Medfølende hyrder for de små får
AF ALLE dyr som lever i menneskets nærhed er der ingen som fåret. De fleste dyr er udrustet med fornøden styrke og instinkt til at søge føde og undslippe eventuelle rovdyr. Anderledes er det med tamfåret. Det har ikke mange muligheder for at forsvare sig og er derfor et let bytte for rovdyr. Uden en hyrde er fåret hjælpeløst og frygtsomt. Hvis det kommer bort fra hjorden farer det let vild. De føjelige får har derfor meget gode grunde til at holde sig nær til deres hyrde. Uden ham ville de ikke have mange chancer for at overleve. På grund af disse træk benytter Bibelen ofte fåret som et symbol på uskyldige, misrøgtede eller forsvarsløse mennesker.
En fårehyrde modtager afgjort ikke sin løn for intet. Han har ikke nogen let tilværelse. Han er udsat for både varme, kulde og søvnløse nætter. Han skal beskytte hjorden mod rovdyr, ofte med fare for sit eget liv. Eftersom hyrden har til opgave at holde sammen på hjorden, går meget af hans tid med at søge efter får der er kommet på afveje eller er faret vild. Han må pleje de syge eller sårede dyr. Svage eller udmattede lam må han bære. Og han må hele tiden sørge for at der er tilstrækkeligt med føde og vand. Ikke sjældent må en hyrde overnatte ude på marken for at beskytte hjorden. Vi forstår derfor at hyrdegerningen er en krævende opgave der fordrer en mand som er modig, opmærksom og snarrådig. Men først og fremmest må han eje evnen til at vise inderlig omsorg for den hjord han har fået betroet i sin varetægt.
Hyrder for Guds hjord
Bibelen skildrer Guds folk som føjelige får, og dem der har fået betroet ansvaret for dem, som hyrder. Jehova er selv ’hyrde og tilsynsmand for vore sjæle’. (1 Peter 2:25) Jesus Kristus, „den rigtige hyrde“, ønskede at der skulle vises de symbolske får medfølende omsorg, for han sagde til apostelen Peter: ’Giv mine lam føde, vær hyrde for mine små får, giv mine små får føde.’ (Johannes 10:11; 21:15-17) Kristne tilsynsmænd har højtideligt fået overdraget den opgave „at vogte Guds menighed“. (Apostelgerninger 20:28) Den gerning åndelige hyrder har, kræver de samme egenskaber som den bogstavelige hyrdegerning. De må være modige, opmærksomme og snarrådige. Men først og fremmest må de have inderlig omsorg for hjordens velfærd.
Af de hyrder der på Guds profet Ezekiels tid var udnævnt til at sørge for Jehovas folk i Israel, svigtede de fleste deres opgave. Det gik hårdt ud over Guds hjord idet de fleste af dens medlemmer vendte sig bort fra den sande tilbedelse. (Ezekiel 34:1-10) I vor tid fremstiller kristenhedens præsteskab sig selv som hyrder for deres menighed. Dens åndeligt syge tilstand viser imidlertid at dette præsteskab er som de onde religiøse bedragere der forsømte og misrøgtede deres ’hjord’ da Jesus var på jorden. Kristenhedens religiøse ledere er som „den lejede mand“ der ikke bekymrer sig om fårene. (Johannes 10:12, 13) De er hverken villige til, i stand til eller kvalificerede til at være hyrder for Guds hjord.
Hyrder der viser ægte omsorg
Jesus satte det fuldkomne eksempel for alle der ville få til opgave at virke som hyrder for Jehovas hjord. Han var altid kærlig, venlig, medfølende og hjælpsom over for sine disciple. Han tog initiativ til at finde dem der var i nød. Skønt Jesus havde travlt og ofte var træt, tog han sig altid tid til at lytte til disciplenes problemer og opmuntre dem. At han villigt ofrede sin sjæl for deres skyld var det største udtryk for kærlighed. — Johannes 15:13.
