Tal Guds ord uden frygt i denne atomalder
’Tal Guds ord uden frygt.’ — Filipperne 1:14.
1. Hvilket arbejde har Gud, som har skabt atomet og dets kerne, ladet udføre i de sidste 49 år?
ATOMALDEREN er over os. Truslen om en atomkrig hviler over hele verden! Den almægtige Gud, der har skabt atomet og dets kerne, er fuldt ud klar over dette. Hvilket budskab har han da som kan forkyndes for hele verden i dag? Gud har i dag ladet en symbolsk tjener, ’en mand klædt i linned og med et skrivesæt ved hoften’, udføre et mærkningsarbejde.
2. Hvilket mærkningsarbejde er vokset i omfang, og hvad er hensigten med dette arbejde?
2 Denne „mand“ har sat et mærke i panden på de mennesker der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves, især inden for kristenhedens religiøse domæne, idet kristenheden jo hævder at tilbede Gud. (Ezekiel, kapitel 9, NW) Det er mennesker der ved hvordan kristenhedens præsteskab stillede sig under den første og den anden verdenskrig, og den holdning de religiøse ledere sandsynligvis vil indtage under en eventuel verdensomfattende atomkrig fylder dem med bekymring. De havde håbet noget bedre fra disse såkaldt kristne lederes side, men er nu dybt bedrøvede over alt det som præsterne ser gennem fingre med i denne umoralske, voldsprægede og religiøst splittede verden. I denne tingenes ordning, der er dømt til snarlig undergang, er det sådanne retsindige mennesker der ’mærkes’ som tegn på at de vil blive beskyttet og få adgang til en ny og retfærdig tingenes ordning.
3. Hvad giver grund til større sorg end udsigten til masseudslettelse, og hvad har været nødvendigt for at mærkningsarbejdet kunne blive udført?
3 Forholdene i verden synes ikke at stille nogen bedring i udsigt. Mange rettænkende mennesker inden for og uden for kristenheden frygter at alle vil lide en grufuld massedød. Er der noget der kan trøste dem? Mange forhold i verden kan volde dem sorg. Men det vigtigste spørgsmål er: Volder det dem sorg at Bibelens Gud vanæres af den opførsel hans påståede tjenere viser? Hvem er i øvrigt den der billedligt kaldes ’en mand klædt i linned’ og som sætter mærke på flere og flere af dem der føler en sådan bedrøvelse? Og hvordan udfører han denne mærkning? Kristenhedens præster sætter ikke pris på mærkningsarbejdet; de modarbejder det på det kraftigste. Stor frygtløshed har derfor været nødvendig for at mærkningsarbejdet har kunnet udføres.
4. Hvem blev forudskildret ved profeten Ezekiel, og hvilke kvalifikationer kræves af dem der i dag udfører mærkningsarbejdet?
4 Imidlertid er det foregået med stadig øget styrke siden 1935. Det er blevet udført af en gruppe kristne der har indviet sig til Jehova gennem Jesus Kristus. Denne skare blev forudskildret ved profeten Ezekiel, som var præst for israelitterne. Det var ham der fik synet af ’en mand som var klædt i linned og havde et skrivesæt ved hoften’. Disse kristne er viet til den samme Gud som Ezekiel var, og er altså vidner for Jehova ligesom han. Ezekiel-skaren her i 1984 er en præsteklasse som hører til det åndelige Israel, det ’Israel’ som apostelen Peter henvendte følgende ord til: „Men I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ — 1 Peter 2:9.
5. Hvor mange underpræster skal der være under den Jehova indsætter som ypperstepræst?
5 Vi ser altså at Ezekiel-skaren i vor tid består af dem der i åndelig forstand tjener som underpræster under Jesus Kristus, den som Jehova Gud svor at ville gøre til præst „på Melkisedeks måde“, idet Melkisedek fra det gamle Salem var både konge og „Gud den Allerhøjestes præst“. (Salme 110:4; 1 Mosebog 14:18; Hebræerne 5:10; 6:20; 7:10, 11, 15-17) Begyndende i det første århundrede, den periode hvori apostelen Peter skrev sit brev, har Jehova Gud udvalgt medlemmerne af sit ’kongelige præsteskab’, der skal udgøre 144.000 under ypperstepræsten, Jesus Kristus. — Åbenbaringen 7:1-8; 14:1-4.
