Nyt fra Rigets arbejdsmark

Udtryk for enheden under Guds rige

DEN enhed Guds rige udvirker, sås tydeligt ved de stævner Jehovas Vidner for nylig har afholdt på New Zealand og Filippinerne. På New Zealand var der 13.408 til stede ved områdestævnerne, og 167 blev døbt. Landets tre stævner var via telefon forbundet med de seks stævner i Australien. Det hedder i en rapport fra stævnet: „Mange som havde slægtninge ved de andre stævner, fortalte at de kunne se for sig hvordan disse sad og lyttede til det samme foredrag på samme tid; det gav dem en herlig følelse af enhed.“ For første gang i New Zealand var der oversættelse til tegnsprog for døve. En døv søster som havde overværet stævner i 30 år fortalte at det var første gang hun rigtig havde fået noget ud af programmet.

■ Fra Rarotonga på Cookøerne tilbagelagde en gruppe på 120 forkyndere 2900 kilometer for at komme til stævne i Auckland. De forstod hvor vigtigt det var. (Hebræerne 10:24, 25) For at skaffe penge til flybilletten syede søstrene kjoler, gardiner og puder og bandt kranse af jasminblomster og muslingeskaller, ting som de solgte. Brødrene fiskede, udførte høstarbejde og dyrkede grøntsager. Menighederne på New Zealand hørte om behovet og skænkede det beløb der manglede, sådan at næsten alle forkynderne på Cookøerne kunne komme til stævnet i Auckland. Til gavn for disse blev en del af programmet fremført på sproget rarotonga. De 17 missionærer som overværede de tre stævner, fryder sig over at de sammen med alle disse brødre enigt kan tjene Jehova som deres konge.

■ Også de 142.219 der overværede de 20 stævner på Filippinerne, glædede sig over at være samlet i enhed, og over at 1858 blev døbt. Mange måtte gøre en stor indsats for at komme. De der boede i Davao del Sur, deriblandt nogle brødre fra manobo-stammen, måtte for eksempel vandre 100 kilometer for at komme med en bus til stævnet i byen General Santos på Mindanao. En anden gruppe vandrede 200 kilometer gennem en bjergegn; det tog dem tre døgn. Derefter skulle de med båd; det tog endnu et døgn. De var alle enige om at det var „mere end umagen værd“.

Kommandanten for landets Integrerede Nationalpoliti kom til stævnet i Tuguegarao, Cagayan, og bemærkede hvor godt stævnet var organiseret. Han sagde: „Jehovas Vidner behøver ikke at have politi ved deres stævner, for der er altid fred og orden når de er sammen.“ Ved stævnet i Binalonan på Pangasinan bemærkede en iagttager: „Hvis alle i samfundet var Jehovas Vidner, ville vi ikke behøve at bekymre os om ro og orden. . . . Børn sad sammen med deres forældre og lyttede . . . ingen røg. Når jeg havde lyst til at ryge, gik jeg udenfor.“

Disse erfaringer fortæller noget om den enhed og glæde Rigets forkyndere nyder. Det bliver en glædelig tid når alle anerkender Jehova som konge og underlægger sig hans styre. Da vil alle splittelser høre fortiden til.

[Kort/illustrationer på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

New Zealand

[Kort]

Filippinerne