I dag har alle udnævnte ældste såvel som menighedstjenere del i dette ansvar for hjorden. Almindeligvis vil end ikke udsigten til materielle fordele kunne få disse ansvarsbevidste mænd til at flytte til et andet land — og derved efterlade menighederne uden tilstrækkelig hjælp og tilsyn. Eftersom vi befinder os i „kritiske tider som er vanskelige at klare“, har hjorden brug for opmuntring og vejledning. (2 Timoteus 3:1-5) Der er bestandig fare for at nogen skal blive et bytte for Satan, der „går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (1 Peter 5:8) Det er nu vigtigere end nogen sinde før at kristne hyrder ’formaner dem som fører et uordentligt liv, trøster de modfaldne sjæle og støtter de svage’. (1 Thessaloniker 5:14) De må hele tiden være på vagt hvis de skal forhindre at nogle som er usikre skal komme bort fra hjorden. — 1 Timoteus 4:1.
Hvordan kan hyrderne vide om et af de symbolske får har brug for hjælp? Nogle af de mere iøjnefaldende tegn er at vedkommende svigter de kristne møder, deltager uregelmæssigt i tjenesten på arbejdsmarken og har tendens til at undgå nært samvær med andre. Svaghed kan også afspejle sig i vedkommendes indstilling og det han taler om. Måske er han tilbøjelig til at være kritisk over for andre og tager let anstød. Samtalerne drejer sig måske i højere grad om materialistisk stræben end om åndelige mål. En generel mangel på begejstring, optimisme og glæde kan betyde at troen er blevet svag. Et modløst ansigtsudtryk kan skyldes pres fra ikketroende familiemedlemmer eller verdslige venner. Ved at lægge mærke til sådanne tegn kan hyrden søge at finde ud af hvilken hjælp der er behov for.
Når kristne hyrder aflægger besøg for at hjælpe medtroende, må de holde sig målet for øje. Det er ikke blot selskabeligt samvær hvor man taler om almindeligheder. Når apostelen Paulus besøgte sine brødre var det for at ’give dem del i en eller anden åndelig gave for at de kunne styrkes og for at de sammen kunne opmuntres’. (Romerne 1:11, 12) For at nå dette mål er det nødvendigt at man forbereder sig.
Først må man overveje vedkommendes åndelige tilstand. Derefter kan man tænke over hvilken vejledning, opmuntring eller rådgivning der vil være til størst gavn. Eftersom Guds ord Bibelen er „virkende“ bør det først og fremmest være derfra man henter oplysning. (Hebræerne 4:12) Desuden kan man finde artikler i Vagttårnet og Vågn op! der specifikt handler om de aktuelle problemer. Opmuntrende og forfriskende oplevelser kan findes i Jehovas Vidners Årbog. Målet er at bibringe åndelige tanker som er ’gode til vedkommendes opbyggelse’. — Romerne 15:2.
Hyrdebesøg der opbygger
En hyrde der vogter bogstavelige får véd at de er afhængige af hans beskyttelse og omsorg. De mest almindelige farer er forbundet med omstrejfen, sygdom, udmattelse, kvæstelser og angreb fra rovdyr. En åndelig hyrde må ligeledes være på vagt og beskytte hjorden mod de farer der truer dens velfærd. Her vil vi omtale nogle typiske problemer og give nogle forslag til hvad man kan sige for at bibringe åndeligt opbyggende oplysninger.
(1) Nogle kristne forvilder sig, ligesom uforsigtige får, bort fra Guds hjord fordi de lader sig lokke af tilsyneladende uskyldige og fornøjelige tilbud. Måske bliver de distraheret og glider bort fordi de følger mål som er forbundet med materialisme, adspredelse eller underholdning. (Hebræerne 2:1) I sådanne tilfælde kan man minde om den alvorlige tid vi lever på, om nødvendigheden af at holde sig nær til Jehovas organisation, og om hvor vigtigt det er at vi sætter Rigets interesser først i vort liv. (Mattæus 6:25-33; Lukas 21:34-36; 1 Timoteus 6:8-10) Der findes god vejledning i artiklen „Hvordan bevarer man ligevægten?“ i Vagttårnet for 15. august 1984, side 8-11.
