Hvorfor har selvbeherskelse så stor betydning?
„[I skal], ved at anvende al iver og alvor, til jeres tro føje dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse.“ — 2 PETER 1:5, 6.
1. Hvem viste i foregående århundrede en bemærkelsesværdig selvkontrol?
EN AF historiens mest forbløffende opvisninger i selvkontrol var utvivlsomt Charles Blondins præstation i sidste halvdel af 1800-tallet. Ifølge én skildring krydsede han Niagara-vandfaldene adskillige gange, første gang i 1859 på en 335 meter lang line der var udspændt 50 meter over faldene. De følgende gange varierede han opvisningen ved at krydse faldene enten med bind for øjnene, i en sæk, på stylter, skubbende en trillebør, eller med en mand på ryggen. Ved en anden lejlighed slog han saltomortaler på stylter på en line der var udspændt 50 meter over jorden. Blondins balancekunst må have krævet den største selvkontrol. Til gengæld opnåede han både berømmelse og rigdom.
2. På hvilke andre områder kræves der at man kan beherske sin krop?
2 Kun få kan blot tilnærmelsesvis gøre ham kunsten efter, men det er indlysende hvor vigtigt det er at beherske sin krop hvis man vil opøve bestemte færdigheder eller dygtiggøre sig i en sportsgren. En musiker har for eksempel beskrevet den afdøde klavervirtuos Vladimir Horowitz’ evner med disse ord: „Det der fascinerede mig var fornemmelsen af fuldstændig beherskelse . . ., fornemmelsen af en utrolig energi underlagt hans vilje.“ En artikel beskrev Horowitz’ karriere som „otte årtier med ’flyvende’ fingre under fuldstændig kontrol“.
3. (a) Hvilken form for beherskelse er mest krævende, og hvordan kan man definere den? (b) Hvad betyder det græske ord der i Bibelen er gengivet med „selvbeherskelse“?
3 Det kræver en stor indsats at opøve sådanne færdigheder. Men der er andre områder hvor det er endnu vigtigere og en langt større udfordring at vise selvkontrol, eller selvbeherskelse. Denne egenskab er blevet defineret som „herredømme over ens indskydelser, følelser og ønsker“. Det ord der i De Kristne Græske Skrifter, for eksempel i Andet Petersbrev 1:6, er oversat med „selvbeherskelse“, er blevet defineret som „den dyd at man kan beherske sine ønsker og lidenskaber, især sine sanselige drifter“. Personlig selvbeherskelse er endog blevet kaldt „den største menneskelige præstation“.
Hvorfor selvbeherskelse har så stor betydning
4. Hvad har mangel på selvbeherskelse medført?
4 Det er tydeligt hvad mangelen på selvbeherskelse har ført med sig. Den er hovedårsagen til mange af vor tids problemer. Vi lever tydeligvis i „de sidste dage“, med „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Menneskene er „uden selvbeherskelse“, ofte på grund af havesyge, der blandt andet giver sig udslag i at de er „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. (2 Timoteus 3:1-5) At det forholder sig sådan, ses af at over 40.000 enkeltpersoner sidste år måtte udelukkes fra menighedens fællesskab, hovedsagelig på grund af alvorlige overtrædelser. Dertil kommer de mange der har måttet retledes, størsteparten på grund af umoralitet og, i alle tilfælde, på grund af manglende selvbeherskelse. Det er også tankevækkende at nogle der gennem mange år har været ældste, har mistet alle deres privilegier af samme grund.
5. Hvordan kan man belyse selvbeherskelsens betydning?
5 Vi kan belyse selvbeherskelsens betydning ved hjælp af en bil. Dens fire hjul kan give bilen høj fart når de påvirkes af motoren, mens bremserne kan standse hjulene. Men det kan gå galt hvis bilen ikke har en fører der med rat, speeder og bremser styrer vognen, regulerer hastigheden og bremser når det er tilrådeligt.
6. (a) Hvilke kriterier for kærlighed kan overføres på selvbeherskelse? (b) Hvilken vejledning bør vi have i tanke?