6. Hvor mange medlemmer af dette ’kongelige præsteskab’ lever endnu i kødet her på jorden, og i hvilken egenskab tjener de nu?
6 I dag lever kun en lille rest af dette kongelige præsteskabs medlemmer endnu i kødet på jorden, sådan som det fremgår af den optælling der blev foretaget da Herrens aftensmåltid blev afholdt den 29. marts 1983. Disse tilbageværende udgør tilsammen den modbilledlige ’mand klædt i linned’, den der sætter mærket i panden på dem som er værdige til det.
7. Hvad må de der i dag tjener som den modbilledlige ’mand klædt i linned’ stole på at Jehova vil gøre for dem?
7 Profeten Ezekiel i fortiden måtte vise stort mod over for sine hårde jødiske modstandere. Men den almægtige Gud lovede at han ville gøre Ezekiels ansigt lige så hårdt som modstandernes, ja endnu hårdere. Han skulle ikke være bange for dem — de var kun mennesker. (Ezekiel 2:4; 3:8; Esajas 51:12) Den rest af åndssalvede kristne der udgør den skare som blev skildret ved den linnedklædte mand med et skrivesæt ved hoften, må på lignende måde stole på at Ezekiels Gud vil gøre deres ansigter stærke, eller hårde, så de uden at vige kan holde stand over for dem der møder dem med stenhårde ansigter, inden for eller uden for kristenheden.
8. Hvilken vejledning der er på sin plads i dag, gav Jesus?
8 For 1900 år siden udsendte Jehovas ypperste budbringer, Jesus Kristus, sine disciple med påbud om at tale Guds ord uden frygt i deres eget land. Før han sendte dem ud sagde han: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ (Mattæus 10:28) Bibelens sidste bog har denne yderligere opfordring til den salvede rest i vor tid: „Vær ikke bange for det du vil komme til at lide. Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud, og for at I kan have trængsel i ti dage. Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ (Åbenbaringen 2:10) I sandhed opmuntrende ord!
9. (a) Hvoraf fremgår det at Jehovas vidner i dag adlyder Jesu ovennævnte opfordring? (b) Hvilken virkning kan fængsling have, som det ses af Paulus’ tilfælde?
9 Når vi tænker på at Jehovas vidners arbejde i dag i over 40 lande er underlagt forbud eller juridiske begrænsninger — svarende til et antal kristne der sikkert overstiger antallet af kristne der var fængslet i det første og andet århundrede — så må vi sige at Jehovas vidner i dag ikke viser nogen frygt for det de kommer ud for, end ikke fængsling. Når kristne sættes i fængsel kan virkningen på andre kristne være modsat den fjenden havde tiltænkt. Fra et fængsel skrev apostelen Paulus engang: „Da de fleste af brødrene i Herren er tillidsfulde som følge af mine lænker, har de så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt.“ — Filipperne 1:14.
10. (a) Fra hvilken kilde stammer det budskab Jehovas Vidner i dag har fået til opgave at forkynde? (b) Hvilket standpunkt må de, i lighed med apostlene for 1900 år siden, tage?
10 Det budskab Jehovas vidner i dag så frygtløst forkynder stammer ikke fra mennesker, ligesom det heller ikke var tilfældet med det budskab apostelen Paulus forkyndte. Nej, det er det betimelige budskab fra Bibelen, den allerhøjeste Gud Jehovas inspirerede ord. I dette ord befaler han sine indviede, døbte tjenere at være vidner for ham, at aflægge vidnesbyrd om ham som Gud og Konge. (Esajas 43:10, 12) Da det er ham der byder dem at forkynde hans ufejlbarlige ord, hvilken skabning, høj eller lav, har da ret eller myndighed til at forhindre dem i at gøre det? Kristne i dag må indtage samme standpunkt som de kristne apostle gjorde for 1900 år siden, da de sagde til den verdslige myndighed: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:29.
11. Har mennesker gjort sig selv til guder ved at opfinde kernevåben, og har de nogen myndighed til at bremse forkyndelsen af Rigets budskab?
