Pionerer giver og får velsignelser
„PIONERTJENESTEN er langt mere værd end en hvilken som helst verdslig karriere. Intet er mere tilfredsstillende end at hjælpe sine medmennesker til at lære Jehova og hans sandhed at kende.“ Sådan siger en kristen kvinde som har valgt at gøre pionertjenesten — heltidsforkyndelsen — til sin livsgerning. Hvilken anden livsgerning kan give en sådan glæde?
Pionertjenesten er et ophøjet mål og et stort privilegium. Hvad skal der til for at man kan slå ind på denne livsvej? Og hvordan er det muligt at fortsætte længe nok i denne tjeneste til at kunne høste dens velsignelser?
To faktorer har afgørende betydning. For det første kræves de rette omstændigheder. Mange lever under omstændigheder der udelukker pionertjeneste. For det andet kræves de rette åndelige kvalifikationer og den rette indstilling. Og det er indlysende at uanset om ens nuværende forhold tillader én at være pioner eller ej, kan alle arbejde på at opdyrke gode kristne egenskaber.
Hvorfor nogle er pionerer
Hvordan bliver man en god pioner? Det er vigtigt at være god til at forkynde. En pioner må vide hvordan han skal fremholde den gode nyhed over for fremmede, komme på genbesøg og lede bibelstudier. Hvis ikke han gør det, vil han hurtigt blive modløs. Der er imidlertid også andre ting der er vigtige.
For eksempel er alt hvad der har med vor tilbedelse at gøre nært forbundet med vort forhold til Jehova og hans organisation. Det gælder også pionertjenesten. En ung pioner ved navn Rado forklarer: „Når man er ung, er der ikke noget bedre end at huske på Jehova og at vandre på sandhedens vej.“ Ja, pionertjenesten er en god måde hvorpå unge kan vise at de elsker Jehova og har et nært forhold til ham. — Prædikeren 12:1.
Kundskab og forståelse er også uundværlige ingredienser. (Filipperne 1:9-11) Ja, de kan faktisk betragtes som det brændstof der holder vor åndelige motor i gang. Regelmæssigt personligt studium er vigtigt hvis man skal undgå at blive åndeligt udmattet og miste gejsten og overbevisningen. Selvfølgelig skal den kundskab man tilegner sig ikke blot berøre hjernen men også hjertet. (Ordsprogene 2:2) Derfor må man ud over det personlige studium også bruge tid på at bede og meditere, så den viden man opnår kommer til at berøre ens hjerte. Og så vil man ønske at være pioner hvis omstændighederne tillader det. — Jævnfør Ezra 7:10.
Det er også nødvendigt at have en selvopofrende ånd for at kunne tage pionertjenesten op. En ung mand ved navn Ron planlagde at begynde i pionertjenesten. Han ventede blot på de rette omstændigheder så han kunne komme i gang. Nærmere betegnet ønskede han et job der ikke alene tillod ham at være pioner men samtidig gav ham mulighed for at nyde visse luksusgoder. Da han nævnte dette for en moden søster, fik han en overraskende kommentar: „Jehova velsigner gerninger, ikke løfter.“ Ron fandt et lavere lønnet arbejde som samtidig gav ham tid til pionertjenesten. Hvis man følger Mattæus 6:25-34, vil man have lettere ved at klare sig med en mindre indkomst.
Hvis man er ydmyg og villig til at følge gode råd, kan det hjælpe en til at begynde i pionertjenesten. På et tidligt tidspunkt i sin kristne tilværelse opdyrkede Hanna et ønske om at blive pioner. Men hun blev gift og fik børn, og senere blev hun involveret i en forretningsmæssig karriere. Opmærksomme ældste gav hende imidlertid nogle gode råd, og hun skippede sin verdslige karriere og tog pionertjenesten op. Hanna finder nu stor glæde ved at føre andre frem til indvielse og ved at hjælpe inaktive.
Taknemmelighed for det sandheden har udvirket i ens egen tilværelse kan også virke som en spore til pionertjenesten. Overvej engang hvilken erfaring en dybt deprimeret kvinde gjorde på et tidspunkt hvor hendes ægteskab var ved at gå i stykker. Situationen ændredes drastisk da hun lærte sandheden fra Guds ord at kende og begyndte at leve efter den. I sin taknemmelighed over hvad sandheden havde betydet for hende kom hun til den erkendelse at den bedste måde at vise sin værdsættelse på, ville være at begynde som pioner og derved hjælpe andre. Det gjorde hun, og nu erfarer hun mange velsignelser i form af bibelstudier og et bedre familieliv.
Andre kan hjælpe
Pionerer producerer ofte andre pionerer. Rado, der er nævnt tidligere, var seks år gammel da to pionerer studerede Bibelen med hans forældre. Mens han stadig var dreng fulgtes han regelmæssigt med disse heltidsforkyndere i tjenesten, og han blev selv pioner da han var 17. En anden ung mand, Arno, voksede op i et kristent hjem, men blev på et tidspunkt åndeligt svag. Senere satte han sig for at genvinde sin åndelige styrke, og nu siger han: „Jeg modtog megen opmuntring fra pionererne. Især i skoleferierne gik jeg sammen med dem, og i nogle måneder kunne jeg rapportere så meget som 60 timer i forkyndelsen. Derefter var springet til den almindelige pionertjeneste [hvor man bruger 90 timer om måneden] ikke så stort.“ Det har været en hjælp for mange unge at grunde over det råd der gives i Første Korintherbrev 7:29-31 om ikke at bruge verden fuldt ud.