6 Betydningen af selvbeherskelse kan ikke understreges kraftigt nok. Det som apostelen Paulus i Første Korintherbrev 13:1-3 skriver om kærlighed, kan overføres på selvbeherskelse. Uanset hvor veltalende vi er når vi holder foredrag, uanset hvor stor kundskab og hvor stærk en tro vi har erhvervet os ved gode studievaner, og uanset hvor meget godt vi gør for andre, er det alt sammen forgæves hvis ikke vi viser selvbeherskelse. Vi bør huske Paulus’ ord: „Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb på en sådan måde at I kan opnå den. Og enhver som tager del i en idrætskamp, viser selvbeherskelse i alt.“ (1 Korinther 9:24, 25) Paulus’ advarsel i Første Korintherbrev 10:12 hjælper os til at vise selvbeherskelse i alt: „Lad derfor den der mener at han står, se til at han ikke falder.“
Advarende eksempler
7. (a) Hvordan førte manglende selvbeherskelse menneskeslægten i ulykke? (b) Hvilke andre eksempler på manglende selvbeherskelse beretter Bibelen om?
7 Adam mistede selvbeherskelsen fordi han lod sig lede af følelser, ikke af fornuften. Som følge af dette ’kom synden ind i verden og døden gennem synden’. (Romerne 5:12) Det første mord skyldtes også ubeherskede følelser, for Jehova Gud havde advaret Kain: „Hvorfor er du optændt af vrede og hvorfor har du et modfaldent udtryk i ansigtet? . . . Synden [lurer] ved indgangen, . . . og vil du få herredømmet over den?“ Eftersom Kain ikke fik herredømmet over synden, myrdede han sin broder Abel. (1 Mosebog 4:6-12) Lots hustru undlod også at vise selvbeherskelse. Hun kunne ikke modstå fristelsen til at se sig tilbage. Hendes mangel på selvbeherskelse kostede hende livet! — 1 Mosebog 19:17, 26.
8. Hvilke tre mænds erfaringer advarer os om farerne ved ikke at vise selvbeherskelse?
8 Jakobs førstefødte søn, Ruben, mistede sin førstefødselsret fordi han manglede selvbeherskelse. Han vanhelligede sin faders leje ved at have kønslig omgang med en af Jakobs medhustruer. (1 Mosebog 35:22; 49:3, 4; 1 Krønikebog 5:1) Moses gik glip af den store forret at komme ind i det forjættede land fordi han mistede besindelsen da israelitterne plagede ham ved at knurre, klage og gøre oprør. (4 Mosebog 20:1-13; 5 Mosebog 32:50-52) Selv den trofaste kong David, ’en mand efter Jehovas hjerte’, bragte store problemer over sig selv da han ved en lejlighed mistede selvbeherskelsen. (1 Samuel 13:14; 2 Samuel 12:7-14) Alle disse eksempler er en stærk advarsel om farerne ved ikke at kunne styre sig selv.
Hvad vi må beherske
9. Hvilke skriftsteder understreger vigtigheden af at vi har magt over vore tanker og følelser?
9 Selvbeherskelse drejer sig i første række om evnen til at beherske sine tanker og følelser. Disse omtales i Bibelen ofte billedligt som „hjerte“ og „nyrer“. Det vi lader tankerne dvæle ved, vil enten hjælpe eller hæmme os i vore bestræbelser for at behage Jehova. Selvbeherskelse er påkrævet hvis vi skal rette os efter Bibelens råd i Filipperbrevet 4:8 om hele tiden at tænke på det der er sandt, rent og dydigt. Salmisten David udtrykte noget lignende i bøn idet han sagde: „Måtte . . . det mit hjerte grunder over, have din godkendelse, Jehova, min Klippe og min Genløser.“ (Salme 19:14) Det tiende bud — om ikke at begære noget der tilhører ens næste — krævede at man beherskede sine tanker. (2 Mosebog 20:17) Jesus understregede hvor afgørende det er at vi har herredømme over vore tanker og følelser da han sagde: „Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ — Mattæus 5:28.
