Vil der altid være krig?
DEN 1. juli 1916 begyndte slaget ved Somme i det smukke landbrugsområde Picardie i Nordfrankrig. Efter voldsomme artilleribombardementer og luftangreb iværksatte de britiske og franske styrker et angreb som de håbede ville skabe et afgørende gennembrud på den forskansede tyske hærs linjer. Men operationen mislykkedes og i stedet blev 20.000 britiske soldater slået ihjel den første dag. Den ene uge gik efter den anden uden at der skete noget gennembrud. I oktober forvandlede voldsomme regnskyl slagmarken til en mudderpøl. Ved midten af november var de allierede kun rykket otte kilometer frem. I mellemtiden havde 450.000 tyske, 200.000 franske og 420.000 britiske soldater mistet livet. Over en million soldater, langt de fleste unge mænd, døde i dette slag!
Dette var blot et enkelt af de slag der blev udkæmpet i den første verdenskrig. Og selv om denne krig var den værste der indtil da var blevet udkæmpet, var den kun én af historiens utallige krige. Hvilket meningsløst spild af menneskeliv!
Hvorfor insisterer menneskene på at slå hinanden ihjel på denne måde? Det er der mange grunde til, blandt andet selviskhed, ærgerrighed, begærlighed og ønsket om magt og prestige. Noget andet der har forårsaget krige er nationalisme. I Bibelen læser vi denne rigtige iagttagelse vedrørende menneskets historie: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.
Også religion har mange gange været årsag til krig. Middelalderens korstog blev udkæmpet af såkaldt kristne lande som officielt førte disse krige med det religiøse formål at tilbageerobre Palæstina for kristendommen. I dette århundredes to verdenskrige har præster fra forskellige trosretninger forsøgt at udnytte soldaternes religiøse følelser for derved at motivere dem til at slå fjenden ihjel. Også nogle af de konflikter der raser i øjeblikket har stærkt religiøse aspekter.
Glimt af håb
Er der udsigt til at al krig en dag vil ophøre? Ja, det er der. Jesus Kristus bliver i Bibelen kaldt „Fredsfyrste“. Da han kom til jorden levede han op til dette navn, idet han lærte folk at de skulle elske deres næste som sig selv. Han befalede endog at man skulle elske sine fjender. (Esajas 9:6; Mattæus 5:44; 22:39) Som følge heraf kom de der gav agt på hans lære i det første århundrede, til at udgøre et internationalt brodersamfund. Det var utænkeligt at de ville føre krig imod hinanden. Desværre blev disse første kristnes rene tro senere besmittet. Med tiden blandede kirkerne sig i politik, og deres hænder blev fulde af blod i nationernes krige.
Langt senere begyndte der at blæse nye vinde i Europa. Det lod til at folk var ved at blive trætte af de uafladelige krige. I 1899, og igen i 1907, blev der afholdt internationale fredskonferencer i Haag i Holland. Ved konferencen i 1899 indgik man en overenskomst om „fredelig bilæggelse af internationale stridigheder“. Ved begyndelsen af det 20. århundrede håbede mange derfor på at verden gradvis ville vokse sig fra sin hang til at føre krig. Disse forventninger blev imidlertid sønderskudt i den første verdenskrig. Betød det at håbet om fred aldrig ville gå i opfyldelse?