Ældste — Hjælp andre i mildhedens ånd
EN SAND kristens hjerte kan sammenlignes med en åndelig have der bærer gode frugter. Egenskaber som kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse trives sædvanligvis i denne have. Ja, sådan må det nødvendigvis være, især når vi tænker på at disse egenskaber er frugter af den hellige ånd, en ånd som Jehova Gud skænker sine indviede tjenere. (Galaterne 5:22, 23) Ikke desto mindre må enhver kristen til stadighed bekæmpe den nedarvede synds ukrudt for at hans hjertes have kan være velholdt og til behag for vor himmelske Fader. — Romerne 5:5, 12.
Nu og da sker det imidlertid at noget uønskværdigt begynder at spire i en kristens ufuldkomne hjerte. Han eller hun har måske længe været et åndeligsindet menneske som man ikke har kunnet laste for noget. Men så opstår der et eller andet problem, måske som følge af en dårlig omgangskreds eller en uklog beslutning. Hvordan kan menighedens ældste hjælpe en sådan åndeligt på fode igen?
Apostolsk vejledning
Når ældste skal hjælpe en kristen der er kommet på afveje, må de følge apostelen Paulus’ vejledning: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ (Galaterne 6:1) Når en trosfælle „uforvarende begår et eller andet fejltrin“, har ældste pligt til at tilbyde hjælp så hurtigt som muligt.
Det græske ord for „menneske“, anʹthrōpos, kan naturligvis gælde både en mand og en kvinde. Hvad ligger der så i udtrykket ’at hjælpe på fode igen’? Dette græske udtryk (katartiʹzō) betyder „at bringe . . . i den rette tilstand (i orden) igen“. Det samme ord bruges om at reparere net. (Mattæus 4:21) Det bruges også om at sætte en brækket knogle sammen igen, hvilket en læge gør meget forsigtigt for at undgå at påføre patienten unødig smerte. På samme måde kræver det stor omsorg, takt og medfølelse at hjælpe en broder eller søster til at komme i den rette åndelige tilstand igen.
Det er et vidnesbyrd om ældstes egen åndelige sundhed når de viser mildhedens ånd i deres hjælp til en trosfælle. Jesus havde et mildt sind og kunne derfor behandle andre med mildhed. (Mattæus 11:29) Ældste bør også vise denne egenskab over for en tjener for Jehova der har begået et fejltrin. Skønt de ældste har de bedste intentioner er de ikke selv hævet over det at kunne synde. Hvis de ikke allerede er blevet overlistet af en synd, kan de måske en dag blive det.
Disse åndeligt kvalificerede mænd bør kærligt ’bære deres trosfællers byrder’. Ja, det er en hjertesag for ældste at hjælpe en broder eller en søster til at modstå Satan, fristelser, kødets skrøbeligheder og syndens byrde. Det er en af de måder hvorpå kristne tilsynsmænd kan ’opfylde Messias’ lov’. — Galaterne 6:2.
Mænd med sande åndelige kvalifikationer er ydmyge mennesker der har indset at „hvis nogen mener at han er noget, skønt han intet er, bedrager han sit eget sind“. (Galaterne 6:3) Uanset hvor hjælpsomme ældste er og hvor ihærdigt de prøver at gøre det der er ret, kan de alligevel ikke leve helt op til det eksempel som er sat af Guds fuldkomne, kærlige og medfølende søn, Jesus Kristus. Men dette er ingen undskyldning for ikke at gøre sit yderste.
Ældste ved at det ville være forkert af dem at behandle en medtroende på en arrogant og selvretfærdig måde! Sådan ville Jesus aldrig bære sig ad. Nej, han satte ikke blot sit liv til for sine venner, men også for sine fjender! Ældste bestræber sig for at lægge en lignende kærlighed for dagen når de prøver at hjælpe deres brødre eller søstre ud af vanskeligheder og at bringe dem nærmere til deres himmelske Fader og hans retfærdige normer. Hvordan kan ældste blive bedre til at hjælpe deres trosfæller?
Nogle praktiske råd
Bed til Jehova og stol på ham mens du taler og handler med mildhed. Jesus var mild af sind og bad indtrængende sin himmelske Fader om vejledning. Han gjorde også altid det hans Fader syntes om. (Mattæus 21:5; Johannes 8:29) Ældste bør gøre det samme når de prøver at hjælpe en der har begået et eller andet fejltrin. Som en underhyrde der har et mildt sind vil en ældste opmuntre og opbygge med sin tale, og ikke komme med trusler. Når han drøfter en sag med en kristen der behøver hjælp vil han prøve at skabe en behagelig atmosfære, så vedkommende kan føle sig fri til at udtrykke sig. Til det formål vil det være en stor hjælp at indlede samtalen med inderlig bøn til Jehova. Den der modtager vejledning i mildhedens ånd, vil hurtigere kunne åbne sit hjerte for det der bliver sagt fordi han ved at vejlederen selv ønsker at gøre det som Gud synes om, ligesom Jesus gjorde. Den afsluttende bøn vil sikkert også indprente vedkommende nødvendigheden af at følge den kærlige vejledning der er blevet givet i mildhedens ånd.
