Hvorfor bliver fornøjelser sat i Guds sted?
„DU ER IKKE ALENE,“ stod der i en annonce med store, fremhævede typer. „Denne søndag er der 61 millioner andre voksne amerikanere der har valgt at blive hjemme fra kirken.“ Annoncen er i sig selv et forsøg på at få nogle af disse millioner, der repræsenterer 41 procent af alle amerikanere på atten år og derover, til at gå i kirke.
Andre steder, især her i Vesteuropa, er billedet det samme, bortset fra at fraværsprocenten er meget højere. For eksempel er der af de 28 millioner der hører til den anglikanske kirke i England, cirka 98 procent der ikke går i kirke om søndagen, svarende til tallet i Danmark. Til trods for at der nogle steder er en vis stigning i kirkegangen, er den nedadgående tendens tydelig i hele verden.
Hvorfor de vender sig bort
Hvad får folk til i massevis at vende sig bort fra kirkerne? Det er tydeligvis et meget kompliceret spørgsmål. Ateisme, materialisme, kirkernes manglende evne til at give folk det de søger, og mange andre ting, har bidraget til det. Men har alle de der har vendt sig bort, gjort det fordi de har fornægtet troen på Gud og derfor ikke mere har brug for religionen? Nej, det ser det ikke ud til.
I deres bog The Search for America’s Faith (Eftersøgning af troen i Amerika) udtrykker forfatterne George Gallup jun. og David Poling deres overraskelse over følgende: „De der ikke går i kirke er i høj grad troende; og det er i de fleste tilfælde ikke fordi de har mistet troen at de er holdt op med at gå i kirke.“ Hvad er det så der holder dem borte?
Gallup og Poling nævner fire nøglefaktorer der trækker folk væk fra kirkerne:
1. Sport, adspredelse og afslappelse, samt fritidsinteresser
2. Selskabeligt samvær med venner
3. En arbejdstid der gør det vanskeligt at overvære gudstjenesten
4. Ønsket om ’mere tid til sig selv og/eller familien’.
Er det ikke sandt at de fleste i dag hovedsagelig tænker på og ser frem til søndagen som en dag hvor de kan slappe af og koble fra? For mange som har råd til det er en biltur, en skovtur, en udflugt eller en fisketur meget mere forfriskende end en gudstjeneste. Kondiløb, skisport, golfspil eller anden form for sportsudøvelse er langt mere spændende og fornyende end en kedsommelig prædiken. Og folk går sædvanligvis op i sådanne aktiviteter med en iver og nidkærhed der gør den almindelige kirkegænger til skamme.
Hvad er resultatet? Dét at folk går så meget op i fornøjelser og adspredelser har tydeligvis i høj grad undermineret støtten til kirkerne. Men hvad der er endnu alvorligere for den enkelte er at kærligheden til fornøjelser dermed er trådt i stedet for kærligheden til Gud. Religionen, eller det der er tilbage af den, er blevet henvist til nogle få særlige lejligheder i livet, såsom bryllupper og begravelser, hvor man stadig anser det for at være på sin plads med en vis fromhed. Fornøjelser er sat i Guds sted.
Dette opsving i verdslighed blandt folk der hævder at tro på Gud, svarer til apostelen Paulus’ beskrivelse af nogle som på et vist tidspunkt ville blive „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. Da han talte om dette benyttede han det som et advarende eksempel og som et tegn på „de sidste dage“, en tid der ville være ’kritisk og vanskelig at klare’. (2 Timoteus 3:1, 2, 4) Det at masser af mennesker i dag „sætter fornøjelser i Guds sted“, som Paulus forudsagde, er blot ét af mange vidnesbyrd om at vi lever i de sidste dage. — The New English Bible.