en telefonforbindelse.

En beskrivelse af væksten

Indvielseshøjtideligheden begyndte med en bøn ved broder Carey W. Barber, hvorefter John E. Barr gav en opsummering af ugens vagttårnsstudium. Milton G. Henschel, der var aftenens ordstyrer, indbød derefter Grant Suiter til at fortælle om „den historiske udvikling“ i Guds organisation fra 1919 til 1935.

„Vi ser ikke på alt dette med hovmod, uden at tage Jehova med i betragtning,“ begyndte broder Suiter. „Nej, tværtimod, vi tager ham altid med i betragtning og erkender at det i årtiernes løb har behaget ham at gøre brug af denne familie.“ Da Jehovas Vidner i sin tid flyttede til Brooklyn, i 1909, var familien ved hovedkontoret kun på omkring 30 medlemmer.

Grant Suiter fortalte at organisationen i oktober 1919 begyndte at udgive det nye blad The Golden Age [Den gyldne Tidsalder], det blad der nu kendes som Awake! [Vågn op!] Og året efter, i nogle små lokaler på Myrtle Avenue, begyndte betelfamilien, som den kaldes, at fremstille bibelske bøger og blade på egne trykkemaskiner. I 1921 var familien vokset til 107 medlemmer. I 1923, fortalte broder Suiter, producerede de 5000 bøger om dagen.

Guds organisations fremgang krævede større råderum. I 1927 byggede man derfor et nyt og større betelhjem til familien ved hovedkontoret; det var på Columbia Heights, og nogle få husblokke derfra, i Adams Street nr. 117, blev der opført en otteetages trykkeribygning.

Broder Lyman A. Swingle tog nu tråden op og fortsatte beretningen om „den historiske udvikling“ med at fortælle om væksten i årene 1936 til 1950. „I 1936 var der stigende forfølgelse i hele verden,“ nævnte han. „Hitlers koncentrationslejre var blevet bygget.“ Derefter pegede taleren på et ældre ægtepar i forsamlingen og sagde: „Broder Pötzinger og hans hustru blev arresteret i det år, sat i koncentrationslejr og kom ikke ud derfra før der var gået ni år.“ Trods denne forfølgelse er dette ægtepar og tusinder af andre blevet ved at gå fremad med Guds organisation.

„Det var kritiske år,“ fortsatte broder Swingle. „Den 1. september 1939 lod Hitler sine tropper rykke ind i Polen, og den anden verdenskrig begyndte.“ Også i USA opstod der flere vanskeligheder. „Der begyndte at forekomme pøbeloverfald alle steder i landet,“ fortalte han. „Flere af vore rigssale blev nedbrændt til grunden. Mange af os fik vore biler ødelagt. . . . Men trods alle problemerne havde vi i 1940 en 40 procents fremgang i antallet af forkyndere!“ Under selve krigen, påpegede han, voksede organisationens størrelse til det dobbelte — fra 71.500 forkyndere af Riget til over 141.000.

Ved det første stævne efter krigen fik brødrene at vide at der skulle opføres en ny bygning på Columbia Heights, og at de kunne støtte byggeriet med deres bidrag. Det var i 1946. „Så byggede vi et tietages hus [som en tilføjelse til det eksisterende betelhjem],“ sagde L. A. Swingle, „og det var så stort at vi mente at vi aldrig mere ville behøve at bygge i Brooklyn. Samtidig byggede vi en nietages bygning som en udvidelse af trykkeriet på Adams Street nr. 117. Disse bygninger blev indviet i begyndelsen af 1950.“

„Fra 1936 til 1950 gik vi frem fra 50.000 til 373.430 forkyndere — syv og en halv gange så mange på femten år!“ Men hvem tilkom æren for denne vækst? Broder Swingle sluttede med disse ord af Nehemias: „De skønnede, at dette værk var udført med vor Guds hjælp.“ — Nehemias 6:15, 16.

Derefter førte broder Henschel beretningen om „den historiske udvikling“ frem fra 1951 til 1981. Som indledning sagde han: „Det er Jehova der får tingene til at ske. Det er Jehova der får det til at gro.“ Han citerede apostelen Paulus’ ord: „Vi er Guds medarbejdere,“ og spurgte: „Er dette ikke en opmuntrende tanke — at vi kan samarbejde med Gud i hans gerning og se de resultater som Jehova fremkalder?“ — 1 Korinter 3:6-9.