11 Mennesker er ikke selv blevet til guder blot fordi de har opfundet kernevåben; de må stå den allerhøjeste Gud til regnskab for deres brug af disse våben. (Jævnfør Salme 82:6, 7.) Ved at fremstille kernevåben som afskrækkelsesmiddel søger herskerne af befæste deres eget herredømme over jorden, i stedet for at fremme Guds riges og kongen Jesu Kristi interesser. De afviser forkyndelsen af dette rige, udført af Jesu Kristi sande, lydige disciple, og prøver endda at bremse forkyndelsen. Selv om vi er kommet ind i atomalderen, er disse profetiske ord af Kristus ikke blevet forældede eller ugyldige: „Dette er en begyndelse til veer. Men I, I skal give agt på jer selv; man vil overgive jer til lokale domstole, og I vil blive pryglet i synagoger og blive stillet for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem. Og det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne. Men når de fører jer af sted for at overgive jer, så vær ikke forud bekymrede for hvad I skal sige, men sig det der bliver jer givet [at sige] i den time, for det er ikke jer der taler, men den hellige ånd.“ — Markus 13:8-11.
12. Hvad skulle forkyndes trods voldsom modstand, og hvad ville dette være et tydeligt tegn på?
12 Veerne i verden begyndte i 1914. Derefter fulgte den forudsagte forfølgelse af Jesu Kristi trofaste og lydige disciple, og den er fortsat til i dag. Alt tyder på at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“, ja, at vi nærmer os dens klimaks her i denne atomalder. (Mattæus 24:3; Markus 13:3, 4) Men før den endelige afslutning kommer må „den gode nyhed først forkyndes“. Den omstændighed at ’Guds ord tales uden frygt’ — i form af forkyndelsen af Riget, som foregår i hele verden — er et af de tydeligste beviser for at vi nu lever ved „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:14.
Den salvede rest ’fortærer’ Guds ord og forkynder det vidt og bredt
13. Hvordan kom den salvede rest efter den første verdenskrig ud for noget som svarer til det der beskrives i Åbenbaringen, kapitel 10, og hvilken befaling fik ’resten’ efter at være blevet styrket og forfrisket?
13 Johannes, den længstlevende af de disciple Jesus udvalgte til at være apostle fuldførte sit jordiske livsløb tæt ved slutningen af det første århundrede. Her ved „afslutningen på tingenes ordning“, perioden fra 1914, har der været en rest af indviede, døbte kristne som er salvet med Jehovas ånd. Denne rest blev også forudskildret ved Johannes, som skrev den sidste bog i den bibelske kanon, Åbenbaringen. I 1919, det første år efter verdenskrigen, kom ’resten’ ud for noget der mindede om en oplevelse Johannes beskriver i Åbenbaringen, kapitel 10. Hans oplevelse skildrede noget der skulle ske når „Guds hellige hemmelighed“ eller hans „hemmelige rådslutning“, var fuldført. (Åbenbaringen 10:7, NW; da. aut.) Efter at være blevet styrket og forfrisket ved, så at sige, at fortære en „lille skriftrulle“ der blev rakt frem, fik medlemmerne af den nutidige skare som apostelen Johannes skildrede, nu befalingen: „Du skal nødvendigvis igen profetere med henblik på folk og nationer og tungemål og mange konger.“ — Åbenbaringen 10:10, 11.
14. Gennem hvem opfyldes den befaling apostelen Johannes fik på Patmos?
14 Vi har ingen inspireret beretning som fortæller hvorvidt apostelen Johannes på øen Patmos var i stand til, i sin høje alder, at udføre denne tjenesteopgave i det store omfang befalingen antydede. Men hvordan forholder det sig med de salvede kristne i dag, dem som Johannes var et forbillede på? Det er denne skare der opfylder hans profetiske rolle og ser den fulde udførelse af den befaling han fik. Udtrykket ’du skal igen profetere’ tyder på at forvisningen til Patmos havde afbrudt Johannes i hans udførelse af vidnegerningen. De ord der blev henvendt til ham, var tydeligvis møntet på hans nutidige modstykke. I betragtning heraf må vi spørge: I hvor mange lande og på hvor mange sprog er Jehovas vidner frygtløst optaget af at forkynde „denne gode nyhed om riget . . . til et vidnesbyrd“? — Mattæus 24:14.
15. I hvor stort omfang udføres forkyndelsesarbejdet nu?
15 Ifølge Jehovas Vidners årbog 1984 forkynder de i 205 lande, og det sker på omkring 190 sprog. De prædiker for mennesker af alle racer, stammer, klaner og sekter, og for mennesker med vidt forskellige sprog og dialekter. Siden den første verdenskrig er antallet af bogstavelige konger faldet betydeligt, men der er mange andre herskere i høje embeder. Uanset hvad deres embede kaldes, gælder Jehovas Vidners budskab i dag også dem. De forbud vi møder i mange lande er med til at vise dette.
