Nyt fra Rigets arbejdsmark

Forkyndelse i en ugunstig tid

APOSTELEN PAULUS forudsagde at der ’i de sidste dage ville være kritiske tider som var vanskelige at klare’. (2 Timoteus 3:1) Dette har vist sig at være sandt. Folk i El Salvador i Centralamerika har længe måttet leve med denne barske kendsgerning. I mere end ti år har landet lidt under en borgerkrig som har betydet død og elendighed for tusinder. Krigen er nu overstået, men det er elendighederne ikke. For eksempel er kriminaliteten steget drastisk. En lokal tv-kommentator sagde for nylig: „Vold og tyveri er nu en del af hverdagen.“

Denne bølge af kriminalitet har også ramt Jehovas vidner. I mange rigssale er tyve brudt ind og har stjålet højttalerudstyr, og ved flere lejligheder er bander af bevæbnede unge stormet ind i rigssale under et møde, og har stjålet penge, ure og andre værdigenstande fra de tilstedeværende. Nogle Jehovas vidner er endog blevet dræbt mens de var optaget af hverdagens gøremål.

Trods disse hindringer fortsætter Jehovas vidner i El Salvador trofast med at forkynde den gode nyhed. Derved følger de den bibelske opfordring: „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Markus 13:10) Der er stadig mange i dette land som længes efter det håb Bibelen fremholder, og forkynderne bestræber sig for at nå ud til disse mennesker. Uformel forkyndelse har vist sig effektiv i denne forbindelse.

En forkynder der modtog behandling på et hospital benyttede enhver lejlighed til at fortælle de andre patienter om Guds løfte for fremtiden som det findes i Bibelen. En alvorligt syg patient klagede: „Jeg har ikke langt igen.“ Men hans dystre fremtoning slog ikke modet ned hos forkynderen, der i stedet begyndte at læse højt for den syge mand fra bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. (Udgivet af Vagttårnets Selskab.) Nogle dage senere blev forkynderen udskrevet, og han tænkte sørgmodigt på at den syge mand nok snart ville dø.

Fire år senere skulle forkynderen igen til behandling, denne gang på et andet hospital. Her kom en patient hen til ham og sagde: „Kan du huske mig?“ Det var den alvorligt syge mand han havde mødt fire år tidligere. Forkynderen blev glædeligt overrasket da manden omfavnede ham og sagde: „Nu er jeg også et af Jehovas vidner.“ Manden havde taget imod Bibelens håb, studeret med Jehovas vidner og indviet sit liv til Jehova. Og ikke nok med det, han havde også været med i heltidstjenesten som pioner i hen ved to år.

I dette tilfælde var sandhedens sæd blevet sået i et lydhørt hjerte under uformelle omstændigheder. Sande kristne ser det som en forret at hjælpe folk til kundskab om sandheden, og det får dem til fortsat at forkynde, trods de „kritiske tider som er vanskelige at klare“.