’De åbenbarede ting tilhører os’
„De skjulte ting tilhører Jehova vor Gud, men de åbenbarede tilhører os.“ — 5 Mosebog 29:29.
1, 2. (a) Hvorfor kan vi ikke undvære Jehovas åbenbaringer? (b) Hvilken indstilling bør vi have til de oplysninger Jehova har givet os adgang til?
HVIS man befinder sig i et minefelt men har et kort der viser en sti mellem landminerne, hvor omhyggeligt vil man da ikke studere dette kort og følge dets anvisninger? Hvis man lider af en uhelbredelig sygdom, hvor ivrigt vil man da ikke følge med i de nyeste lægevidenskabelige opdagelser som kunne give håb om helbredelse? Sørgeligt nok befinder hele menneskeheden sig i begge disse situationer. Vi befinder os i en verden der er fyldt med fælder og snarer som kan betyde vor undergang. Og vi dør af en sygdom som mennesker ikke kan helbrede, nemlig vor nedarvede ufuldkommenhed. (1 Johannes 2:15-17; Romerne 7:20, 24) Kun Gud kan helbrede os for ufuldkommenheden, og han alene kan hjælpe os til at få øje på fælderne og undgå dem. Vi kan derfor ikke undvære Jehovas åbenbaringer.
2 Af samme grund gav den inspirerede skribent af Ordsprogenes bog følgende vejledning: „Bøj dit øre og hør de vises ord, så du vender dit hjerte til min kundskab.“ (Ordsprogene 22:17) I Ordsprogene 18:15 læser vi ligeledes: „Den forstandiges hjerte skaffer sig kundskab, og de vises øre søger kundskab.“ Vi kan ikke tillade os at afvise nogen som helst del af den kundskab Jehova åbenbarer.
Jehovas åbenbarede hemmeligheder
3. Hvad åbenbarede Jehova om sin hensigt for Adam og Eva?
3 Til alt held har Jehova ikke været tilbageholdende med at åbenbare kundskab. Lige siden skabelsen har han gradvis givet sine tjenere alle de oplysninger de har haft brug for under forskellige omstændigheder. (Ordsprogene 11:9; Prædikeren 7:12) Han forklarede i begyndelsen at jorden og dens dyreliv skulle være underlagt Adam og Eva og deres efterkommere. (1 Mosebog 1:28, 29) Satan fik imidlertid Adam og Eva til at synde. Hvordan skulle Guds hensigt nu blive gennemført til hans ære? Jehova begyndte hurtigt at rette op på situationen. Han åbenbarede at der, når tiden var inde, ville fremstå et retfærdigt „afkom“ som ville modvirke Satans og hans tilhængeres gerninger. — 1 Mosebog 3:15.
4, 5. Hvad åbenbarede Jehova desuden, og gennem hvem?
4 Gudfrygtige mænd og kvinder må have haft mange spørgsmål angående dette afkom. Hvem ville det være? Hvornår ville det fremstå? Hvordan ville det blive til gavn for menneskeheden? I århundredernes løb åbenbarede Jehova mere om sine hensigter, og til sidst besvarede han alle disse spørgsmål. Før Vandfloden inspirerede han Enok til at profetere om den kommende udslettelse af Satans afkom. (Judas 14, 15) Omtrent 2400 år før Kristus gav han Noa en åbenbaring om menneskelivets og blodets hellighed — en sandhed der ville være af største betydning når det lovede afkom fremstod. — 1 Mosebog 9:1-7.
5 Efter Noas tid åbenbarede Jehova betydningsfulde oplysninger gennem andre trofaste patriarker. I det 20. århundrede f.v.t. fik Abraham at vide at det lovede afkom ville være en af hans efterkommere. (1 Mosebog 22:15-18) Dette dyrebare løfte blev gentaget over for Abrahams søn Isak og hans sønnesøn Jakob (der senere fik navnet Israel). (1 Mosebog 26:3-5; 28:13-15) Gennem Jakob åbenbarede Jehova dernæst at dette afkom, „Silo“, ville være en mægtig regent født i hans søn Judas slægtslinje. — 1 Mosebog 49:8-10.
6. Hvem blev i det 16. århundrede f.v.t. kanalen for ’de åbenbarede ting’, og hvilke nye oplysninger modtog de blandt andet?
6 I det 16. århundrede f.v.t. dannede Jehova en nation af Israels børn. Hvem tilhørte den fortsatte åbenbarelse af sandhed da? Moses besvarede dette spørgsmål da han til den nye nation sagde: „De skjulte ting tilhører Jehova vor Gud, men de åbenbarede tilhører os og vore sønner til fjerne tider.“ (5 Mosebog 29:29) Ja, efter at være kommet til verden i år 1513 f.v.t. blev Israels nation den kanal som fik „Guds hellige udsagn betroet“. (Romerne 3:2) Og hvilken mængde af udsagn var det ikke! Gud førte israelitterne ind i Lovpagten, som gav dem mulighed for at blive en nation af præster og konger. (2 Mosebog 19:5, 6) Loven indbefattede en række adfærdsregler der hjalp dem til at være opmærksomme på syndens snarer og undgå dem, samt en offerordning hvorunder de på symbolsk måde kunne sone deres synder ved hjælp af dyrs hellige blod.
