Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g88 8/12 s. 31
  • Højteknologiske fejldiagnoser

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Højteknologiske fejldiagnoser
  • Vågn op! – 1988
  • Lignende materiale
  • Også derfor bør lægestanden udvise beskedenhed
    Vågn op! – 1971
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Pavens besøg i Canada
    Vågn op! – 1985
  • Når man er indlagt på hospital
    Vågn op! – 1991
Se mere
Vågn op! – 1988
g88 8/12 s. 31

Højteknologiske fejldiagnoser

NÅR lægen fortæller dig at du lider af en bestemt sygdom, kan du så stole på at hans diagnose er rigtig? Ifølge en artikel i den canadiske avis The Globe and Mail forholder det sig ikke altid sådan! „Undersøgelser der har sammenholdt resultatet af obduktionerne med den dødsårsag lægen angav, har afsløret at lægerne tager fejl i 10 til 30 procent af tilfældene.“ Og dette til trods for at man i stadig højere grad anvender højteknologisk diagnoseudstyr. Tankevækkende nok mener dr. T. F. McElligott, der er formand for Den Canadiske Lægeforening, at en del af problemet netop skyldes at man stoler for meget på den slags udstyr.

„Billeddiagnostikken er nu så avanceret,“ udtaler han, „at mange klinikere ikke tror at en obduktion kan bringe noget nyt for dagens lys, og derfor ikke anmoder om en.“ Men han erklærer: „Jeg mener ikke at de har ret.“ Avisen peger også på at flere nyere undersøgelser viser at „op mod 20 procent af alle sygdomme med dødelig udgang fejldiagnosticeres“.

På et amerikansk universitetshospital har en undersøgelse af obduktioner gennem 30 år for eksempel vist at „i stedet for at øge diagnosernes nøjagtighed, har anvendelsen af højteknologiske undersøgelsesmetoder . . . faktisk i visse tilfælde øget antallet af fejldiagnoser“. På et canadisk hospital viste 13 procent af obduktionerne i 1983 „at der var blevet foretaget en alvorlig fejldiagnose, og at patienten kunne have været helbredt eller i hvert fald kunne have levet længere hvis sygdommen var blevet påvist før vedkommende døde“.

På et andet hospital viste det sig at af 200 obduktioner havde „24 procent afsløret sygdomme som ikke tidligere var blevet påvist. I 10 procent af tilfældene kunne udfaldet måske have været anderledes hvis den rigtige diagnose var blevet stillet før patienten døde.“ Disse skræmmende tal taget i betragtning er det altså tilrådeligt at man lader sig undersøge af flere forskellige læger hvis man har alvorlige helbredsproblemer.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del