Kristenheden og slavehandelen
I DET 19. århundrede har katolske og protestantiske missionærer dannet en enig front imod slavehandel. Men sådan har det ikke altid været. I de foregående århundreder har de både godkendt og selv drevet slavehandel, til trods for de forfærdelige menneskelige lidelser dette har medført.
Da søhandelsruterne syd om Kap det Gode Håb blev opdaget i det 15. århundrede, gjorde missionærerne deres entré i Afrika på både vest- og østkysten. Men tre hundrede år senere var missionsarbejdet i Afrika næsten ophørt. Kun få afrikanere var blevet omvendt. En af årsagerne til de mislykkede anstrengelser var kristenhedens engagement i slavehandelen. C. P. Groves skriver i bogen The Planting of Christianity in Africa:
„Slavehandelen fulgte i kølvandet på den kristne mission, og det var ikke så mærkeligt. Faktisk var missionen selv slaveholder. Ved et jesuiterkloster i Loanda [nu Luanda, hovedstaden i Angola] havde man 12.000 slaver. Da slavehandelen kom i gang mellem Angola og Brasilien, sad biskoppen af Loanda på en stol af sten på havnekajen og lyste velsignelsen over de afskibede ’varer’, idet han lovede dem fremtidig lykke når den omtumlede prøvelsernes tid var ovre.“
Jesuitiske missionærer „gjorde ingen indvendinger mod negerslaveriet,“ oplyser C. R. Boxer ifølge bogen Africa From Early Times to 1800. Boxer beretter videre at slaverne der blev afskibet fra Loanda til spanske og portugisiske kolonier, forinden „blev ført til en nærliggende kirke . . . hvor en præst døbte dem i grupper på flere hundrede“. Efter at de var blevet bestænket med vievand, fik de denne besked: „Hør, I folk som allerede er Guds børn! I skal til spaniernes land. Der vil I lære hvad troen drejer sig om. Tænk ikke mere på hvor I kom fra . . . Tag af sted med fortrøstning.“
Kristenhedens missionærer var ganske vist ikke de eneste der støttede slavehandelen. „Frem til sidste halvdel af det attende århundrede prægede denne indstilling verden i almindelighed,“ skriver Geoffrey Moorhouse i sin bog The Missionaries. Moorhouse anfører som eksempel den protestantiske missionær Thomas Thompson, der i det 18. århundrede skrev en folder hvis titel i oversættelse lyder: Derfor er handelen med afrikanske negerslaver i harmoni med menneskehedens grundprincipper og med den åbenbarede religions love.
Kristenheden er således medansvarlig for de forfærdelige lidelser man har påført millioner af afrikanske slaver. Opslagsværket The Encyclopædia Britannica oplyser at „foruden de slaver der døde før de blev afskibet fra Afrika, gik 121/2 procent til under transporten til De Vestindiske Øer. På Jamaica døde 41/2 procent mens de ventede i havneområderne eller inden de blev solgt, og en tredjedel døde under ’akklimatiseringen’.“
Jehova Gud vil snart drage såvel kristenheden som andre falske religioner til ansvar for den blodskyld de har pådraget sig ved at tolerere og tilmed velsigne disse rædselsgerninger. — Åbenbaringen 18:8, 24.
[Illustration på side 8]
Tegning der viser hvordan slaver blev „pakket“ i et slaveskib
[Kildeangivelse]
Schomburg Center for Research in Black Culture/The New York Public Library/Astor, Lenox and Tilden Foundations