7, 8. (a) Hvilke yderligere oplysninger åbenbarede Jehova angående det kommende afkom? (b) Hvordan blev ’de åbenbarede ting’ bevaret, og hvem åbenbarede den rette forståelse af dem?
7 Som tiden gik fremsatte Jehova flere åbenbaringer angående det lovede afkom. Gennem salmisten åbenbarede han at nationerne ville forkaste dette afkom, men at det med Jehovas hjælp ville sejre. (Salme 2:1-12) Gennem Esajas åbenbarede han at hans afkom ville blive kaldt „Fredsfyrste“, men at det desuden skulle lide for andres synder. (Esajas 9:6; 53:3-12) I det ottende århundrede oplyste Jehova endda hvor afkommet skulle fødes, og i det sjette århundrede åbenbarede han tidsplanen for afkommets tjeneste på jorden. — Mika 5:2; Daniel 9:24-27.
8 ’De åbenbarede ting’ blev med tiden samlet i De hebraiske Skrifters 39 bøger. Dét var dog i mange tilfælde kun det første skridt. Ofte var de nedskrevne beretninger svære at forstå, selv for dem der var blevet benyttet som skribenter! (Daniel 12:4, 8; 1 Peter 1:10-12) Og når der blev kastet lys over Skriftens ord, var det ikke fordi et menneske havde fortolket det. Ligesom i tilfældet med profetiske drømme, „tilkommer det . . . Gud at give tydninger.“ — 1 Mosebog 40:8.
En ny kanal
9. Hvorfor mistede det kødelige Israel det privilegium at være kanalen for ’de åbenbarede ting’, og hvornår skete dette?
9 Mens Jesus Kristus befandt sig på jorden fungerede Israel stadig som Guds kanal. Enhver der ønskede at tjene Jehova måtte gøre det i samfund med hans udvalgte folk. (Johannes 4:22) Moses gav imidlertid udtryk for at der var et ansvar forbundet med det privilegium at virke som husholder for ’de åbenbarede ting’. Han sagde: „De åbenbarede [ting] tilhører os og vore sønner til fjerne tider, at vi må følge alle denne lovs ord.“ (5 Mosebog 29:29) Disse „fjerne tider“ sluttede i år 33 e.v.t. Hvorfor? Fordi jøderne som folk betragtet ikke ’fulgte alle lovens ord’. De svigtede navnlig med hensyn til at tage imod afkommet, Jesus Kristus, skønt Loven havde været ’en opdrager der ledte til Kristus’. (Galaterne 3:24) Fordi de svigtede på dette punkt valgte Jehova en anden kanal for ’de åbenbarede ting’.
10. Hvem udgjorde den nye kanal som formidlede Jehovas åbenbaringer?
10 Hvem udgjorde denne nye kanal? Paulus besvarede dette spørgsmål i brevet til efeserne, hvori han skrev at „Guds alsidige visdom nu gennem menigheden kunne blive gjort kendt for regeringerne og myndighederne i det himmelske, i overensstemmelse med det evige forsæt han havde fattet i forbindelse med Messias, Jesus, vor Herre“. (Efeserne 3:10, 11) Ja, det var den kristne menighed der kom til verden på pinsedagen i år 33, som fik de nye ’åbenbarede ting’ betroet. Som gruppe betragtet udgjorde de salvede kristne „den trofaste og kloge træl“, hvis opgave det var at tilvejebringe åndelig føde i rette tid. (Mattæus 24:45) De kristne var nu „husholdere over Guds hellige hemmeligheder“. — 1 Korinther 4:1.
11, 12. Nævn nogle af de åbenbaringer Jehova har formidlet gennem denne nye kanal.
11 Kernen i disse nye „hellige hemmeligheder“ var at Jesus Kristus, det lovede afkom, var fremstået. (Galaterne 3:16) Jesus var „Silo“, ham der havde retten til at herske over menneskeheden, og Jehova udnævnte ham til konge i det rige der til sin tid skulle genoprette Paradiset på jorden. (Esajas 11:1-9; Lukas 1:31-33) Jesus var også Jehovas udnævnte ypperstepræst, der gav sit ubesmittede, fuldkomne liv som en løsesum for menneskeheden — en storslået anvendelse af princippet om blodets hellighed. (Hebræerne 7:26; 9:26) Alle troende mennesker fik derefter håb om at genvinde det fuldkomne menneskeliv som Adam havde forspildt. — 1 Johannes 2:1, 2.
