Religion — noget man ikke taler om?

„DER er to ting jeg aldrig diskuterer: religion og politik!“ Sådan siger mange når Jehovas vidner vil tale med dem om Bibelen, og det er egentlig ikke så mærkeligt at nogle har den holdning.

Når folk diskuterer politik kommer sindene måske i kog så der opstår strid. Mange gennemskuer politikernes tomme løfter og er klar over at de ofte kun er ude efter magt, berømmelse og penge.

Desværre fører politisk uenighed nogle gange til vold. ’Men gælder det samme ikke også religion?’ vil nogle måske spørge. Har religiøs nidkærhed ikke netop udløst mange af vore dages konflikter? I Nordirland har katolikker og protestanter udkæmpet en langvarig kamp mod hinanden. I Balkanlandene kæmper katolikker, medlemmer af den ortodokse kirke og andre om territorier. Hvad har det ført til? Grusomheder og vedvarende fjendskaber.

Visse steder kan det ligefrem være livsfarligt at tilhøre en bestemt religion, og dér forsøger mange at lægge skjul på hvilken overbevisning de og deres familie har. I Afrika har århundreders religiøse fjendtligheder mellem folk inden for kristenheden og tilhængere af andre fremmede samt etnisk betingede religioner fået forældre til at give deres børn to navne der til en vis grad kunne beskytte dem, en skik som stadig følges. På den måde kan en dreng give sig ud for enten at være et medlem af kirken eller at tilhøre en anden religion ved kun at bruge et af sine navne. Hvis dét at tale åbent om religion kan medføre døden, er det ikke så sært at nogle holder sig tilbage.

For andre er religion et tabuemne selv om deres liv ikke er i fare. De er bange for at det vil føre til meningsløse diskussioner at tale med nogen der har en anden tro. Andre igen er af den opfattelse at alle religioner er lige gode. De siger at når bare man er tilfreds med den tro man har, er der ingen grund til at tale om de uligheder der er mellem de forskellige religioner.

Selv de der har foretaget et seriøst studium af religionens natur er indbyrdes uenige. I artiklen „Studiet og klassificeringen af religioner“ i tidsskriftet The New Encyclopædia Britannica står der: „Sjældent . . . har der været enighed blandt de lærde om [religionens] natur . . . Emnet har derfor, hele vejen op gennem historien, indeholdt kontroversielle elementer.“

En ordbog definerer religion som „den form hvorunder mennesket udtrykker sin tro på og ærbødighed for en overmenneskelig magt der anses for at være universets skaber og hersker“. Det vil sige at religionen bør spille en vigtig rolle i livet. Religion har da også haft gennemgribende indflydelse på menneskets historie. „Der har aldrig eksisteret et samfund som ikke har søgt at skabe orden og en mening med livet gennem en eller anden form for religion,“ oplyser Oxford Illustrated Encyclopedia of Peoples and Cultures. Når religionen rummer så grundlæggende elementer som „orden“ og en „mening med livet“, fortjener den mere end blot at blive diskuteret eller debatteret. Den fortjener at man grundigt overvejer eller drøfter den sammen med andre. Men med hvem og med hvilke gode resultater til følge?