Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w91 15/11 s. 13-18
  • Opdyrk selvbeherskelsens frugt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Opdyrk selvbeherskelsens frugt
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Gudsfrygt og had til det onde
  • Selvbeherskelse — en gavnlig egenskab
  • Uselvisk kærlighed en hjælp
  • Tro og ydmyghed hjælper os
  • Selvbeherskelse i familiekredsen
  • Gør brug af den hjælp Gud giver
  • „Føj da til . . . jeres kundskab selvbeherskelse“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • Værdien og nødvendigheden af at udvise selvbeherskelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • Hvorfor har selvbeherskelse så stor betydning?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Vis selvbeherskelse for at vinde sejrsprisen!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2003
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
w91 15/11 s. 13-18

Opdyrk selvbeherskelsens frugt

„Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“ — GALATERNE 5:22, 23.

1. Hvem er de største eksempler med hensyn til at vise selvbeherskelse, og hvilke skriftsteder viser dette?

JEHOVA GUD og Jesus Kristus er de største eksempler med hensyn til at vise selvbeherskelse. Lige siden menneskenes ulydighed i Edens have er Jehova blevet ved med at vise denne egenskab. (Jævnfør Esajas 42:14.) Ti steder i De Hebraiske Skrifter læser vi at han er „sen til vrede“. (2 Mosebog 34:6) Dette kræver selvbeherskelse af Gud. Også Guds søn har vist stor selvbeherskelse. „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen,“ siges der. (1 Peter 2:23) Og ved en anden lejlighed afstod han fra at bede sin Fader sende ham „mere end tolv legioner engle“. — Mattæus 26:53.

2. Hvilke ufuldkomne mennesker viste ifølge Bibelen en eksemplarisk selvbeherskelse?

2 Bibelen beretter også om ufuldkomne mennesker der viste en eksemplarisk selvbeherskelse. For eksempel viste Josef, patriarken Jakobs søn, denne egenskab da Potifars hustru prøvede at forføre ham. (1 Mosebog 39:7-9) Andre gode eksempler var de fire unge hebræere der adlød Moselovens forskrifter og viste selvbeherskelse ved at nægte at spise af Babylons konges udsøgte mad. — Daniel 1:8-17.

3. Hvem er kendt for deres gode opførsel, og hvordan er dette blevet bevidnet?

3 I nutiden kan vi pege på trossamfundet Jehovas Vidner hvis medlemmer bestræber sig for at lægge selvbeherskelse for dagen. Det er ikke uden grund at New Catholic Encyclopedia kalder dem „en af de mest velopdragne grupper i verden“. En filippinsk universitetslærer har udtalt at „Vidnerne gudfrygtigt praktiserer det de lærer ud fra Bibelen“. Om Jehovas Vidners stævne i Warszawa i 1989 skrev en polsk journalist: „I tre dage røg 55.000 mennesker ikke én cigaret! . . . Denne manifestation af overmenneskelig disciplin fyldte mig med en blanding af beundring og ærefrygt.“

Gudsfrygt og had til det onde

4. Hvad kan hjælpe os til at opdyrke selvbeherskelse?

4 En af de egenskaber der mest af alt vil hjælpe os til at vise selvbeherskelse, er gudsfrygt, en sund frygt for at mishage vor kærlige himmelske Fader. Hvor vigtigt ærefrygt for Jehova bør være for os, fremgår af at Bibelen nævner dette talrige gange. Da Abraham skulle til at ofre sin søn Isak, sagde Gud: „Ræk ikke din hånd ud mod drengen og gør ham ikke noget, for nu ved jeg at du er gudfrygtig idet du ikke har holdt din søn, din eneste, tilbage fra mig.“ (1 Mosebog 22:12) Det har uden tvivl været en stor følelsesmæssig belastning for Abraham og har krævet stor selvbeherskelse at adlyde Gud og gå så langt som til at løfte kniven for at dræbe sin elskede søn Isak. Gudsfrygt vil afgjort hjælpe os til at vise selvbeherskelse.

