Religion og nazisme
„Hitler . . . havde valgt en katolik som vicekansler, og praktisk talt fra regimets første dag blev Franz von Papen den agitator der skulle samle støtte fra de katolske grupper til ’det nye Rige’. Overalt i ’das Reich’ kunne man høre von Papen tilskynde de troende til blindt at adlyde Adolf Hitler.“
„I begyndelsen af 1933 blev den følgende officielle erklæring fremsat af rådet for Katolsk Aktion i Tyskland, som på det tidspunkt blev ledet af [Franz] von Papen: ’Vi tyske katolikker vil af hele vor sjæl og med vor fulde overbevisning støtte Adolf Hitler og hans regering. Vi er betaget af hans kærlighed til fædrelandet, hans styrke og hans statsmandskunst. . . . Tyske katolikker . . . må tage aktiv del i opbygningen af Det Tredje Rige.’“
Franz von Papen formidlede et konkordat mellem den naziregering han tjente i Tyskland og Vatikanet i Rom. Dette konkordat blev underskrevet den 20. juli 1933. Et særligt kommuniké oplyste: „Kardinal og statssekretær Pacelli [den senere pave Pius XII] skænkede i dag vicekansler von Papen Piusordenens storkors . . . Vicekansler von Papen overrakte kardinalen en madonna af hvid meisnerporcelæn som gave fra rigsregeringen. . . . Alle gaver bar påskriften: ’Til minde om Rigskonkordatet 1933.’“ — Samtlige citater er hentet fra bogen Franz von Papen — His Life and Times af H. W. Blood-Ryan.