(2) En hyrde må tage sig af de får der bliver syge. På lignende måde må åndelige hyrder hjælpe kristne der bliver åndeligt syge som følge af negative faktorer i deres tilværelse. (Jakob 5:14, 15) Måske er de arbejdsløse, har alvorlige problemer med helbredet eller vanskeligheder i familielivet. De har måske ikke megen åndelig appetit eller lyst til at være sammen med Guds folk. Dette fører til ensomhed og nedtrykthed. Det er nødvendigt at forsikre dem om at Jehova tager sig af dem og vil holde dem oppe i vanskelige tider. (Salme 55:22; Mattæus 18:12-14; 2 Korinther 4:16-18; 1 Peter 1:6, 7; 5:6, 7) De der kan læse engelsk kan finde yderligere hjælp i artiklen „Look Straight Ahead as a Christian“, fra The Watchtower for 1. juni 1980, side 12-15.
(3) En hyrde må holde øje med får der bliver svage. Nogle har holdt trofast ud i Jehovas tjeneste i mange år og har stået mange prøvelser igennem. Nu begynder de måske at vise tegn på svaghed i deres gode tjeneste. Det kan endda være at de giver udtryk for tvivl med hensyn til nødvendigheden af den intensive forkyndelse. I så fald er det nødvendigt at styrke deres ånd og forny deres værdsættelse af de glæder og velsignelser der følger af helhjertet tjeneste for Gud, med Jesus Kristus som forbillede. (Galaterne 6:9, 10; Hebræerne 12:1-3) Måske kan man hjælpe sådanne til at se at Jehova sætter pris på deres loyale tjeneste og kan derved styrke dem med henblik på fremtidige opgaver til hans pris. (Esajas 40:29, 30; Hebræerne 6:10-12) Det vil sikkert være gavnligt at drøfte tanker fra artiklen „Giv ikke op med hensyn til at gøre det der er rigtigt“, som findes i Vagttårnet for 15. juli 1988, side 9-14.
(4) Ligesom får der kommer til skade er nogle kristne blevet såret af ord eller handlinger de har opfattet som fornærmende. Hvis vi imidlertid er tilgivende over for andre, vil vor himmelske Fader også tilgive os i det omfang der er behov for det. (Kolossenserne 3:12-14; 1 Peter 4:8) Nogle brødre eller søstre har måske fået vejledning eller tugt som de føler er uretfærdig. Men vi kan alle høste gavn af åndelig vejledning og tugt. Og det er en trøst at vide at Jehova tugter dem han elsker. (Hebræerne 12:4-11) Andre har følt sig så krænkede over at de ikke har fået tildelt visse tjenesteprivilegier som de mente at være kvalificerede til, at de har ladet krænkelsen skabe en kløft mellem dem selv og menigheden. Men hvis vi vil trække os tilbage fra Jehovas organisation bør vi huske at der ikke er nogen andre steder vi kan opnå frelse og sand glæde. (Jævnfør Johannes 6:66-69.) Gode tanker der kan være til hjælp i sådanne situationer findes i artiklen „Bevar den kristne enhed“, i Vagttårnet for 15. august 1988, side 28-30.
(5) Bogstavelige får må beskyttes mod rovdyr. De der skildres som får i åndelig forstand kan komme ud for modstand og ubehageligheder fra ikketroende slægtninge eller kolleger. Deres uangribelighed kan blive sat på prøve når de bliver udsat for pres i den hensigt at få dem til at begrænse deres tjeneste for Gud eller holde op med at deltage i den kristne forkyndelse. Man kan styrke sådanne ved at hjælpe dem til at indse at modstand blot er hvad vi kan forvente, og at den faktisk er et vidnesbyrd om at vi er sande disciple af Jesus Kristus. (Mattæus 5:11, 12; 10:32-39; 24:9; 2 Timoteus 3:12) Det vil sikkert også være gavnligt at påpege at Jehova aldrig vil forlade dem hvis de er trofaste, og at han vil belønne dem for deres udholdenhed. (2 Korinther 4:7-9; Jakob 1:2-4, 12; 1 Peter 5:8-10) Artiklen „Glad udholdenhed under forfølgelse“, i Vagttårnet for 1. juli 1982, side 17-23, indeholder yderligere opmuntring.