Efter den indledende bøn gives oprigtig ros. Måske kan man rose vedkommende for hans venlighed, hans pålidelighed eller hans flid. Man kan muligvis også rose ham eller hende for at have udført en trofast tjeneste for Jehova — og dét måske endda gennem en længere årrække. På den måde kan ældste vise at de nærer omsorg og at de ligesom Kristus sætter pris på vedkommende. Jesus indledte sit budskab til Tyatira-menigheden med at rose og sige: „Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og tro og tjeneste og udholdenhed, og jeg ved at dine sidste gerninger er flere end de første.“ (Åbenbaringen 2:19) Disse ord forsikrede menighedens medlemmer om at Jesus lagde mærke til det gode arbejde de udførte. Menigheden havde ganske vist sine fejl — de tolererede en ’Jesabel-indflydelse’ — men gjorde godt på andre områder, og Jesus ønskede at disse brødre og søstre skulle vide at deres nidkære tjeneste ikke var gået ubemærket hen. (Åbenbaringen 2:20) På samme måde bør ældste også give ros hvor det er på sin plads.
Gør ikke fejltrin alvorligere end de er. Ældste må beskytte Guds hjord og holde hans organisation ren. Men nogle åndelige fejltrin der kræver alvorlig vejledning kan behandles i al diskretion af en eller to ældste uden at det er nødvendigt at nedsætte et dømmende udvalg. Årsagen til at en kristen har begået et fejltrin er i mange tilfælde menneskelig svaghed, og ikke direkte ondskab. Ældste bør behandle hjorden skånsomt og huske følgende: „Dommen vil være ubarmhjertig mod den der ikke har øvet barmhjertighed. Barmhjertigheden triumferer over dommen.“ (Jakob 2:13; Apostelgerninger 20:28-30) I stedet for at gøre en sag værre end den er, bør ældste altså behandle angrende trosfæller i mildhedens ånd, ligesom vor medfølende og barmhjertige Gud, Jehova. — Efeserne 4:32.
Vær forstående over for de omstændigheder der har ført til overtrædelsen. Ældste må lytte opmærksomt når en medtroende udøser sit hjerte. ’Gud ringeagter ikke et sønderbrudt og knust hjerte.’ Det bør ældste heller ikke gøre. (Salme 51:17) Måske skyldes problemet at vedkommende mangler en ægtefælles følelsesmæssige opbakning. En lang og alvorlig depression kan have sat sine spor i hans eller hendes ellers normalt stærke karakter, eller har måske gjort det yderst svært for vedkommende at træffe kloge beslutninger. Kærlige ældste vil tage sådanne faktorer i betragtning. Paulus tilskyndede ikke blot sine brødre til at ’formane dem som fører et uordentligt liv’, men også til at ’trøste de modfaldne sjæle, støtte de svage og være langmodige over for alle’. (1 Thessaloniker 5:14) Ældste skal selvfølgelig ikke slække på Guds retfærdige normer, men de skal huske at tage formildende omstændigheder i betragtning. Det gør Jehova. — Salme 103:10-14; 130:3.
Undgå at nedbryde en medkristens selvrespekt. Ældste vil aldrig berøve en broder eller søster hans eller hendes værdighed eller give indtryk af at de ikke regner vedkommende for noget. Nej, man vil i stedet forsikre sin trosfælle om at man har tillid til at dennes kristne egenskaber og kærlighed til Gud vil tilskynde ham eller hende til at få rettet fejlen. Sandsynligvis blev korintherne tilskyndet til at være rundhåndede da Paulus fortalte dem at han havde omtalt deres villighed og nidkærhed rosende over for andre. — 2 Korinther 9:1-3.
Vis at problemet kan løses ved tillid til Jehova. Ja, ældste vil ivrigt prøve at hjælpe en trosfælle til at indse at såfremt denne stoler på Jehova og følger hans ords vejledning, kan det hjælpe ham eller hende til at komme på fode igen. For at dette skal kunne lade sig gøre må ældstes vejledning være bygget på Bibelen og på bibelske publikationer. Ældstes mål er tosidet: (1) at hjælpe den der har problemer til at forstå hvordan Jehova ser på tingene, og (2) at vise ham hvordan han i nogen grad har set gennem fingre med eller har forsømt at følge de guddommelige retningslinjer.
