Kan de døde se os?

EN KVINDE myrder sin mand. Syv år senere bliver hun stærkt opskræmt af en drøm som hun tror er et tegn på hendes afdøde mands vrede. For at stille hans „ånd“ tilfreds sender hun sin datter af sted for at udgyde drikofre på hans grav.

Datteren ved ikke hvad hun skal sige til faderens ånd, eftersom drikofferet er fra moderen som dræbte ham. Hendes broder holder udkig fra et skjulested. Han kommer frem, og sammen med sin søster opsender han en bøn til faderen om at hjælpe dem med at hævne ugerningen.

Denne scene er fra Sonofferet, et græsk drama skrevet for mere end 2400 år siden. Men også i dag bliver den slags ofre bragt ved gravsteder i nogle dele af verden, især i Afrika.

Dette var for eksempel tilfældet med Ibe, som bor i Nigeria. Efter at have mistet tre af sine børn henvender han sig til den lokale medicinmand, som fortæller Ibe at der er en årsag til disse dødsfald: Ibes afdøde fader er vred fordi hans begravelse ikke er blevet udført på passende måde.

Ibe følger medicinmandens råd og frembærer som offer en ged samt gin og vin som han hælder ud på faderens grav. Derefter påkalder han sin faders ånd idet han beder om tilgivelse, forsikrer ham om sin kærlighed, og beder om en velsignelse.

Ibe nærer ingen tvivl om at faderen er i stand til at både se og høre ham. Han tror at hans fader stadig lever, og at han ved døden blot er blevet overført fra den synlige verden til den usynlige. Ibe tror at hans fader er gået fra en verden af dødelige legemer til en verden af ånder, til forfædrenes domæne.

Ibe ræsonnerer på følgende måde: ’Selv om fader ikke længere er i denne verden, husker han mig stadig og har mit ve og vel på sinde. Da han nu er en ånd med overmenneskelige kræfter, er han i stand til at hjælpe mig i langt højere grad end da han var et jordisk menneske. Han kan desuden nærme sig Gud direkte på mine vegne eftersom Gud også er en ånd. Fader er måske vred på mig lige i øjeblikket, men hvis jeg viser ham den rette respekt, vil han tilgive og velsigne mig.’

I Afrika er troen på at de døde kan iagttage mennesker på jorden og påvirke deres liv, meget udbredt blandt dem der tilhører stammereligionerne. Men den forekommer også blandt dem der bekender sig som kristne. For eksempel er det ikke usædvanligt at en kvinde, efter at være blevet gift i en kirke, tager hen til sine forældres hjem for at modtage den traditionelle velsignelse. Dér påkalder man forfædrene og udgyder et drikoffer. Mange er overbeviste om at hvis dette forsømmes kan det føre til ulykke i ægteskabet.

Det er en udbredt tanke at forfædrene, eller forfædrenes ånder, kan sikre overlevelse og fremgang for deres efterkommere. Ifølge denne opfattelse kan disse magtfulde hjælpere tilvejebringe gode afgrøder, fremme familiens trivsel, og beskytte mod alt ondt. De kan gå i forbøn for én hos Gud. Hvis man imidlertid ignorerer eller fornærmer dem kan det få katastrofale følger — sygdom, fattigdom og endda død. Forståeligt nok bestræber mange sig for, ved hjælp af ofre og ritualer, at stå i et godt forhold til de afdøde.

Tror du at de afdøde kan påvirke de levendes skæbne? Har du nogen sinde stået ved en kær vens grav og taget dig selv i at sige nogle ord, for det tilfælde at han eller hun kunne høre dig? Om de døde kan se og høre os eller ej, afhænger af hvad der sker når man dør. Lad os derfor undersøge hvad Bibelen siger om dette vigtige emne.