Kvinder strømmer til arbejdsmarkedet

HVIS man for en generation siden spurgte en lille pige hvad hun gerne ville være når hun blev stor, ville hun sandsynligvis svare „Jeg vil gerne være mor.“ Hvis man i dag stiller det samme spørgsmål til en lille pige i De forenede Stater, vil hun sandsynligvis svare: „Præsident,“ eller: „Astronaut og mor.“

Før i tiden var det sådan at de kvinder der havde små børn og som samtidig arbejdede uden for hjemmet, enten blev ynket eller kritiseret. Men den almindelige indstilling har i den grad ændret sig at der nu er flere og flere kvinder der undskylder sig hvis de „kun er husmødre“.

I De forenede Stater arbejder over 47 procent af alle voksne kvinder nu uden for hjemmet, og dette tal stiger stadig. Kvinder udgør omkring 40 procent af arbejdsstyrken i U.S.A. Alene i 1976 var der en stor ny gruppe på 1,5 millioner kvinder der gik ud og fandt sig et arbejde.

Denne tilstrømning af kvinder til arbejdsmarkedet har overrasket økonomerne og arbejdsministeriets planlæggere. De har kaldt den „usædvanlig“, og „det mest bemærkelsesværdige enkeltfænomen i vort århundrede“. Man havde ikke regnet med at kvinder ville komme til at udgøre over 40 procent af arbejdsstyrken, i det mindste ikke før 1985.

Situationen er den samme i andre lande. En embedsmand i det belgiske sundhedsministerium gik så vidt som til at give udearbejdende kvinder skylden for det stigende antal lus, lopper og kakerlakker. „Det er nu mere almindeligt at mand og kone går på arbejde sammen om morgenen,“ sagde han, „og de er ofte for trætte til at begynde at gøre rent i huset når de kommer hjem om aftenen.“

I Israel bruger man kvinder til at lede eksercitsen. „Det øger mændenes motivation,“ forklarer en af dem, for „når jeg fuldfører et løb på tre kilometer i spidsen for min deling, er der ingen som falder fra.“

Det der forbavser iagttagere i De forenede Stater er ikke blot antallet af kvinder der pludselig gerne vil have arbejde, men også kvindernes alder. Især i de to sidste år har den mest iøjnefaldende tilvækst fundet sted blandt kvinder i alderen mellem femogtyve og fireogfyrre år, den aldersgruppe der ellers sædvanligvis bliver hjemme for at opdrage børnene. Grunden til at mange af disse kvinder vælger at gå på arbejde er ikke at deres ægtemænd ikke kan forsørge dem, men at kvinderne hellere vil have udearbejde end „bare være husmødre“.

Et svingende pendul

I de senere år har antallet af kvinder på arbejdsmarkedet været som et svingende pendul. Før den første verdenskrig arbejdede kvinder sjældent uden for hjemmet, og da som regel kun i jobs der blev anset for at være passende for kvinder. Selv maskinskrivning og sekretærarbejde blev betragtet som et decideret mandsarbejde indtil slutningen af 1880erne. Men den første verdenskrigs mangel på arbejdskraft bragte kvinderne ud på arbejdsmarkedet i stort tal. Da det økonomiske sammenbrud så kom i 1929, var kvinderne de første til at blive afskediget i den bølge af arbejdsløshed der gik hen over verden.

Den anden verdenskrig bragte på endnu mere dramatisk måde kvinderne ind på arbejdsmarkedet i rekordagtigt antal. De udførte alle mulige former for arbejde som man hidtil kun havde anset for passende for mænd, idet de også fremstillede meget af krigsmateriellet. „Nitte-Rosie“ blev en af datidens nationalheltinder. Men da freden kom, vendte et stort antal kvinder igen tilbage til hjemmet efterhånden som våbenfabrikkerne lukkede og kvinderne blev afskediget for at gøre plads for de millioner af soldater der vendte hjem.

Mange kvinder var glade for at vende tilbage til hjemmet; og den almindelige stemning skiftede, så ingen mere opmuntrede kvinderne til at tage arbejde. Krigstidens periode med dens rekordagtige antal af udearbejdende kvinder — godt 37 procent af alle kvinder — blev afløst af det højeste ægteskabs- og fødselstal i det tyvende århundrede. Men fra omkring 1950 begyndte antallet af udearbejdende kvinder atter at stige, og omkring 1962 var tallet igen oppe på 36 procent, kun lidt under hvad man registrerede under den anden verdenskrig; og nu hvor det ligger på over 47 procent fortsætter det med at stige.

Dette har rejst et stærkt omdiskuteret spørgsmål: Hvor er kvindens plads? Er den i hjemmet? På en arbejdsplads? Eller begge steder? Men før vi begynder at overveje dette, lad os da undersøge grundene til at kvinder i så stort tal søger ud på arbejdsmarkedet.

[Ramme på side 3]

Børnepædagogen Urie Bronfenbrenner meddelte for kort tid siden: „Over 50 procent af de kvinder der har børn i skolealderen er nu udearbejdende. Det samme er over en tredjedel af dem der har børn under seks år. Ja, og en tredjedel af alle kvinder med børn under tre arbejder også.“ — „Psychology Today“, maj 1977.