„Beviset er til stede,“ fortsatte broder Henschel, „den historiske udvikling har vist at Jehova leder dette arbejde. . . . Vi var nødt til at have forkyndere til at lade den gode nyhed blive kendt i hele verden. Det er det vores opgave går ud på — ’at forkynde den gode nyhed om riget’.“ Væksten havde været utrolig: 798.000 forkyndere i 1958. I 1968 var der 1.221.000, i 1978 var der 2.182.000, og i 1981 var tallet vokset til 2.361.000.

„For at disse over 2.000.000 forkyndere kunne udføre deres arbejde, var visse redskaber nødvendige,“ påpegede Henschel. Hvem ville fremskaffe disse? Det ville betelfamiliens medlemmer! „I 1950 var der 355 medlemmer af familien.“ Men efterhånden som de bibelske hjælpemidler blev mere og mere efterspurgte, voksede staben ved hovedkontoret også — til 512 i 1960, 678 i 1965, 1228 i 1970, og omkring 2600 i dag.

Der var brug for mere plads til indkvartering af alle disse medarbejdere. Først blev et nyt tolvetages betelhjem på Columbia Heights nr. 107 indviet, i oktober 1960. Dernæst blev endnu et betelhjem bygget; det var på Columbia Heights nr. 119, og det blev indviet den 2. maj 1969. Så blev det store „Towers Hotel“ købt i 1975; det blev istandsat til bolig for omkring 900 medlemmer af betelfamilien. Og oppe på Watchtower Farms færdiggjorde man nye beboelsesbygninger i 1968, 1971 og 1973.

For at imødekomme den voksende efterspørgsel efter bibelske bøger og blade måtte man bygge og købe flere nye trykkeribygninger. I 1956 opførte man en trettenetages bygning på Sands Street nr. 77. Så, i 1958, købte man en tietages bygning lige på den anden side af gaden. I 1968 fuldførte man en ny trykkeribygning på elleve etager, stødende op til den forrige. Sammen med trykkeriet på Adams Street nr. 117 udgør trykkeribygningerne fire husblokke, som alle er forbundet med gangbroer der krydser gaderne. Endelig købte man i november 1969 et helt fabrikskompleks af firmaet Squibb; dette lå kun nogle få gader borte. Disse bygninger var af særlig interesse ved denne lejlighed, sagde M. G. Henschel, for kontorbygningen på Columbia Heights nr. 25 var en del af dette kompleks.

I mellemtiden skete der flere udvidelser på Watchtower Farms, som man havde købt i 1963. Den første trykkeribygning blev fuldført i 1973, og i 1975 tog man en ny og endnu større bygning i brug.

Efter at have fortalt om endnu flere historiske udviklinger i de sidste tredive år, deriblandt det store stævne i 1958, hvor 253.922 var til stede, introducerede broder Henschel nu Max H. Larson, der talte om „interessante punkter fra byggearbejdet“. Broder Larson viste fyrre lysbilleder, der illustrerede nedrivningen af visse dele af det tidligere Squibb-kompleks og opførelsen af den nye kontorbygning. Tilskuerne så hvordan den nyopførte bygning blev forbundet med en eksisterende fabriksbygning som var blevet istandsat og ombygget til en moderne kontorbygning.

Max Larson fortalte: „I midten af 1978 begyndte vi at ombygge Columbia Heights nr. 25 fra lagerbygning til en moderne kontorbygning. Et arbejdshold på mellem 180 og 200 brødre og søstre var nødvendigt.“ I september 1979 begyndte det omtalte nedrivningsarbejde, og i december 1979 påbegyndte man så nybyggeriet, den nye østfløj på Columbia Heights nr. 25.

F. W. Franz holder indvielsestalen

Broder Henschel introducerede nu Vagttårnsselskabets præsident, F. W. Franz, der skulle slutte aftenens inspirerende program. Broder Franz begyndte i heltidsforkyndelsen allerede i 1914, og han har tjent som medlem af betelfamilien siden 1920. Han kunne derfor give førstehåndsoplysninger om mange spændende detaljer fra væksten i Jehovas organisation.

Skønt de nyligt fuldførte bygninger på Columbia Heights nr. 25 er de fineste man kan tænke sig, lagde broder Franz vægt på at der ikke lå noget selvisk motiv bag opførelsen af dem. Han mindede om den bibelske beretning i Markus 7:11-13, der omtaler en mand som har en vis ejendom; i stedet for at bruge midlerne til gavn for sine forældre, som han burde have gjort, ville han hellere bruge dem til sine egne selviske formål. Han erklærede dem for at være ’korban, det vil sige en gave viet til Gud’.