12 Dette lovede afkom virkede også som en mellemmand der mellem sine disciple og sin himmelske Fader iværksatte en ny pagt som erstattede den gamle lovpagt. (Hebræerne 8:10-13; 9:15) På grundlag af denne nye pagt trådte den nydannede kristne menighed i stedet for det kødelige Israels folk, og blev et åndeligt Israel, et åndeligt „Abrahams afkom“ sammen med Jesus, og husholdere for ’de åbenbarede ting’. (Galaterne 3:29; 6:16; 1 Peter 2:9) Desuden blev ikke-jøder indbudt til at blive medlemmer af dette nye, åndelige Israel — noget fuldstændig utænkeligt for jøderne. (Romerne 2:28, 29) De jødiske og de ikke-jødiske åndelige israelitter fik den opgave i fællesskab at gøre disciple af Jesus over hele jorden. (Mattæus 28:19, 20) ’De åbenbarede ting’ blev således gjort tilgængelige for folk af alle nationer.
13. Hvordan blev de nye ’åbenbarede ting’ bevaret til kommende generationer?
13 Det der blev åbenbaret gennem den kristne menighed blev med tiden nedskrevet i De kristne græske Skrifters 27 bøger, som fuldstændiggjorde den inspirerede Bibels kanon. Men også disse bøger indeholdt mange profetier om Jehovas hensigt som hans tjenere først mange hundrede år senere ville forstå til fulde. Også i dette tilfælde betjente bibelskribenterne i virkeligheden endnu ufødte generationer.
Det der åbenbares i vor tid
14. Hvornår ville Jehova igen kaste lys over ’de åbenbarede ting’ efter det store frafald?
14 Som forudsagt indtraf der efter apostlenes død et stort frafald blandt dem der hævdede at være kristne. (Mattæus 13:36-42; Apostelgerninger 20:29, 30) I flere hundrede år derefter havde man kun en uklar forståelse af ’de åbenbarede ting’, skønt Jesus ikke lod dem i stikken der forsøgte at forblive trofaste. (Mattæus 28:20) Jesus havde imidlertid lovet at denne situation ikke ville vare evigt. Ved afslutningen på denne tingenes ordning skulle de onde og de retfærdige igen blive synligt adskilt, og ’de retfærdige ville skinne så klart som solen i deres Faders rige’. (Mattæus 13:43) I endens tid skulle kundskaben blive stor, nøjagtig som Daniel havde forudsagt. (Daniel 12:4) Der ville igen blive kastet lys over ’de åbenbarede ting’.
15. Hvordan har kristenhedens trossamfund vist sig uværdige til at tjene som formidlere af ny forståelse af ’de åbenbarede ting’?
15 Siden 1914 har vi levet i tiden for afslutningen på denne tingenes ordning. Det er derfor vigtigt at vi ved hvem Jehova i dag benytter som kanal for det nye åndelige lys. Det er både sikkert og vist at han ikke benytter kristenhedens etablerede trossamfund. De har ikke villet frigøre sig fra de falske læresætninger som opstod under det store frafald. De fleste af kristenhedens ledere er i dag enten så fast forankrede i traditioner og læresætninger at de ikke er modtagelige for ny kundskab, eller de er så angrebne af skepticisme at de endog tvivler på at Bibelen er inspireret og på at dens moralnormer har nogen værdi.
16. Hvem har vist sig at udgøre den kanal Jehova i dag benytter?
16 Jesus sagde at Guds rige ville blive taget fra jøderne og ’givet til en nation der frembragte dets frugter’. (Mattæus 21:43) I det første århundrede viste denne nation sig at være det åndelige Israels nyoprettede kristne menighed. I dag er der kun én gruppe som frembringer en frugt der på nogen måde ligner denne første menigheds frugt. Disse åndelige israelitter er medlemmerne af „den trofaste og kloge træl“, som omtales i Mattæus 24:45-47. Disse kristne har, ligesom de første kristne, frygtløst ’ladet deres lys skinne’. (Mattæus 5:14-16) I 1919 begyndte de modigt at forkynde den gode nyhed om Riget i hele verden til et vidnesbyrd. (Mattæus 24:14) Da de har frembragt Guds riges frugter, har Jehova velsignet dem rigt ved bestandig at holde dem underrettet om „Guds alsidige visdom“. — Efeserne 3:10.
17, 18. Hvordan har Jehova gradvis formidlet en større forståelse gennem sin kanal i dag?