5. Hvor stor betydning for vor selvbeherskelse har det at vi hader det onde?

5 Nært knyttet til frygten for Jehova er hadet til det onde. Vi læser i Ordsprogene 8:13: „Frygt for Jehova er at hade det onde.“ At hade det onde er også en hjælp til at beherske sig. Gang på gang påbyder Bibelen os at hade — ja afsky — det onde. (Salme 97:10; Amos 5:14, 15; Romerne 12:9) Det onde er ofte så behageligt, så fristende og så tillokkende at vi er nødt til at hade det for at stå fristelsen imod. Hadet til det onde styrker os i vor beslutning om at vise selvbeherskelse, og det er således en beskyttelse for os.

Selvbeherskelse — en gavnlig egenskab

6. Hvorfor er det gavnligt at lægge bånd på sine selviske tilbøjeligheder og vise selvbeherskelse?

6 Vi har også lettere ved at vise selvbeherskelse hvis vi erkender hvor gavnlig denne egenskab er. Når Jehova siger at vi må beherske os, er det fordi det er til vort eget bedste. (Jævnfør Esajas 48:17, 18.) Hans ord viser mange steder hvor stor gavn vi har af at lægge bånd på vore selviske tilbøjeligheder og vise selvbeherskelse. Vi kan ganske enkelt ikke sætte os ud over Guds uforanderlige love. Hans ord siger til os: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød, men den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden.“ (Galaterne 6:7, 8) Et indlysende eksempel er de mange sygdomme der skyldes frådseri og drikkeri. Når man ligger under for en sådan selviskhed, mister man sin selvrespekt. Hvad værre er, selviskhed vil uundgåeligt belaste ens forhold til andre. Og det alvorligste er at manglende selvbeherskelse skader vort forhold til vor himmelske Fader.

7. Hvad er et gennemgående tema i Ordsprogenes Bog, og hvilke skriftsteder belyser dette?

7 Vi må derfor hele tiden minde os selv om at selviskhed er destruktivt. Det gennemgående tema i Ordsprogenes Bog, som betoner værdien af selvdisciplin, er at selviskhed ikke lønner sig og at det er klogt at lægge bånd på sig selv. (Ordsprogene 14:29; 16:32) Og man bør lægge mærke til at selvdisciplin indbefatter meget mere end blot at holde sig fra det onde. Selvdisciplin eller selvbeherskelse er også påkrævet hvis man vil gøre det rette, hvilket kan være svært på grund af vore syndige tilbøjeligheder.

8. Hvilken erfaring understreger værdien af at vise selvbeherskelse?

8 Et eksempel der viser hvor gavnligt det er at udvise selvbeherskelse, handler om et Jehovas vidne der stod i kø i en bank da en mand masede sig ind foran ham. Broderen blev lidt fortørnet, men beherskede sig. Samme dag skulle han opsøge en bestemt ingeniør for at få godkendt nogle byggetegninger til en rigssal. Og hvem viste denne ingeniør sig at være? Netop den mand der havde maset sig ind foran ham i banken! Ikke blot var ingeniøren meget venlig, men han tog ikke engang en tiendedel af det normale gebyr for godkendelsen. Broderen var glad for at han tidligere på dagen havde behersket sig i stedet for at lade sig provokere.

9. Hvad er det klogt at gøre når vi bliver skældt ud og hånet i forkyndelsen?

9 Fra tid til anden bliver vi hånet eller skældt ud når vi går fra dør til dør med den gode nyhed om Guds rige eller står på et gadehjørne og forsøger at gøre de forbipasserende interesseret i vort budskab. Hvad er det da klogt at gøre? Ordsprogene 15:1 siger meget víst: „Et mildt svar afvender forbitrelse.“ Vi må med andre ord vise selvbeherskelse. Og det er ikke kun Jehovas vidner der har erfaret dette. Lægevidenskaben erkender i stigende grad at selvbeherskelse gavner helbredet.

Uselvisk kærlighed en hjælp

10, 11. Hvorfor er kærlighed en virkelig hjælp til at vise selvbeherskelse?

10 Paulus’ beskrivelse af kærligheden i Første Korintherbrev 13:4-8 viser at denne egenskab er en hjælp til at opdyrke selvbeherskelse. „Kærligheden er langmodig.“ Dette kræver selvbeherskelse. „Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst.“ Nej, kærligheden hjælper os til at beherske vore tanker og følelser og at bremse alle tilløb til skinsyge, brovteri eller opblæsthed. Kærligheden får os tværtimod til at være ydmyge ligesom Jesus. — Mattæus 11:28-30.