Broder Franz sagde: „Vore brødre og søstre i de nye kontorer som vi indvier til Jehova, har ikke denne indstilling. Nej, de bruger de nye faciliteter som et middel til at give Jehova Gud det bedste de har. De arbejder flittigt, ikke på grund af den fornøjelse det er at arbejde i så gode omgivelser, men for at få gjort mere, og på en bedre måde.“

Til slut i sin tale citerede broder Franz kong Davids ord: „Hvad er jeg, og hvad er mit folk, at vi selv skulle evne at give sådanne frivillige gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen hånd har vi givet dig det.“ (1 Krønikebog 29:14) Det er Jehova der ejer alt, og vi har fået alle disse værdier af ham, så ved denne indvielse gør vi egentlig ikke andet end at give dem tilbage til Jehova, sagde Franz. Som konklusion på denne dejlige, åndeligt opløftende dag og aften sagde han: „Hermed vil jeg gerne erklære at disse nye kontorer er helt og uforbeholdent indviet til Jehova Gud.“

En dag med mange åndelige velsignelser

Aftenens indvielsesprogram var kun afslutningen — så at sige desserten — efter en lang dag med mange oplevelser. Den var begyndt som enhver anden arbejdsdag på hovedkontoret i Brooklyn, med en drøftelse af dagens bibeltekst klokken 7.00, efterfulgt af morgenmaden. Men så, klokken 8.00, begyndte en rundtur i hele den nye kontorbygning på Columbia Heights nr. 25, for alle i betelfamilien som arbejdede i trykkerierne og rundt omkring i huset. Men de der skulle arbejde i de nye kontorer, gik i gang på deres respektive arbejdspladser. Der var blevet trykt en tyve siders brochure med en beskrivelse af dagens program og en forklaring på det man ville se på rundturen. Hvad så man da?

Først blev man ført ind i den smukke nye forhal i Columbia Heights nr. 25, og derfra videre til tjenesteafdelingen på tredje etage. Her er der ti underafdelinger, hvor der hver uge modtages rapporter fra omkring 325 kredstilsynsmænd. På anden etage så man afdelingen for menighedernes distrikt, og afdelingen for pionererne. Her blev 5578 nye pionerer udnævnt i 1981.

Man fortsatte nu med elevator op til tolvte etage, hvor man besøgte Selskabets regnskabskontor. Nede på ellevte etage så man den regnskabsafdeling hvor man finder frem til omkostningerne ved fremstillingen og forsendelsen af bøger og blade med mere. Nede på tiende etage besøgte man administrationskontorerne og det styrende råds mødelokale. Tegneafdelingen var nede på niende etage, og her var der en udstilling af de forskellige stilarter der anvendes til illustrationer i Selskabets publikationer.

Det næste sted man gjorde holdt var i redaktionen på ottende etage, hvor Selskabets blade, bøger og andet stof bliver skrevet. De fleste af medarbejderne sidder nu ikke længere ved en skrivemaskine, men indfører deres tekster direkte på en EDB-terminal. Disse terminaler er forbundet med en ’printer’, som på et givet signal kan udskrive teksten med en fart af 700 ord i minuttet. Snart vil der, i hele bygningskomplekset, være 149 terminaler til forskellige kontorfunktioner og 20 printere.

Man fortsatte nu ned til syvende etage, hvor man så afdelingen for fotosats. Her blev det vist hvordan teksten fra redaktionen bliver ombrudt til det ønskede sideformat. I den grafiske afdeling ved siden af bliver den skrevne tekst og illustrationerne, ved hjælp af forskellige fotoprocesser, overført til film. Når filmen er monteret sendes den videre til trykkeriet, hvor man fremstiller de offsetplader der bruges ved trykningen. På syvende etage så familien også den spanske afdeling og korrekturafdelingen. Herfra gik man så ned til sjette etage, hvor EDB-afdelingen findes. Her er det store datamater der oplagrer og behandler informationer fra terminalerne i hele kontorkomplekset.

Betelfamilien havde allerede set meget, men der var stadig langt igen før man skulle holde pause for at få en hurtig frokost i cafeteria-stil klokken 11.45. Man fortsatte til korrespondanceafdelingen og bogholderiet på femte etage. Derefter gik man over gangbroen der forbinder kontorbygningen i Columbia Heights nr. 25 med husene på den anden side af gaden (se billedet på side 19). Herovre besøgte man byggekontoret, Gileadskolen, kartonnageafdelingen og malerværkstedet, foruden værkstedet for møbelpolstring, håndbogbinderiet og maskinværkstedet.