Pionerånden har de bedste vilkår i et hjem hvor de åndelige interesser indtager førstepladsen og hvor forældrene opfordrer børnene til at begynde i heltidstjenesten. Philo, der voksede op i et sådant hjem, forklarer: „Mange opfordrede mig til at gå videre med min uddannelse, at arbejde på at skabe en verdslig fremtid. Mine forældre hjalp mig imidlertid til at træffe et klogere valg. De sagde til mig at hvis jeg virkelig ville sikre min fremtid skulle jeg prioritere forholdet til Jehova højest.“
En ung kvinde ved navn Thamar kæder også sin pionertjeneste sammen med sine forældres eksempel og anstrengelser. Hun siger: „Jeg kan ikke pege på et bestemt tidspunkt hvor jeg anlagde et åndeligt syn på tilværelsen, men jeg ved at jeg ikke blev født med det. Det fremmede i høj grad mit åndelige livssyn at mine forældre regelmæssigt tog del i forkyndelsen, overværede møderne og i det hele taget elskede sandheden.“
Hold fast ved din beslutning
Når man er begyndt i pionertjenesten vil udholdenhed i denne tjeneste hjælpe en til at høste fuld gavn af dette kloge valg. Der kunne gives mange praktiske råd i den forbindelse. Eksempelvis er det godt for pionerer at lære at planlægge deres tid for at få så meget som muligt ud af den. Den vigtigste faktor er imidlertid den enkeltes forhold til Jehova og hans organisation.
Nært beslægtet med dette er en bedende indstilling. „Da jeg kom med i sandheden,“ fortæller Cor, „ville jeg meget gerne være pioner.“ Hans fader forlangte imidlertid at han først gjorde et studium på landbrugsskolen færdigt. Senere begyndte Cor som pioner. Han blev gift, og hans hustru tog også pionertjenesten op. Da hun blev gravid måtte han finde ud af om han skulle forlade pionertjenesten eller ej. „Jeg bad ofte til Jehova og lagde mit hjertes ønske om at fortsætte i pionertjenesten frem for ham,“ fortæller Cor. Omsider fandt han en beskæftigelse der gjorde det muligt for ham at fortsætte som pioner og samtidig varetage sin opgave som familiefader.
At være tilfreds med de materielle fornødenheder er en anden vigtig hjælp til at forblive i pionertjenesten. Apostelen Paulus skrev: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’“ (Hebræerne 13:5) Tilfredshed hjalp Harry og Irene til at fortsætte i pionertjenesten. Irene er blind og har været pioner i otte år. Hun siger: „Vi har aldrig betragtet vores økonomiske situation som et problem. Men vi har altid været påpasselige med ikke at pådrage os unødvendige økonomiske byrder, og vi har altid beregnet omkostningerne. Vi har levet beskedent men har haft det godt og er blevet rigt velsignet.“
Mange glæder og velsignelser
Idet Thamar ser tilbage på ni års pionertjeneste, siger hun: „Man kommer nær til Jehova, faktisk ligesom hvis han holdt én i hånden.“ (Salme 73:23) Hun husker dog også nogle prøver. „Min egen og andres ufuldkommenhed var jævnlig et problem for mig,“ tilføjer hun. „Jeg lagde mærke til brødre og søstre som havde valgt en mere materialistisk livsstil, hvilket især virkede tiltalende når jeg selv vandrede rundt i regn og kulde. Men oprigtig talt ville jeg ikke bytte. Intet andet end pionertjenesten kan skænke én en sådan glæde og åndelig tilfredshed og så mange velsignelser.“ Ville du også sætte pris på sådanne glæder og velsignelser?
Eftersom pionerer bruger meget tid i den kristne tjeneste, har de mulighed for at hjælpe mange til at opnå kundskab om Bibelens sandheder. Harry og Irene, der blev nævnt tidligere, siger: „Der er mange forrettigheder inden for Jehovas organisation, men ingen er større end den at hjælpe nyinteresserede til at blive tjenere for Jehova.“
En anden pioner udtrykte det på en god måde da han sagde: „Ordene fra Ordsprogene 10:22 har vist sig sande i mit tilfælde: ’Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.’ Dette skriftsted er gang på gang blevet opfyldt for mig i de år jeg har tjent Jehova.“
Forældre, indgiver I jeres børn ønsket om at være pioner? Pionerer, forsøger I at nære dette ønske hos andre? Ældste, støtter I pionererne i jeres menigheder, og hjælper I andre til at opelske pionerånden? Måtte flere og flere af Jehovas tjenere føle sig tilskyndet til at række ud efter pionertjenestens rige velsignelser.