11 Paulus siger videre at kærligheden ’ikke opfører sig uanstændigt’. Det kræver selvbeherskelse at opføre sig anstændigt til hver en tid. Kærlighed afholder os også fra havesyge, fra kun at ’søge vore egne interesser’. Og kærligheden „lader sig ikke provokere“. Vi kan let blive provokeret af hvad andre siger og gør, men kærligheden vil få os til at beherske os og ikke sige eller gøre noget som vi bagefter vil fortryde. Kærligheden „holder ikke regnskab med hver en forurettelse“. Vi er af natur tilbøjelige til at bære nag, men kærligheden hjælper os til at forjage nedrige tanker. Kærligheden „fryder sig ikke over uretfærdigheden“. Det kræver selvbeherskelse ikke at fornøje sig med noget uretfærdigt, for eksempel pornografi og nedbrydende tv-serier. Desuden ’tåler og udholder kærligheden alt’. Man må beherske sig for at affinde sig med noget ubehageligt og belastende uden at blive mismodig, give igen med samme mønt eller overveje at holde op med at tjene Jehova.

12. Hvordan kan vi vise værdsættelse af alt det Jehova Gud og Jesus Kristus har gjort for os?

12 Hvis vi virkelig elsker vor himmelske Fader og værdsætter hans vidunderlige egenskaber og alt det han har gjort for os, vil vi ønske at behage ham ved altid at søge at beherske os. Og hvis vi virkelig elsker vor Herre og Mester, Jesus Kristus, og værdsætter alt det han har gjort for os, vil vi følge hans bud om at ’tage vor marterpæl op og følge ham til stadighed’. (Markus 8:34) Dette kræver afgjort selvbeherskelse. Kærlighed til vore kristne brødre og søstre vil også afholde os fra at såre dem ved at bære os selvisk ad.

Tro og ydmyghed hjælper os

13. Hvorfor hjælper troen os til at lægge bånd på os selv?

13 Troen på Gud og hans løfter vil også animere os til at vise selvbeherskelse. Troen vil give os tillid til Jehova og få os til at vente på at hans retfærdighed sker fyldest. Det er det apostelen Paulus kommer ind på i Romerbrevet 12:19: „I må ikke hævne jer, I elskede, . . . for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ Også ydmyghed kan gavne os. Hvis vi er ydmyge vil vi ikke hurtigt blive krænkede over virkelige eller indbildte fornærmelser. Vi vil ikke overilet tage loven i vore egne hænder, men vil beherske os og vente tålmodigt på Jehova. — Jævnfør Salme 37:1, 8.

14. Hvilken erfaring viser at det er muligt at opdyrke selvbeherskelse?

14 Et malende eksempel der viser at det er muligt at opdyrke selvbeherskelse, har vi i en mand der havde et hidsigt temperament. Han var så hidsig at da politiet engang blev tilkaldt fordi han og hans fader lavede optøjer, slog han tre betjente ned før han blev overmandet. Men med tiden stiftede han bekendtskab med Jehovas vidner og lærte at vise selvbeherskelse, en af Guds ånds frugter. (Galaterne 5:22, 23) I dag, 30 år efter, tjener denne mand stadig Jehova trofast.

Selvbeherskelse i familiekredsen

15, 16. (a) Hvad kan hjælpe en ægtemand til at vise selvbeherskelse? (b) Hvornår er selvbeherskelse især påkrævet, og hvilken erfaring viser dette? (c) Hvorfor har en hustru brug for selvbeherskelse?

15 Selvbeherskelse er afgjort en nødvendig egenskab i familiekredsen. En ægtemand må have herredømme over sine tanker, ord og handlinger hvis han skal elske sin hustru som sig selv. (Efeserne 5:28, 29) Ja, det kræver selvbeherskelse af ægtemænd at efterleve apostelen Peters ord i Første Petersbrev 3:7: „I mænd skal på samme måde leve sammen med dem i overensstemmelse med kundskab.“ Selvbeherskelse er især nødvendigt når en broder har en ikketroende hustru.

16 Et eksempel: En ældste havde en meget opfarende ikketroende hustru. Men han beherskede sig over for hende, og det virkede så godt på ham at hans læge sagde til ham: „Enten er du af natur meget, meget tålmodig, John, eller også har du en magtfuld tro.“ Ja, vi har en magtfuld tro, „for Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd“, hvilket sætter os i stand til at beherske os. (2 Timoteus 1:7) Det kræver ligeledes selvbeherskelse af en hustru at underordne sig, især hvis hendes mand er ikketroende. — 1 Peter 3:1-4.