Mange var særlig interesseret i lydstudierne, hvor man indspiller stævneskuespil og musik og indtaler oplæsning af bibelbøger. Det var også fængslende at se afdelingen for kopiering af kassettebånd. Hver dag producerer man her omkring femten tusind kassettebånd — det er i alt over ni millioner siden afdelingen blev oprettet i 1978!

Og gæsterne manglede stadig at se elektronikværkstedet, afdelingen for blindeskriftbøger, tegnestuerne, stævnekontoret, fotoafdelingen, personalekontoret, autoværkstedet og forsendelsesafdelingen inden frokost.

Det havde været en spændende og indholdsrig rundtur på tre og en halv time. Alle forstod til fulde at Jehovas organisation går fremad. Man fik nu lidt at spise, og gjorde sig klar til en rundtur på trykkerierne. De der havde deres daglige arbejde her, gik i gang på deres arbejdsplads klokken 12.30, for at demonstrere for resten af familien hvordan man betjener alt det maskineri der skal til for at trykke og indbinde bibelske bøger. Det var især interessant at se de nye, kæmpestore offsettrykkemaskiner — fem maskiner stod opstillet på dette tidspunkt, og flere er blevet leveret siden. Den største af dem, bibeltrykkemaskinen, er 33 meter lang!

Efter en tre timers rundtur på trykkeriet vendte betelfamilien tilbage, træt men begejstret over at have set hvordan Jehova havde velsignet arbejdet med vækst. Klokken 16.00 samledes alle igen, denne gang ved deres pladser i de seks spisesale, for at nyde et særlig godt måltid. Så var der lejlighed til at få et lille hvil, hvorefter man overværede det spændende indvielsesprogram, som beskrevet i artiklens første del.

Støtte til Jehovas fremadskridende organisation

I mange andre lande føler Jehovas vidner den samme glæde og begejstring når de ser hvordan Jehova velsigner deres anstrengelser for at skaffe redskaber til udbredelsen af den gode nyhed om hans rige. I det ene land efter det andet er man nu i færd med at bygge, eller har allerede fuldført, nye afdelingskontorer til dette formål.

Her i Danmark er vi langt fremme med opførelsen af det smukke, nye betelhjem og trykkeri i Holbæk. Der mangler dog endnu nogle måneders arbejde, blandt andet på den bygning hvor det nye trykkeri skal være, før vi er færdige. Men der bliver ydet en stor og rosværdig indsats på alle områder, en indsats vi er dybt taknemmelige for.

Alt dette er naturligvis ikke gratis, og skønt der arbejdes med frivillig arbejdskraft, er der et vist behov for penge til materialer og andet. Jehovas vidner har aldrig tigget om penge; vi nøjes med at oplyse hvordan man kan forholde sig hvis man har lyst til at give et økonomisk bidrag som vil medvirke til at endnu flere kan få den gode nyhed om Riget at høre. Her i Danmark kan man indsende bidrag til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, eller benytte giro 6 40 34 68. Ethvert bidrag vil blive anerkendt med et personligt takkebrev.

Jehovas tjenere har fået en utvetydig befaling — den går ud på at forkynde den gode nyhed om Guds rige på hele den beboede jord, indtil enden kommer. (Mattæus 24:14) Vi ved ikke hvor længe endnu Gud ønsker at dette arbejde skal udføres. Men vi kan alle være sikre på at uanset hvad fremtiden vil bringe, så vil Jehovas organisation gå fremad i lydighed mod hans bud.

[Illustration på side 19]

De bygninger der tidligere tilhørte medicinalfirmaet Squibb, men nu ejes af Jehovas Vidner. Den nye kontorbygning, Columbia Heights nr. 25, ses til højre

[Illustrationer på side 20]

Betel, Columbia Heights nr. 124, i 1950

Trykkeriet, Adams Street nr. 117, i 1950

[Illustrationer på side 21]

Columbia Heights nr. 107

Det tidligere „Towers Hotel“

Columbia Heights nr. 119

[Illustration på side 22]

Trykkeribygningerne der omfatter fire husblokke

[Illustrationer på side 23]

Forskellige afdelinger i den nye kontorbygning, Columbia Heights nr. 25

1. Indgangen, Columbia Heights nr. 25

2. Det styrende råds mødelokale

3. EDB-afdelingen

4. Besøg på præsidentens kontor

5. En udstilling i tegneafdelingen

6. En EDB-terminal i redaktionen