Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w92 1/4 s. 3-5
  • Hvem kan skænke mennesker sand frihed?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvem kan skænke mennesker sand frihed?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Misbrug af friheden
  • Trældom under falsk religion
  • Et folk der har frihed under ansvar
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
  • Hils Guds nye verden med frihed velkommen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
  • Aztekerne — Deres fascinerende kamp for at overleve
    Vågn op! – 1999
  • Er en menneskeskabt „ny verdensorden“ nær?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
w92 1/4 s. 3-5

Hvem kan skænke mennesker sand frihed?

„Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt. Tugt mig, Jehova.“ — JEREMIAS 10:23, 24

1, 2. Hvordan betragter de fleste begrebet frihed, og hvad bør man også overveje i den forbindelse?

DU SÆTTER uden tvivl pris på sand frihed. Du vil sikkert gerne frit kunne give udtryk for dine synspunkter og frit kunne vælge hvor og hvordan du vil bo. Du vil sikkert også gerne have frihed til at vælge arbejde, kost, musik og venner. Du har højst sandsynligt noget du foretrækker i forbindelse med mange ting, store såvel som små. Ingen normale mennesker ønsker at være underlagt diktatoriske herskere hvor man kun har lidt eller slet ingen valgfrihed.

2 Men ønsker du ikke også at leve i en verden hvor andre kan have den samme frihed? Kunne du ikke tænke dig at leve i en verden hvor friheden blev beskyttet på en sådan måde at alle kunne udnytte livets muligheder fuldt ud? Og hvis det var muligt, kunne du så ikke tænke dig at leve i en verden fri for frygt, kriminalitet, sult, fattigdom, forurening, sygdom og krig? En sådan form for frihed er højst ønskværdig.

3. Hvorfor sætter vi pris på frihed?

3 Hvorfor sætter vi mennesker så stor pris på frihed? Guds ord, Bibelen, siger: „Hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ (2 Korinther 3:17) Ja, Jehova er frihedens Gud. Og eftersom han skabte os ’i sit billede, så vi ligner ham’, skænkede han os den frie vilje for at vi kunne værdsætte og drage nytte af friheden. — 1 Mosebog 1:26.

Misbrug af friheden

4, 5. Hvordan er friheden blevet misbrugt op gennem historien?

4 Op gennem historien er millioner af mennesker blevet trælbundet eller endda torteret og dræbt fordi andre har misbrugt deres frie vilje. Bibelen siger at for omkring 3500 år siden „tvang ægypterne med tyranni Israels sønner til at udføre trællearbejde. Og de gjorde livet bittert for dem med hårdt trællearbejde.“ (2 Mosebog 1:13, 14) The Encyclopedia Americana anslår at der i det fjerde århundrede før vor tidsregning var fire gange så mange slaver som frie mennesker i Athen og to andre græske byer. Samme opslagsværk siger: „I Rom havde slaven oprindelig ingen rettigheder. Han kunne blive dræbt for den mindste forseelse.“ I Compton’s Encyclopedia hedder det: „I Rom var trællearbejde statens grundlag. . . . På markerne arbejdede slaverne ofte i lænker. Om natten blev de bundet sammen og låst inde i store fængsler der var halvt begravet i jorden.“ I betragtning af at mange af slaverne på et tidspunkt havde været frie, kan man forestille sig hvor bittert dette trællearbejde må have været.

5 Gennem flere hundrede år deltog kristenheden i en undertrykkende slavehandel. The World Book Encyclopedia oplyser: „Fra 1500-tallet til 1800-tallet transporterede europæerne cirka 10 millioner sorte slaver fra Afrika til den vestlige halvkugle.“ Her i det 20. århundrede er millioner af mennesker på naziregimets foranledning blevet sat i koncentrationslejre og dræbt eller tvunget til at arbejde sig til døde. Blandt ofrene var der mange Jehovas vidner, som blev sendt til lejrene ene og alene fordi de ikke ville støtte det brutale nazistyre.