16. Hvilket arbejde er gået fremad, og på trods af hvad?
16 På trods af at Folkeforbundet og dets efterfølger, De forenede Nationer, blev oprettet, i et forsøg på at fremme og bevare freden i verden, er Guds tjenere vedblevet med uden frygt at forkynde Guds rige ved Kristus som menneskehedens eneste håb. „Denne gode nyhed om riget“ har ikke været „god“ i verdensledernes øjne, for den adskiller sig fra det de selv finder er godt for den så hårdt ramte menneskehed. De mener at de selv er de bedste til at tage sig af jordens forhold. Hvis de har følt behov for hjælp fra en overmenneskelig kilde, er deres bønner i virkeligheden gået til „denne verdens gud“. Den sande Gud, der er Ophavsmand til „denne gode nyhed om riget“, billiger ikke denne verden, som Satan Djævelen er Gud for. — 2 Korinter 4:4, da. aut.
17. (a) Hvorfor har modstandere ikke kunnet fjerne Guds skrevne ord? (b) Hvem har ’givet stemme til’ dette ord siden 1919?
17 I Bibelen erklæres det profetisk at Guds ord forbliver til evig tid. (1 Peter 1:23-25) Endnu er dette ikke blevet modbevist. Bibelen, Guds inspirerede, skrevne ord, er ikke blevet fjernet, trods alle de forsøg man har gjort på at komme den til livs ved bibelbrænding og religiøse forbud. For at alle kan komme til at høre Guds ord, må nogen ’give det stemme’. Det har Jehovas Vidner gjort, idet de frygtløst, standhaftigt og i stedse stigende antal har forkyndt Guds ord lige siden 1919 på trods af forbitrede modstanderes forsøg på at standse disse frygtløse forkyndere.
18. Hvor længe vil Jehova fortsætte med at gøre ansigtet ’hårdt’ hos medlemmerne af Ezekiel-skaren i dag?
18 Kan der herske nogen tvivl om at Gud, Bibelens Giver, stadig vil lade nutidens Ezekiel-skare og dens medarbejdere forkynde med et ansigt så stærkt og hårdt som diamant, så de kan holde stand over for deres hårde modstandere, lige til udslettelsen tvinger disse til at opgive deres modstand? Nej! Indtil nu har han jævnet vejen for sine vidner. Han vil fortsætte med at give dem vækst og fremgang indtil de, stadig uden frygt, har fuldført deres profetgerning over for „folk og nationer og tungemål og mange konger“. Vi kan være overbevist om at han vil gøre dette, til ære for sit navn og til hævdelse af sin universelle suverænitet.
„Så råbte han i mit påhør med høj røst og sagde: ’Lad dem der skal hjemsøge byen træde frem, hver med sit ødelæggelsesvåben i hånden!’ Og se, seks mænd kom ad vejen fra den øvre port der vender mod nord, hver med sit slagvåben i hånden; og én mand, som var midt iblandt dem, var klædt i linned, med et skrivesæt ved hoften; og de kom ind og stillede sig ved siden af kobberalteret. Og Israels Guds herlighed løftede sig op fra keruberne som den havde været over, og flyttede sig til husets dørtærskel, hvorpå han råbte til manden der var klædt i linned og som havde et skrivesæt ved hoften. Og Jehova sagde til ham: ’Gå midt igennem byen, midt igennem Jerusalem, og sæt et mærke i panden på de mænd der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves i dens midte.’“ — Ezekiel 9:1-4, NW.
Husker du?
■ Hvad skildrede ’manden som var klædt i linned og havde et skrivesæt ved hoften’, og hvilken gerning udfører denne i dag?
■ Hvorfor må Jehovas vidner i dag være frygtløse?
■ Hvad skulle Johannes gøre efter at han i sit syn havde ’fortæret’ en lille skriftrulle, og hvilken parallel til dette ses i vor tid?
[Illustration på side 13]
Den billedlige ’mand klædt i linned’ er i dag frygtløst optaget af sin gerning. Slutter du op om dette arbejde?
[Illustration på side 15]
Ligesom Johannes fik en symbolsk skriftrulle og fik befaling til igen at profetere, er kristne i dag frygtløst optaget af at forkynde budskabet fra Gud