17. Hvorfor har selvbeherskelse stor betydning i forholdet mellem forældre og børn?

17 Også i forholdet mellem forældre og børn er det påkrævet at vise selvbeherskelse. Hvis forældrene ønsker at deres børn skal lære selvbeherskelse, må de sætte eksemplet selv. Når børnene har brug for en eller anden form for tugt, bør forældrene altid give den roligt og i kærlighed, hvilket kræver stor selvbeherskelse. (Efeserne 6:4; Kolossenserne 3:21) Hvis børnene på den anden side elsker deres forældre, må de være lydige, og lydighed er betinget af selvbeherskelse. — Efeserne 6:1-3; jævnfør Første Johannesbrev 5:3.

Gør brug af den hjælp Gud giver

18-20. Hvilke tre former for åndelig hjælp må vi benytte os af hvis vi skal opdyrke de egenskaber der vil hjælpe os til at vise selvbeherskelse?

18 For at hade det onde og vokse i gudsfrygt, i uselvisk kærlighed, i tro og i selvbeherskelse, må vi benytte al den hjælp Jehova Gud har stillet til rådighed. Lad os se nærmere på tre åndelige hjælpemidler hvormed vi kan opdyrke selvbeherskelse. For det første er der bønnens dyrebare privilegium. Lad os aldrig have for travlt til at bede. Nej, vi bør ønske at ’bede uophørligt’, at ’være vedholdende i bønnen’. (1 Thessaloniker 5:17; Romerne 12:12) Lad os tage ønsket om at opdyrke selvbeherskelse med i vore bønner. Og når vi lejlighedsvis har undladt at vise selvbeherskelse, lad os da ydmygt bede vor himmelske Fader om tilgivelse.

19 For det andet kan vi opdyrke selvbeherskelse ved at hente næring i Guds ord og de publikationer der hjælper os til at forstå Bibelen og leve efter den. Det er let at forsømme denne del af vor hellige tjeneste. Vi må derfor vise selvbeherskelse og hele tiden minde os selv om at der ikke findes noget vigtigere læsestof end Bibelen og det som kommer fra „den trofaste og kloge træl“. Det er noget vi må prioritere højt. (Mattæus 24:45-47) Det er rigtigt at man ikke kan få alt, men at man er nødt til at vælge. Hvis vi ærligt kan sige at vi erkender vort åndelige behov, vil vi vise den nødvendige selvbeherskelse og slukke for fjernsynet så vi kan forberede os til møderne eller læse det nye nummer af Vagttårnet.

20 For det tredje må vi drage nytte af menighedsmøderne og stævnerne. Ønsker vi for enhver pris at overvære sådanne møder? Er vi forberedt, og deltager vi i møderne når der er lejlighed til det? I samme grad som vi drager nytte af møderne, styrkes vi i vor beslutning om at vise selvbeherskelse under alle forhold.

21. Hvilken løn får vi for at opdyrke åndens frugt selvbeherskelse?

21 Hvilken løn får vi når vi anstrenger os for at vise selvbeherskelse til hver en tid? For det første høster vi aldrig selviskhedens bitre frugt. Vi opnår selvrespekt og en ren samvittighed. Vi skåner os selv for mange problemer, og vi forbliver på livets vej. Desuden vil vi kunne give andre det bedste de kan få. Og frem for alt vil vi følge opfordringen i Ordsprogene 27:11: „Vær viis, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ Og det er den største belønning vi kan få — den forret at glæde vor kærlige himmelske Faders, Jehova Guds, hjerte.

Husker du?

◻ Hvordan hjælper gudsfrygt os til at vise selvbeherskelse?

◻ Hvorfor vil kærligheden hjælpe os til at vise selvbeherskelse?

◻ Hvordan er selvbeherskelse til gavn i familieforholdet?

◻ Hvad må vi flittigt benytte os af hvis vi skal opdyrke selvbeherskelse?

[Illustration på side 15]

Josef viste selvbeherskelse da han blev fristet

[Illustration på side 17]

Det kræver selvbeherskelse at tugte børn roligt og kærligt

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del