Kvindens ændrede stilling på godt og ondt
„KORT sagt er 1980’ernes kvinder ikke alene bedre uddannet, de er også sundere, og de lever et længere og rigere liv.“ Med disse ord sluttede et blad en artikel med titlen: „Som vi var; som vi er nu.“ Men kan det tænkes at kvindens stilling i samfundet i virkeligheden har ændret sig både i god og dårlig retning?
Virkningen på ægteskabet og familien
I de fleste tilfælde er det næsten umuligt at kombinere karriereræs med et godt familieliv. I en rapport siges der: „En sammenligning af mænd og kvinder i ledende stillinger synes at vise at kvinderne giver deres familieliv en meget lavere prioritering end mændene, og at sandsynligheden for at de vil blive skilt er dobbelt så stor.“ Man kan undre sig over hvad årsagen er. En managementprofessor ved Californiens statsuniversitet forklarer: „Mænd betragter deres hjem som et sted hvor de kan lade op, mens kvinder snarere betragter det som en byrde. Når en mand kommer hjem sætter han sig ned og slapper af; det er den ret han har arbejdet for. Men når kvinder kommer hjem er der blot mere arbejde der venter.“
Dette gælder naturligvis ikke kun kvinder i ledende stillinger. De sovjetiske kvinder har været på arbejdsmarkedet i en generation længere end kvinderne i de vestlige lande, og de betragter det stadig som en byrde at skulle passe både et job og en familie. En sovjetisk redaktør af Working Woman siger: „Kvinden er familiens hjerte og må selv være varm og omsorgsfuld for at kunne skabe en varm og kærlig atmosfære.“ Kvinderne bærer altså en dobbelt arbejdsbyrde, eftersom mange mænd ikke tager del i pligterne i hjemmet.
En af New Yorks mest succesrige finanskvinder kaster lys over en anden årsag til konflikter. Hun siger uden større beskedenhed: „For mig er arbejdet den rene ferie,“ og tilføjer: „Jeg er tilfreds med min tilværelse, og det er meget sjældent jeg giver efter for nogen eller noget“ — og her indtager hendes familie ingen særstilling. Dens velfærd afhænger af manden. Skønt han selv har et job inden for forretningsverdenen, er det ham der passer deres to børn. Kvindens kolleger siger at hendes altopslugende interesse „tydeligvis ikke er særlig sund for familielivet“.
Det samme er tilfældet med en af tidens kvindelige premierministre. På grund af sine politiske ambitioner har hun ikke vist sin familie særlig megen opmærksomhed. Mens hendes børn voksede op var de tit hos deres onkel, for „noget af det [de] holdt mest af var når en hel familie kunne samles om et måltid, og det kunne sjældent arrangeres“ hjemme hos dem selv.
Da fire af Europas kvindelige erhvervsledere for nylig blev interviewet, fortalte en af dem at hendes 12-årige datter næsten udelukkende blev opdraget af hendes mand. En anden sagde at hun kun kunne tage sig af sine børn i weekenden. Ifølge presseomtalen bemærkede publikum at tre af disse kvinder tilsyneladende havde svært ved at omgås andre mennesker.
For nogle kvinder er det naturligvis en nødvendighed at have arbejde, måske fordi deres mand er død eller har forladt dem. De glæder sig sikkert over at de har fundet et arbejde, men hvad enten de kan lide det eller ej, må de affinde sig med de negative aspekter.
De negative aspekter
At det både er godt og ondt at kvindens stilling har ændret sig fremgår tydeligt af det der almindeligvis sker når kvinder begynder at tjene mere end deres mænd eller får en højere stilling. Ifølge ægteskabsrådgivere er dette „ved at blive en betydningsfuld og anerkendt kriseårsag i flere og flere ægteskaber“. En ægtemands klagende kommentar er typisk: „Rent intellektuelt glæder jeg mig over hendes succes. Men følelsesmæssigt har jeg det elendigt. Jeg føler at jeg bliver svigtet. Og samtidig har jeg dårlig samvittighed fordi det går mig så meget på.“ Hvis det drejer sig om kristne ægtefæller der er nødt til at arbejde, kan de begrænse sådanne negative følelser ved kærligt at gennemdrøfte situationen og ved at tage hensyn til hinanden. — 1 Peter 4:8.
En anden faktor der viser at det både er godt og ondt at kvinden har ændret stilling i samfundet, er de anstrengelser mange feminister gør sig for at mele deres egen kage. Bogen The Coming Matriarchy taler om en tid hvor verden bliver ledet af kvinder der er selvcentrerede og som altid spørger: „Hvad kan jeg få ud af det?“ Sjovt nok har den førnævnte succesrige finanskvinde udtrykt tanken på næsten nøjagtig samme måde; hun er ikke interesseret i at hjælpe andre op ad karrierestigen medmindre hun selv kan få noget ud af det. Hun indrømmer: „Jeg er for profitorienteret.“ Men er det klogt at være dét, i betragtning af den vejledning Jesus gav i sin Bjergprædiken: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ „Vær . . . aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer.“ (Mattæus 7:12; 6:34) Kristne kvinder bør afgjort stræbe efter at have samme opfattelse som Jesus.
