Han adlød Gud som sin hersker mere end mennesker

„Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“

FOR næsten 2000 år siden lød disse frimodige ord i sanhedrinsalen i Jerusalem, hvor nogle af de første kristne blev forhørt af den jødiske ypperstepræst. De var blevet arresteret mens de stod i templet og underviste folket. Jehovas engel havde befalet dem at gå derhen og forkynde Guds ord. Præsterne havde forbudt dem at gøre det. Hvem ville du adlyde i en sådan situation? De kristne var ikke i tvivl. De adlød Gud som deres hersker fremfor mennesker. — Apostelgerninger 5:17-32.

I de mange århundreder der er gået siden da har andre fulgt deres eksempel når religiøse ledere, ligesom det første århundredes jødiske præster, har nægtet at lytte til sandheden og søgt at hindre andre i at høre den. (Mattæus 23:13) I begyndelsen af det 15. århundrede henviste Johan Husa (1371-1415) til de samme ord da det blev ham forbudt at forkynde i Böhmen, hans hjemegn. (Nu en del af Tjekkoslovakiet.) I en tid hvor så godt som alle andre betragtede paven og kirken som den allerhøjeste myndighed, forstod han at Gud og hans ord besidder den største autoritet. Hvordan havde han fået denne forståelse?

Baggrunden for Johan Hus’ lære

Johan Hus blev opfostret af sin moder, der var enke og af bondestand, og det var derfor en kamp for ham at få en uddannelse. Ofte måtte han tage arbejde som kirkesanger for at tjene til sit brød. Skønt han ikke var nogen lysende intelligens lykkedes det ham dog at få en uddannelse ved Prags universitet, hvor han senere blev rektor.

Der var på det tidspunkt megen strid på universitetet mellem tyskerne og tjekkerne. Johan Hus blev forkæmper for tjekkernes sag, og hans indflydelse voksede efterhånden som han blev dygtigere til at tale for sig. Der havde i nogen tid hersket splid og uro på grund af de mange misligheder som den katolske kirke gjorde sig skyldig i, og udbredelsen af den engelske reformator John Wycliffes skrifter bar ved til bålet. Böhmerbevægelsen opstod ikke som følge af begivenhederne i England; den foregik parallelt med dem. Johan Hus følte sig tiltrukket af Wycliffes skrifter, især af værket On Truth of Holy Scripture (Om den hellige Skrifts Sandhed), som han anskaffede sig i 1407.

Han mødte imidlertid modstand fra ærkebiskop Zbynec i Prag, der tog afstand fra Johan Hus’ forkyndelse og i 1410 offentligt brændte mange af Wycliffes skrifter. Zbynec fulgte dette op med et forbud mod al forkyndelse uden for de anerkendte kirker, hvilket udelukkede Betlehemskapellet, hvor Johan Hus var præst. Johan Hus nægtede at efterkomme ærkebiskoppens forbud, og sagde at han måtte „adlyde Gud mere end mennesker i forhold som er nødvendige for frelsen“. Han appellerede til paven, hvorefter ærkebiskoppen lyste ham i band. Johan Hus vaklede dog ikke. Han fandt at hans større forståelse havde skærpet hans samvittighed og gjort den mere følsom over for Bibelens lære. Ganske utvetydigt sagde han: „Det er muligt at mennesker lyver, men Gud lyver ikke,“ og gentog derved apostelen Paulus’ ord til romerne. (Romerne 3:4) Kong Wenzel tog Johan Hus’ reformbevægelse i forsvar, og til sidst flygtede Zbynec ud af landet. Kort tid efter døde han.

Modstanden mod Johan Hus blussede op igen da han fordømte et korstog mod kongen af Napoli og offentligt kritiserede afladshandelen, hvorved han fratog præsterne deres indtægter. Formålet med afladshandelen var at give folk syndsforladelse mod kontanter. For at undgå at bringe problemer over Prag forlod Johan Hus midlertidigt byen og tog ophold på landet. Her skrev han i 1413 et værk om simoni (handel med gejstlige embeder), hvori han afslørede præsternes kærlighed til penge og påviste hvilken støtte de fik fra de verdslige myndigheder. Igen henholdt han sig til Guds ord, og sagde: „Enhver trofast kristen bør være indstillet på ikke at fastholde en opfattelse der strider mod Den hellige Skrift.“

Johan Hus skrev også en afhandling med titlen De Ecclesia (Om kirken). Heri fremsatte han en lang række teser, hvoraf én lød: „At Peter ikke er og aldrig har været kirkens hoved.“ Han var af den opfattelse at Mattæus 16:15-18 var et utvetydigt vidnesbyrd om at Jesus Kristus er grundvold og hoved for kirken, som bestod af alle de kaldede og troende. Kristi lov som beskrevet i Guds ord måtte altså adlydes fremfor pavens lov, og pavedømmet havde sin oprindelse i kejsertidens Rom.

