Nyt fra Rigets arbejdsmark

En ægtemands udholdenhed forener en familie

HVAD ville du gøre hvis du på grund af sandheden mødte indædt modstand fra din ægtefælle, som gjorde alt for at få dig til at opgive dit standpunkt? Ville du finde styrke i Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev 3:12, hvor der siges: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt“? Ville du holde ud, eller ville du give op? En mand i Italien kom ud for en sådan prøve. Men han gav ikke op, og derfor velsignede Jehova ham.

Omtalte mand havde tidligere været glødende kommunist og from katolik på samme tid. Han mente at alle mennesker burde være lige, og fandt at både katolikkerne og kommunisterne forkyndte dette ideal. En af hans arbejdskammerater fortalte ham imidlertid om Guds rige, og hurtigt indså han at det er det eneste styre som kan indføre sand lighed. Han tog imod sandheden med samme begejstring som han tidligere havde vist for kommunismen og katolicismen, og i 1972 blev han døbt. Men hvad med hans kone? Fra hendes side mødte han indædt modstand. Hun fortæller:

„Det var på sin arbejdsplads at min mand i 1970 første gang kom i kontakt med Jehovas vidner. Han begyndte at studere Bibelen, og efterhånden fandt jeg ud af at det drejede sig om en ny tro som jeg var uenig med på visse punkter. Jeg selv og den øvrige familie prøvede derfor lige fra begyndelsen at lægge ham hindringer i vejen.“

Hun fortsætter: „Min mands forældre chikanerede ham og forsøgte på enhver tænkelig måde at få ham til at holde op. Efterhånden som min mand fik mere kundskab om Bibelen indså han for eksempel at afgudsbillederne måtte fjernes fra vores hjem. Men jeg advarede ham om at hvis han gjorde det ville vi blive ramt af ulykker. Da han destruerede et religiøst billede overfaldt jeg ham både fysisk og verbalt og rev adskillige af hans blade i stykker. Min skrigen tilkaldte mine svigerforældre, som kom stormende ind. Også de gik løs på ham, uden at han forsøgte at forsvare sig.

Uoverensstemmelserne førte til sidst til at jeg forlod ham, fordi han også begyndte at opponere mod at vores datter gik i kirkens søndagsskole. Min mand truede med at ville lægge sag an imod mig for at svigte mine ægteskabelige forpligtelser hvis jeg ikke kom tilbage. Efter en uge besluttede jeg mig til at vende hjem igen.

I endnu et forsøg på at få ham til at holde op opsøgte jeg et åndemedium som jeg bad om at udslynge en forbandelse mod ham. Åndemediet begyndte at udspørge mig, og jeg forklarede ham hvordan situationen var. Efter at have hørt min forklaring betroede han mig at ingen som helst forbandelser var virksomme over for Jehovas vidner.

Vi søgte så råd hos den lokale præst, men denne henviste os til en sagfører. Til min store overraskelse opfordrede sagføreren mig til at overvære Jehovas Vidners møder sammen med min mand. Min svigerfader, som var med mig, indvendte at hans familie nidkært tilbad San Rocco, vor bys ’skytshelgen’. Hertil sagde sagføreren at denne helgen var lige så falsk som alle de andre der blev tilbedt. Han fortalte desuden at han var formand for Katolsk Aktion og at han aldrig deltog i de religiøse højtider fordi han ved at læse i Bibelen havde opdaget at de alle var falske. Til sidst sagde han: ’Tag med din mand og hold fred. Lyt til ham, og begynd selv at studere Bibelen.’

Denne tilskyndelse fik mig til at tænke på de forandringer min mand havde gjort, og den opførsel og udholdenhed han havde lagt for dagen; derfor begyndte jeg at overvære Jehovas Vidners møder sammen med ham. Den kærlighed der blev vist ved møderne gjorde et stort indtryk på mig. Jeg begyndte derfor at studere, blev tilmeldt den teokratiske skole og begyndte at gå fra hus til hus. Endelig, i 1977, symboliserede jeg min indvielse og er nu lykkelig over at være i sandheden, takket være Jehova som har hjulpet min mand til at holde ud så at hele familien kunne blive forenet i tilbedelsen af Ham.“