Spørgsmål fra læserne

◼ Kan kristne gå med til at deres afdøde slægtninge obduceres?

Obduktion nævnes ikke direkte i Bibelen. Der er dog nogle bibelske principper som kristne kan overveje før de træffer en personlig afgørelse i lyset af disse principper og de særlige omstændigheder i den givne situation.

En obduktion er en kirurgisk undersøgelse af et lig med det formål at bestemme dødsårsagen. Obduktionen kan også give oplysninger om en sygdoms forløb eller virkninger. Nogle trossamfunds syn på obduktion er påvirket af ubibelske læresætninger. I et katolsk opslagsværk siges der for eksempel: „Den afdødes legeme bør behandles med ærbødighed som den tidligere bolig for hans sjæl . . . Under den almindelige opstandelse vil legemet opstå sammen med sjælen, til evigt liv . . . Der kan gå et tidsrum før sjælen forlader det døde legeme.“ Bibelen viser imidlertid at et menneske (en levende sjæl) ved døden bliver en død sjæl. (1 Mosebog 2:7; 7:21-23; 3 Mosebog 21:1, 11) Hvad sker der da med legemet? Om både „menneskesønnerne“ og „dyrene“ læser vi: „Alle er af støv, og alle vender tilbage til støvet.“ (Prædikeren 3:18-20) I opstandelsen vil Gud ikke oprejse det legeme der længe forinden er blevet til støv, men han vil danne et nyt legeme. — Se Første Korintherbrev 15:38, 47, 48.

Der er også et andet bibelsk aspekt man bør overveje i forbindelse med obduktion. Gud gav israelitterne denne befaling: „I må ikke lave flænger i jeres legeme for en sjæl der er død, og I må ikke lave noget tatoveringsmærke på jer. Jeg er Jehova.“ (3 Mosebog 19:28; 5 Mosebog 14:1, 2; Jeremias 47:5; Mika 5:1) Guds folk måtte ikke efterligne de omkringboende folkeslag og lemlæste deres legeme som et tegn på sorg over de døde eller af andre grunde der havde at gøre med falsk religion. Dette bud har uden tvivl tilskyndet israelitterne til at vise respekt for deres legeme som en del af Guds skaberværk. — Salme 100:3; 139:14; Job 10:8.

Kristne bør ligeledes vise en passende respekt for deres liv og legeme, som de har viet til Gud. (Romerne 12:1) Nogle har draget den slutning at denne respekt for legemet bør være afgørende for deres syn på obduktion. De ønsker ikke at deres afdøde slægtninge obduceres medmindre der er tvingende grunde til det. Måske er de desuden opmærksomme på at blod fra lig i nogle lande bruges til transfusioner eller andet som de ikke ønsker at være med til.a

Nogle kristne har imidlertid tilladt obduktion af deres afdøde slægtninge ud fra den betragtning at denne praksis ikke omtales direkte i Bibelen, og måske har de mærket sig at israelitterne under opholdet i Ægypten tillod ægyptiske læger at balsamere Jakob og Josef, hvilket sandsynligvis omfattede kirurgiske indgreb hvorved de indre organer blev fjernet. (1 Mosebog 50:2, 3, 26) I visse tilfælde kræver landets love at der foretages obduktion, for eksempel hvis et ungt og raskt menneske dør og dødsårsagen ikke umiddelbart kan fastslås. I sådanne tilfælde vil kristne følge påbudet om at „underordne sig de højere myndigheder“. — Romerne 13:1, 7; Mattæus 22:21.

Selv i tilfælde hvor den afdøde har været under lægebehandling og den sandsynlige dødsårsag kendes, kan en obduktion give nyttige oplysninger. Den afdødes børn ønsker måske at kende den nøjagtige dødsårsag for at vide hvilke sygdomme der eventuelt nedarves i familien. Sådanne oplysninger kan have betydning for deres egen fremtidige livsførelse eller lægebehandling. Der kan også anføres andre grunde til at nogle har tilladt obduktion af afdøde slægtninge. En dødsattest der er dokumenteret af vævsundersøgelser kan måske hjælpe den afdødes familie til at få udbetalt en erstatning eller en forsikringssum, for eksempel hvis obduktion af en afdød kulminearbejder afslører at dødsårsagen var sygdommen kullunge. Nogle har også følt at de kunne få større fred i sindet ved at få en afdød slægtning obduceret og den nøjagtige dødsårsag fastslået. Der kan også være grund til at tage i betragtning hvad personer uden for familien ønsker. For eksempel kan en obduktion give en læge større kendskab til en sygdoms forløb, og dermed sætte ham bedre i stand til at behandle andre.

Som det fremgår af ovenstående bør kristne vise respekt for deres legeme, men der er også andre faktorer som de kan overveje før de beslutter om de vil tillade at der foretages obduktion i et givet tilfælde.

[Fodnote]