Er Bibelens moralnormer uvæsentlige?
Det mest negative aspekt af kvindens ændrede stilling er uden tvivl at moralnormerne undergraves. Det er sjældent at feminister taler om Gud og religion, og når de gør det, er de som regel kritiske. De fleste kvinder der af hensyn til deres karriere venter med at gifte sig, mener at man udmærket kan have seksuelt samkvem før man indgår ægteskab.
Et negativt træk ved kvindebevægelsen er at den støtter lesbiske forhold. Da NOW (en amerikansk kvindeorganisation) holdt årsmøde i 1971, besluttedes det: „At NOW er opmærksom på den dobbelte undertrykkelse af kvinder som er lesbiske; at kvindens ret til at bestemme over sin egen krop omfatter retten til at definere og udtrykke sin egen seksualitet og til at vælge sin egen livsform; at NOW anerkender undertrykkelsen af lesbiske som en sag der afgjort vedrører feminismen.“ Prøv at sammenligne dette med Guds ord i Romerbrevet 1:26, 27. Feministernes syn på lesbiske forhold går som regel hånd i hånd med deres krav om fri abort. Professor i retsvidenskab ved universitetet i Tulane, Billups Percy, har meget rammende sagt: „At betragte udslettelsen af et foster som et kirurgisk rutineindgreb er at lade hånt om flere århundreders kriminologi, teologi og moralfilosofi.“
En rapport oplyser at der i det sidste årti er sket en langt hurtigere stigning i antallet af kriminelle forhold blandt kvinder end blandt mænd. Mellem 1974 og 1979 steg antallet af kvinder der blev arresteret for bedrageri med næsten 50 procent i USA, mens stigningen blandt mænd kun var på 13 procent. Tilfældene af underslæb steg ligeledes med omkring 50 procent blandt kvinder, men kun med 1,5 procent blandt mænd. Antallet af arrestationer for dokumentfalsk steg med 27,7 procent blandt kvinder, men med mindre end 10 procent blandt mænd. Kvindens ændrede stilling har åbenbart ikke resulteret i fuld tilfredshed.
Der er også flere kvinder som er begyndt at ryge, og lungekræft som følge af rygning er ved at erstatte brystkræft som den største årsag til kræftdødsfald blandt kvinder. Ét år var lungekræft skyld i 25 procent af alle kræftdødsfald blandt kvinder, og tallet stiger med 7 procent om året.
En tilfredsstillende fremtid — hvordan?
Flere og flere kvinder må erkende at et godt job og en god karriere ikke kan give dem et tilfredsstillende og rigt liv. Hilary Cosell, der har skrevet bogen Women on a Seesaw: The Ups and Downs of Making It, har omtalt dette problem i en artikel hvori hun blandt andet spurgte: „Hvis kvinder har fejlet før med hensyn til ægteskab, moderskab og husførelse, kan det så ikke tænkes at de er ved at fejle igen med hensyn til job, karriere og succes?“ Hun spurgte også: „Kan vi virkelig gøre alt hvad vore mødre gjorde, og desuden alt hvad vore fædre gjorde?“
I The Cost of Loving gør Megan Marshall ligeledes opmærksom på at „den professionelle kompetences facade kun er et tyndt dække over de hemmelige sår: Skuffelser i kærlighed, manisk promiskuitet, eksperimenter med lesbiske forhold, aborter, skilsmisser og ganske almindelig ensomhed“. Hun fortæller hvordan kvindebevægelsen affødte „uafhængighedsmyten“, der kun fungerer i praksis for de færreste.
Megan Marshall konkluderer: „Vi må tro på den varige kærlighed som et godt ægteskab værner om,“ at „mennesket ikke står alene,“ og at „vi må finde andre som vi kan vise omsorg, og som vil vise os omsorg.“ Dette minder os om hvad den største Lærer der nogen sinde har levet her på jorden, Jesus Kristus, sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.
Mennesket har en vis tilbøjelighed til at gå til yderligheder. At der både er positive og negative sider af kvindens ændrede stilling, er en bekræftelse af profeten Jeremias’ ord: „Det står ikke til [et menneske] der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Men kristne kvinder der er opmærksomme på disse ændringer (og på de fordele og ulemper de har medført), kan se værdien af at følge Guds bud. Erfaringen har vist at Guds bud er „mere værd end guld“. „Ved at holde dem lønnes man stort.“ — Salme 19:7-11.