Nyt fra Rigets arbejdsmark

Sandheden fra Bibelen frigør en nonne i Bolivia

MANGE oprigtige mennesker flygter fra falsk religion, lærer sandheden fra Bibelen at kende og begynder at tilbede den sande Gud, Jehova. Over 7600 har foretaget denne forandring i Bolivia, deriblandt en nonne.

Allerede som niårig havde M —— haft sin første kontakt med et af Jehovas vidner. M —— åbnede døren da en forkynder ringede på, og hørte for første gang Guds navn, Jehova. Dette navn glemte hun ikke.

Eftersom hun var den eneste pige i familien blev det besluttet at hun skulle være nonne. „Hvor var jeg glad for at skulle tilbringe mit liv i Guds tjeneste — ja, sådan tænkte jeg i hvert fald,“ siger M ——. Men hendes glæde blev snart vendt til skuffelse. I klosteret blev hun nemlig vidne til megen uretfærdighed og partiskhed. Hun siger: „Jeg kan nok aldrig glemme disse anfald af depressioner og disse fysiske og åndelige slag der var så pinefulde. Jeg havde ikke længere nogen forestilling om en kærlig Gud men om en Gud der straffer uden barmhjertighed.“

Hun fortsætter: „Med tiden blev jeg nonne. Det var imidlertid aldrig lykkedes mig at finde navnet Jehova i Bibelen. Jeg kunne kun se navnet ’Yahweh’, og det forvirrede mig. En dag gik jeg endda ud for at prøve at møde nogle af disse mennesker der talte om Jehova, men uden resultat.

Tiden gik, og en dag da jeg var på vej hjem for at besøge min familie så jeg et skilt hvor der stod: ’Jehovas Vidners rigssal.’ Jeg ville fortælle dem at de var falske profeter, men der var ingen i rigssalen. Jeg vendte tilbage om søndagen. Et møde var da godt i gang og adskillige så forbavset på mig da jeg kom ind i rigssalen i nonnedragt. Efter mødet forsøgte jeg at komme ud hurtigst muligt. Men da et af Jehovas vidner hilste på mig, spurgte jeg hende hvorfor de spottede den Hellige ved at bære dette navn. Mit spørgsmål førte til en bibelsk samtale, og vi aftalte at hun skulle komme og besøge mig i min families hjem. Men mine forældre smed hende ud. To måneder senere mødtes vi imidlertid igen, og hun inviterede mig hjem til sig så vi kunne studere Bibelen sammen. Jeg blev meget imponeret over de oplysninger hun gav mig, oplysninger der viste at kristne bør bruge Guds navn. Dette gav mig den fornødne styrke til at opgive alle de værdiløse ting jeg havde lært som nonne.

Jeg husker mange episoder fra min klostertilværelse. Der var for eksempel en gang jeg fik for lidt at spise. Jeg skrev derfor til mine forældre og bad dem sende mig noget mad. Lidet anede det mig at mine breve blev censureret i klosteret. Ved det næste måltid blev der sat en stor portion brød og syltetøj foran mig, og jeg blev tvunget til at spise op. Nu fik jeg pludselig alt for meget mad. Jeg nævnte det for mine veninder, og én foreslog at jeg smuldrede det brød jeg ikke kunne spise og spredte det ud over gulvet. Men da jeg gjorde alvor af det, greb en nonne straks fat i mig og væltede mig om på gulvet. Meget strengt blev jeg beordret til at slikke hele gulvet rent med tungen. Det var et stort rum. Mens jeg adlød ordren hørte jeg megen latter og fnisen — der blev ikke vist nogen barmhjertighed.

Jeg kan nu se hvor vidunderligt det er at være befriet for alt dette. Som det kunne forventes kostede denne frihed mange ofre. For eksempel smed min far mig ud hjemmefra. Før jeg forlod klosteret havde jeg imidlertid den forret at lære andre unge nonner sandheden at kende. Jeg glæder mig over at vi er flere der har indviet vort liv til Jehova Gud!

Efter at jeg havde forladt klosteret var det vanskeligt for min far at forstå hvorfor jeg sagde nej til godt betalte, men tidskrævende jobs. Dette skyldtes imidlertid at jeg ønskede at anvende mere tid i tjenesten for Gud. Jeg tjener nu som almindelig pioner (heltidsforkynder) og lever et ukompliceret, men meget rigt liv. Til min store glæde har min mor og mine brødre sluttet sig til mig i Jehovas tjeneste.“

Ja, sandheden fra Bibelen udfrier os fra denne verdens falske religiøse ordning og bringer varig glæde og lykke. — Johannes 8:32.