17 I 1923 fik man således den rette forståelse af Jesu store profeti om fårene og gederne, og man indså at hele verden var under dom. (Mattæus 25:31-46) I 1925 fik Guds jordiske tjenere en nøjagtig forståelse af Åbenbaringen, kapitel 12, og indså hvad der var sket i det særlige år 1914. I 1932 blev deres forståelse yderligere uddybet. Jehova åbenbarede at profetierne om jødernes tilbagevenden til Jerusalem ikke gjaldt det kødelige Israel, der længe forinden havde vist sig troløst og var blevet forkastet, men derimod det åndelige Israel, den kristne menighed. (Romerne 2:28, 29) I 1935 fik man en korrigeret forståelse af Johannes’ syn af ’den store skare’ der er omtalt i Åbenbaringen, kapitel 7, og dette åbnede de salvedes øjne for det store indsamlingsarbejde der ventede dem. — Åbenbaringen 7:9-17.
18 Dette var signalet til en vældig vækst i den verdensomspændende forkyndelse, eftersom indsamlingen af „det på jorden“ nu for alvor kom i gang. (Efeserne 1:10) I 1939, da krigens truende skyer trak sammen over Europa, fik man en klarere forståelse af neutralitetsspørgsmålet end man nogen sinde før havde haft. I 1950 blev der kastet større lys over hvem ’fyrsterne’ i Esajas 32:1, 2 er. Takket være ’de åbenbarede ting’ fik man i 1962 en klarere forståelse af hvem „de højere myndigheder“ er, og hvilken holdning de kristne bør indtage til dem. (Romerne 13:1, 2) Og i 1965 uddybedes forståelsen af den jordiske opstandelse og af hvem der vil få gavn af den. — Johannes 5:28, 29.
19. Hvordan har Jehovas ’trælleskare’ i dag vist sig at være egnet til gerningen som husholder for Guds ord?
19 Menigheden af salvede kristne har nu i det 20. århundrede vist sig at være en egnet husholder for Guds ord, den skrevne samling af ’åbenbarede ting’. Medlemmer af denne menighed har forestået en oversættelse af Bibelen til nutidsengelsk, og denne oversættelse, New World Translation of the Holy Scriptures, er nu udkommet på 11 sprog, deriblandt dansk, i 40.000.000 eksemplarer. Denne skare af salvede kristne står også i spidsen for verdensomspændende undervisningsprogrammer og udgiver bibelske studiebøger og blade. Den tilrettelægger ugentlige møder, regelmæssige stævner og forskellige skoler — alt sammen for at hjælpe sandhedssøgende mennesker til at få nøjagtig kundskab om ’de åbenbarede ting’. Ja, „de retfærdige“ skinner nu i åndelig forstand „så klart som solen“, og viser sig værdige til deres husholdergerning. — Mattæus 13:43.
Vort ansvar
20, 21. (a) Hvordan fik Jehovas åbenbarede ord salmisten til at reagere? (b) Hvilke spørgsmål vil vi behandle i den følgende artikel?
20 Jehova har ikke overladt os til selv at finde vej gennem denne verdens minefelt. Han har givet os sit ord, som kan oplyse vor sti og hjælpe os til at undgå åndelige farer. (Salme 119:105) Han har heller ikke vendt os ryggen for at lade os dø på grund af synd og ufuldkommenhed. Han har tværtimod givet os mulighed for at opnå evigt liv på en paradisisk jord og gjort det muligt for enhver at få kundskab om dette håb. (Johannes 17:3) Det er ikke overraskende at salmisten, med tanke på det der dengang var blevet åbenbaret, udbrød: „Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ — Salme 119:97.
21 Har du samme holdning til det Jehova har åbenbaret og som vi i dag har fået forståelse af? Værdsætter du de sandheder du har lært? Forstår du at disse sandheder er uundværlige for dig når du skal træffe afgørelser, undgå fristelser, og tjene Jehova? Hvor megen tid bruger du på at læse og studere ’de åbenbarede ting’? Kan du forbedre dine studievaner? Disse spørgsmål vil vi behandle i den følgende artikel.
Husker du dette?
■ Nævn nogle af dem som Jehova før Jesu tid formidlede ’de åbenbarede ting’ gennem.
■ Hvem tilhørte ’de åbenbarede ting’ efter år 33?
■ Hvilke vigtige åbenbaringer blev formidlet gennem denne nye kanal?
■ Hvorfor må ’de åbenbarede ting’ i dag tilhøre de åndelige israelitter?
■ Hvordan har menigheden af salvede kristne vist sig at være værdig til gerningen som husholder for Jehovas ord?
[Tekstcitat på side 12]
Menigheden af salvede kristne blev den nye husholder for Jehovas åbenbaringer
[Tekstcitat på side 13]
Jehovas ’trælleskare’ har vist sig værdig til gerningen som husholder for Guds ord
[Illustration på side 10]
Jehova åbenbarede vigtige oplysninger gennem fortidens trofaste mænd