Kombinér åndelig vejledning med venlige og relevante spørgsmål. Dette er en god måde at nå ind til personens hjerte på. Gennem sin profet Malakias stillede Jehova et spørgsmål for at få sit folk til at forstå at det var kommet på afveje. „Skal et menneske rane fra Gud?“ spurgte han og tilføjede: „Men I raner fra mig.“ (Malakias 3:8) Det at israelitterne ikke fulgte Moselovens bestemmelse om at bidrage med en tiendedel af deres afgrøder, var det samme som at stjæle fra Jehova. For at råde bod på dette forhold måtte de leve op til deres forpligtelser i forbindelse med den rene tilbedelse og samtidig bevare troen på at Gud ville velsigne dem rigt. Ved hjælp af tankevækkende og hensynsfulde spørgsmål kan ældste også understrege at dét at gøre det rette i dag, ligeledes har at gøre med at stole på vor himmelske Fader og adlyde ham. (Malakias 3:10) Hvis man kan få vedkommende til at forstå dette, vil det hjælpe ham til hurtigere at ’træde lige spor med sine fødder’. — Hebræerne 12:13.
Fremhæv fordelene ved at tage imod vejledning. Virkningsfuld vejledning indbefatter både formaninger om konsekvenserne af at følge en uret handlemåde og påmindelser om alle de fordele man kan høste ved at rette op på situationen. Efter en betimelig advarsel forsikrede Jesus medlemmerne af den åndeligt sløve menighed i Laodikea at hvis de ændrede sind i forhold til deres tidligere handlemåde og blev nidkære disciple, ville de kunne nyde enestående privilegier. De kunne blandt andet glæde sig over udsigten til at skulle herske sammen med Jesus i himlene. — Åbenbaringen 3:14-21.
Vær interesseret i om vejledningen følges. En god læge der har sat en brækket knogle sammen, vil regelmæssigt tilse sin patient for at checke hvordan behandlingen er forløbet. Ældste bør på lignende måde prøve at forvisse sig om at den bibelske vejledning de har givet, nu også bliver fulgt. De kan spørge sig selv: Er der brug for yderligere hjælp? Bør vejledningen gentages, måske på en anden måde? Jesus måtte igen og igen vejlede sine disciple om nødvendigheden af ydmyghed. Ved hjælp af vejledning, illustrationer og anskuelsesundervisning prøvede han gennem længere tid at få dem til at ændre tankegang. (Mattæus 20:20-28; Markus 9:33-37; Lukas 22:24-27; Johannes 13:5-17) Ældste kan også sikre sig at en broder eller søster virkelig kommer på fode igen ved at sørge for at vejledningen følges op af bibelske samtaler. På den måde kan ældste hjælpe ham eller hende til at gøre fremskridt hen imod fuld åndelig sundhed.
Ros for de fremskridt der gøres. Den der har begået et fejltrin men som nu alvorligt bestræber sig på at følge Bibelens vejledning, fortjener megen ros. En sådan ros vil forstærke den vejledning man har givet i første omgang, og vil sandsynligvis opmuntre overtræderen til at gøre yderligere fremskridt. I Paulus’ første brev til korintherne var han nødsaget til at give dem direkte vejledning om forskellige forhold. Kort efter at Titus havde meddelt Paulus at hans brev var blevet positivt modtaget, skrev apostelen til dem igen og roste dem. ’Nu glæder jeg mig,’ sagde han, „ikke over at I blev bedrøvede, men over at I blev bedrøvede til sindsændring; for I blev bedrøvede på en måde som Gud vil det.“ — 2 Korinther 7:9.
En grund til glæde
Ja, Paulus glædede sig over at høre at hans vejledning var faldet i god jord og havde hjulpet korintherne. Det glæder også ældste i dag når en trosfælle kommer på fode igen efter at have begået et fejltrin. Denne åndelige helbredelse skyldes at vedkommende reagerer gunstigt på de ældstes kærlige hjælp. Disse hyrder kan fryde sig over at hjælpe en angrende kristen til at få rykket syndens tornede ukrudt op med rode fra sit hjerte, så der i stedet bliver plads til at de guddommelige frugter kan trives i overflod.
Hvis det lykkes ældste at hjælpe en kristen der har begået et eller andet fejltrin, kan han eller hun vende om fra en adfærd som åndeligt set ville have været en total katastrofe. (Jævnfør Jakob 5:19, 20.) Den der modtager en sådan hjælp, bør give udtryk for sin taknemmelighed over for Jehova Gud. Det vil også være på sin plads at takke ældste for deres medfølelse, forståelse og kærlige hjælp. Og når en kristen har genvundet sit åndelige helbred fuldstændigt, kan alle glæde sig over at han blev hjulpet i mildhedens ånd.