I hyrder — røgt jeres ansvar
Guds hjord har behov for omsorg på mange måder, og det er en krævende opgave at våge omhyggeligt over den. Kristne hyrder må derfor være medfølende, omsorgsfulde og interesserede i at hjælpe. Tålmodighed og skelneevne er vigtige egenskaber. Mens nogle har brug for råd og vejledning, har andre mest behov for opmuntring. I visse tilfælde vil nogle få besøg måske være tilstrækkeligt, mens der i andre tilfælde er behov for et egentlig bibelstudium. Det primære mål er under alle omstændigheder at give åndeligt opbyggende vejledning eller kærlige råd som vil motivere den enkelte til at have gode studievaner, regelmæssigt at overvære menighedens møder og aktivt deltage i den kristne forkyndelse. Dette er grundlæggende mål når man skal hjælpe medtroende til at give rum for at Jehovas hellige ånd kan virke frit.
Hyrder der yder en sådan hjælp udfører en meget værdifuld tjeneste til gavn for Guds hjord. (Se Vagttårnet for 15. november 1985, side 23-27.) De anstrengelser de åndelige hyrder gør sig er højt værdsat af hjordens medlemmer. Et familieoverhoved der har modtaget en sådan hjælp siger: ’Efter at have været i sandheden i 22 år, gled vi ud i verden på grund af materialisme. Vi havde ofte lyst til at overvære møderne, men det var som om vi alligevel ikke kunne overkomme det. Da vi heller ikke rigtig passede ind i Satans verden, blev vi fuldstændig isolerede. Dette gjorde os frustrerede og deprimerede. Vi havde behov for opmuntring. Da en ældste besøgte os tog vi med glæde imod hans tilbud om et bibelstudium i vort hjem. Nu er vi alle trygt tilbage i Jehovas organisation. Jeg kan ikke finde ord for den glæde jeg føler!’
Ja, det er meget glædeligt når brødre og søstre som er kommet bort eller er blevet modløse, kommer åndeligt til kræfter og igen bliver aktive. (Lukas 15:4-7) Det er Jehovas vilje at hans folk er forenet „som en hjord i folden“. (Mika 2:12) I denne sikre havn finder de ’ny styrke for deres sjæle’ med hjælp fra „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus. (Mattæus 11:28-30) Den forenede hjord i hele verden modtager vejledning, trøst og beskyttelse samt rigelige mængder af åndelig føde.
Jehova sørger i dag for at der gennem denne hyrdegerning bliver udført et storslået arbejde som harmonerer med det løfte han gav i fortiden: „Jeg vil selv spørge efter mine får og sørge for dem. . . . Jeg vil føre dem ud fra folkeslagene og samle dem fra landene . . . På et sted med god græsning vil jeg være hyrde for dem . . . Det bortkomne dyr vil jeg søge efter . . . det sårede vil jeg forbinde og det syge vil jeg styrke.“ (Ezekiel 34:11-16) Det er en stor trøst at vide at Jehova er vor Hyrde! — Salme 23:1-4.
Det at Jehova har sat hyrder over sin hjord bevirker at vi som Guds tjenere føler ligesom David da han sagde: „I fred vil jeg både lægge mig og falde i søvn, for du, Jehova, du alene, lader mig bo trygt.“ (Salme 4:8) Ja, Jehovas folk føler sig trygt under hans kærlige omsorg og er taknemmelig for at kristne ældste tjener som medfølende hyrder for de små får.
[Kildeangivelse på side 20, 21]
Potter’s Complete Bible Encyclopedia