10. Hvilke skriftsteder fremhæver vigtigheden af selvbeherskelse?
10 Selvbeherskelse berører også vore ord, vor tale. Talrige skriftsteder råder os til at tøjle vor tunge. Her er nogle eksempler: „Den sande Gud er i himmelen, men du er på jorden. Af den grund skal dine ord være få.“ (Prædikeren 5:2) „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ (Ordsprogene 10:19) „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for . . . Lad al . . . skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed.“ Og Paulus vejleder derefter om at man skal aflægge tåbelig tale og sjofel skæmten. — Efeserne 4:29, 31; 5:3, 4.
11. Hvad siger Jakob om problemerne med at holde tungen i tømme?
11 Jakob, Jesu halvbroder, fordømmer ubehersket tale og viser med følgende ord hvor svært det er at holde tungen i tømme: „Tungen [er] et lille lem og praler dog stort. Se! Hvor lille en ild der skal til for at tænde en stor skov i brand! Og tungen er en ild. Tungen er gjort til en verden af uretfærdighed blandt vore lemmer, for den pletter hele legemet og sætter det livets hjul der blev til ved vor fødsel, i flammer, og er selv sat i flammer af Gehenna. For enhver art af vilde dyr såvel som af fugle og krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket. Men tungen kan intet menneske tæmme. Uregerlig, skadelig som den er, er den fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Jehova, ja Faderen, og med den forbander vi mennesker som er blevet til ’i Guds lighed’. Ud af den samme mund kommer velsignelse og forbandelse. Det er ikke ret, mine brødre, at dette bliver ved på denne måde.“ — Jakob 3:5-10.
12, 13. Hvilke skriftsteder viser vigtigheden af at vi har herredømme over vore handlinger og vor adfærd?
12 Selvbeherskelse må naturligvis også præge vore handlinger. Ét felt hvor stor selvbeherskelse er påkrævet, er i vort forhold til det modsatte køn. Et bud til kristne lyder: „Flygt fra kønslig umoralitet.“ (1 Korinther 6:18, New International Version) Ægtemænd bliver formanet til at være deres hustru tro, også i tankerne. Blandt andet lyder tilskyndelsen: „Drik vand af din egen cisterne, rindende vand af din egen brønd.“ (Ordsprogene 5:15-20) Vi får med rene ord at vide at „Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere“. (Hebræerne 13:4) Selvbeherskelse er især nødvendigt for dem der vil give rum for den gave at være enlige. — Mattæus 19:11, 12; 1 Korinther 7:37.
13 Jesus sammenfattede alt hvad der kan siges om vort forhold til vore medmennesker da han fremsatte det der er kendt som ’den gyldne regel’: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem; det er i virkeligheden dét Loven og Profeterne siger.“ (Mattæus 7:12) Men selvbeherskelse er afgjort nødvendigt hvis vi trods pres, fristelser og vor egen selviskhed skal undgå at behandle andre anderledes end vi gerne vil behandles af dem.
14. Hvilken vejledning giver Guds ord angående mad og drikke?
14 Også med hensyn til mad og drikke må vi vise selvbeherskelse. Et klogt råd i Guds ord lyder: „Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød.“ (Ordsprogene 23:20) Især med tanke på vor tid advarede Jesus: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ (Lukas 21:34, 35) Ja, selvbeherskelse har at gøre med vore tanker, følelser, ord og handlinger.
Hvorfor selvbeherskelse er så krævende
15. Hvordan gør Bibelen os opmærksomme på Satans eksistens og hans bestræbelser for at hindre os i at vise selvbeherskelse?