For koncilet i Konstanz

Den katolske kirke, der ikke længere kunne finde sig i Johan Hus’ afsløringer, bad ham svare for sine meninger for koncilet i Konstanz, der afholdtes i årene 1414 til 1418 i nærheden af Bodensøen.b Med et tilsagn om frit lejde, der hurtigt viste sig at være et falsum, blev han af kongens broder, kejser Sigismund, narret til at møde op. Kort efter sin ankomst blev han arresteret, hvilket dog ikke fik ham til at underkaste sig hverken pavens eller koncilets myndighed.

Da koncilet opfordrede Johan Hus til at trække sine opfattelser og læresætninger tilbage, svarede han at han med glæde ville gøre dette hvis det ud fra Bibelen kunne bevises at de var fejlagtige, i overensstemmelse med Andet Timoteusbrev 3:14-16. Han følte at han altid ville blive plaget af sin samvittighed hvis han valgte at afsværge sin overbevisning, selv om det skete i dunkle vendinger. Han erklærede: „Det har altid været mit ønske at få påvist en mere rigtig lære ud fra Bibelen. Sker det, skal jeg beredvilligt ændre holdning.“ Skønt han opfordrede koncilets medlemmer til i det mindste at vise ham ud fra Guds ord hvori han tog fejl, blev han dømt som uforbederlig kætter og sendt tilbage til fængselet uden at noget bibelsk spørgsmål var blevet berørt.

Den 6. juli 1415 blev Johan Hus formelt fordømt i katedralen i Konstanz, uden at få lov til at forsvare sig mod de anklager der blev rettet mod ham. Han blev offentligt frataget sit præsteembede, og hans skrifter blev brændt foran kirken. Derefter førte man ham til en mark uden for byen, hvor han blev brændt på bålet. For at forhindre hans tilhængere i at gemme på relikvier af denne martyr, blev hans aske samlet og kastet i Rhinen. På grund af Johan Hus’ nære tilknytning til John Wycliffe fordømte koncilet også ham — der på det tidspunkt havde været død i flere årtier — og beordrede hans lig gravet op og brændt, og hans aske kastet i floden Swift i England. Senere blev også Johan Hus’ mest fremtrædende efterfølger, Hieronymus fra Prag, brændt på bålet.

Hvad opnåede Johan Hus?

Johan Hus var blandt de første der på den tid vovede at stå både pavens og koncilets myndighed imod, og i stedet respektere Bibelens myndighed som den største. Derved startede han en bevægelse for individets rettigheder, for tale- og trosfrihed.

Over hundrede år senere blev Martin Luther i Tyskland anklaget for at gentage Wycliffes og Hus’ fejltagelser. Luther gav da også udtryk for samme grundlæggende opfattelse som Johan Hus. Han sagde for eksempel: „Medmindre jeg overbevises ved hjælp af Bibelen og almindelig logik vil jeg ikke acceptere pavers og koncilers myndighed, for de har modsagt hinanden — min samvittighed er bundet af Guds ord.“ Måske var det derfor han sagde: „Uden at vide det er vi alle husitter.“

Johan Hus, John Wycliffe og Martin Luther genoplivede i virkeligheden mange af de lærepunkter som de første kristne stod for. De kunne naturligvis ikke følge de første kristne i alt, for på den tid var det ikke let at fordrive århundreders mørke. I ét betydningsfuldt spørgsmål var de dog enige: Guds ord måtte komme først, uanset hvad mennesker måtte mene. De første kristne havde det samme oplyste synspunkt fordi de var blevet undervist af Herren, Jesus Kristus. — Johannes 17:17; 18:37.

Kristne må indtage det samme standpunkt i vor tid. Vi har mange fordele fremfor dem der levede før i tiden. For det første er Bibelen frit tilgængelig på de fleste sprog. For det andet har den hellige ånd i disse sidste dage ledet lydhøre mennesker til en dybere forståelse af Bibelen. Har du antaget denne forståelse? Hvis du har, vil du ikke tøve med at følge det princip som Johan Hus så urokkeligt holdt fast ved. I dag lever flere end nogen sinde før i historien i overensstemmelse med apostlenes ord: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:29.

[Fodnoter]

[Illustration på side 29]

Johan Hus

[Illustration på side 31]

Tjekkiske bibler som den fra 1579 der ses ovenfor, vurderes i dag højt af samlere. Johan Hus blev brændt på bålet fordi han satte Bibelens ord over menneskers