Trældom under falsk religion

6. Hvordan trælbandt falsk religion folk i fortidens Kana’an?

6 Der findes imidlertid også en form for trældom der er en følge af at mennesker er underlagt falsk religion. I det gamle Kana’an, for eksempel, ofrede man børn til Molek eller Molok. Inde i en enorm statue af denne falske gud brændte der efter sigende en ild. Levende børn blev kastet i gudestatuens udstrakte arme og styrtet ned i flammerne. Nogle israelitter lod sig forlede til at deltage i denne afgudsdyrkelse. Gud sagde at de ’lod deres sønner og døtre gå gennem ilden til Molek, noget som Han ikke havde påbudt dem, og det var heller ikke opkommet i Hans hjerte at de skulle øve denne vederstyggelighed’. (Jeremias 32:35) Hjalp Molek sine tilhængere? Hvor er disse kana’anæiske folkeslag i dag, og hvor er dyrkelsen af Molek? Det er alt sammen borte. Der var tale om afgudsdyrkelse, en gudsdyrkelse der ikke var baseret på sandhed men på løgn. — Esajas 60:12.

7. Hvilket afskyeligt offerritual var en del af aztekernes religion?

7 For nogle hundrede år siden var aztekerne, der levede i Mellemamerika, også trælbundet af falsk gudsdyrkelse. Der var guder for det enkelte menneske, og naturkræfterne blev også dyrket som guder. Næsten enhver funktion i hverdagen havde sin egen gud. Hver plante havde sin gud. Der var endda en gud for selvmord! I bogen The Ancient Sun Kingdoms of the Americas (Nord- og Sydamerikas gamle solriger) hedder det: „Styret i det aztekiske Mexico var fra øverst til nederst organiseret med det formål at opretholde, og derved formilde, de usynlige magter med så mange menneskehjerter som det var muligt at skænke dem. Blod var gudernes drik. For at komme i besiddelse af passende fanger der kunne ofres til guderne, førte man endeløse småkrige.“ Da et stort pyramidetempel i 1486 blev indviet „stod [tusinder af] fanger opstillet i rækker mens de ventede på at blive udstrakt på offerstenen. Deres hjerte blev skåret ud og et kort øjeblik holdt op mod solen,“ for at formilde solguden. The World Book Encyclopedia siger: „De tilbedende spiste undertiden dele af offerets legeme.“ Men sådanne handlinger frelste ikke aztekerriget eller dets falske religion.

8. Hvad har en guide sagt om de drab i nutiden der langt overgår det der fandt sted blandt aztekerne?

8 Da nogle besøgende engang blev vist rundt på et museum, så de i en udstillingsmontre et sceneri der forestillede nogle aztekiske præster i færd med at skære hjertet ud af en ung mand. Da guiden forklarede hvad der foregik, lød der et gisp fra nogle af de besøgende. Guiden sagde så: ’Jeg kan se at I er chokerede over den aztekiske skik at ofre unge mænd til hedenske guder. Men her i det 20. århundrede er millioner af unge mænd blevet ofret til krigsguden. Skulle dét være bedre?’ Det er en kendsgerning at når der opstår krig opsender religiøse ledere i alle lande bønner om sejr og velsigner hærene. I mange krige dræber soldaterne endda trosfæller på den modsatte side af fronten! — 1 Johannes 3:10-12; 4:8, 20, 21; 5:3.

9. Hvad er det der koster langt flere børns liv end noget andet i historien?

9 Menneskeofringerne til Molek, de aztekiske guder og krigsguden overgås af en endnu mere uhyggelig form for barbari. På verdensplan dræbes der årligt 40-50 millioner ufødte børn ved aborter. Alene inden for de sidste tre år er der blevet dræbt flere børn ved abort end i samtlige af det 20. århundredes krige, hvori der er omkommet flere hundrede millioner mennesker! Hvert år dræbes der nu fire gange så mange børn ved abort som nazisterne udryddede under tolv års styre! Og i de seneste årtier er der blevet dræbt mange tusind gange flere ved abort end der nogen sinde er blevet ofret til Molek eller til de aztekiske guder i de pågældende perioder! Ikke desto mindre bekender mange (om ikke de fleste) af dem der får foretaget abort sig til en religion.

10. På hvilken anden måde er folk trælbundet af falsk religion?

10 Falsk religion trælbinder også mennesker på andre måder. Mange tror for eksempel at de døde lever videre i en åndeverden. En af følgerne af denne opfattelse er at disse mennesker er bange for deres døde forfædre og tilbeder dem for at opnå deres hjælp. Dette får folk til at trælle for medicinmænd, åndemedier og præster som antages at kunne hjælpe de levende med at formilde de døde. Er det muligt at blive frigjort fra en sådan trældom? — 5 Mosebog 18:10-12; Prædikeren 9:5, 10.

[Illustration på side 4, 5]

Op gennem historien har nogle misbrugt deres frie vilje til at trælbinde andre

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del