15 Selvbeherskelse er ikke noget man uden videre lærer. Som alle kristne ved, er der nemlig tre magtfulde faktorer som modvirker vore bestræbelser for at vise selvbeherskelse. Først og fremmest er der Satan Djævelen og hans dæmoner. Bibelen lader os ikke i tvivl om at de virkelig er til. Vi læser for eksempel at ’Satan gik i Judas’ lige før han gik ud for at forråde Jesus. (Johannes 13:27) Apostelen Peter spurgte Ananias: „Hvordan kan det være at Satan har givet dig mod til at bedrage den hellige ånd?“ (Apostelgerninger 5:3) Og Peter advarede meget betimeligt: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ — 1 Peter 5:8.
16. Af hvilken grund må kristne vise selvbeherskelse i deres forhold til denne verden?
16 I deres bestræbelser for at vise selvbeherskelse må kristne også lide under at denne verden „ligger i den ondes magt“, Satan Djævelens magt. I den forbindelse skrev apostelen Johannes: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden. Og verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ Medmindre vi behersker os selv og konsekvent modstår enhver tendens til at elske verden, vil vi bukke under for dens påvirkning, sådan som det skete for Paulus’ medtjener Demas. — 1 Johannes 2:15-17; 5:19; 2 Timoteus 4:10.
17. Hvilke medfødte problemer har vi med at vise selvbeherskelse?
17 Som kristne behøver vi også selvbeherskelse hvis vi skal betvinge vore nedarvede kødelige svagheder og ufuldkommenheder. Vi kan ikke bestride at „menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af“. (1 Mosebog 8:21) Ligesom kong David må vi erkende: „Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ (Salme 51:5) Et nyfødt barn kender intet til selvbeherskelse. Når det ønsker noget, græder det ganske enkelt til det får ønsket opfyldt. I en artikel om børneopdragelse hedder det: ’Børn ræsonnerer helt anderledes end voksne. Børn er selvoptagne og er sjældent modtagelige for selv den mest logiske argumentation, eftersom de ikke kan „sætte sig i andres sted“.’ Ja, „dårskab er knyttet til drengens hjerte“. Men ved hjælp af „tugtens kæp“ lærer børn lidt efter lidt at de må rette sig efter bestemte regler og at man skal holde sin selviskhed i skak. — Ordsprogene 22:15.
18. (a) Hvilke tilbøjeligheder bor ifølge Jesu ord i vort symbolske hjerte? (b) Med hvilke ord viser Paulus at han erkendte hvor svært det er at beherske sig?
18 Ja, vore medfødte selviske tilbøjeligheder gør det til en udfordring for os at vise selvbeherskelse. Disse tilbøjeligheder bor i det symbolske hjerte, og om det sagde Jesus: „Fra hjertet [kommer der] onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser.“ (Mattæus 15:19) Det er grunden til at Paulus skrev: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. Når nu det jeg ikke vil, er det jeg gør, så er det ikke mere mig der udvirker det, men synden som bor i mig.“ (Romerne 7:19, 20) Men det betyder ikke at man lige så godt kan give fortabt, for Paulus skrev et andet sted: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ Dette har krævet selvbeherskelse. — 1 Korinther 9:27.
19. Hvorfor kunne Paulus sige at han bankede løs på sit legeme?
19 Paulus kunne med god ret sige at han bankede løs på sit legeme, for fysiske faktorer som forhøjet blodtryk, dårlige nerver, søvnmangel, hovedpine, fordøjelsesproblemer og lignende, kan gøre det vanskeligt at vise selvbeherskelse. I næste artikel vil vi komme ind på hvilke egenskaber og hjælpemidler der kan gavne os når vi skal vise selvbeherskelse.
Husker du?
◻ Hvorfor har selvbeherskelse stor betydning?
◻ Hvilke eksempler viser det skadelige i at miste selvbeherskelsen?
◻ På hvilke områder må vi vise selvbeherskelse?
◻ Hvilke tre faktorer gør det vanskeligt for os at vise selvbeherskelse?
[Illustration på side 10]
Kristne må vise selvbeherskelse med hensyn til mad og drikke
[Illustration på side 11]
Selvbeherskelse vil hjælpe os til at undgå nedbrydende snak
[Kildeangivelse på side 8]
Historical Pictures Service