Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w96 15/5 s. 29-31
  • Er du en pioner i balance?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er du en pioner i balance?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Forbliv åndeligt stærk
  • Prioritér familieforpligtelser rigtigt
  • En ligevægtig holdning til det materielle
  • Velafbalancerede pionerer — en sand velsignelse
  • Velsignelserne ved pionertjenesten
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Bevar din ligevægt under varetagelsen af mange pligter
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
  • Pionerer giver og får velsignelser
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Tillæg — Er pionertjenesten noget for dig?
    Rigets Tjeneste – 1978
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
w96 15/5 s. 29-31

Er du en pioner i balance?

FADERENS øjne stråler mens han med fremstrakte arme venter på at hans lille datter skal tage de første usikre skridt. Når hun pludselig mister balancen og falder omkuld, opmuntrer han hende til at rejse sig op igen. Han ved at hun snart bliver stærkere og dygtigere til at holde balancen.

En ny pionerforkynder kan ligeledes have brug for tid og opmuntring inden han eller hun opnår den balance der skal til for at blive en lykkelig heltidsforkynder. Mange er i stand til at bevare glæden og fortsætte som pionerer i årevis. Nogle få bliver imidlertid bragt ud af ligevægt på grund af uventede forandringer i deres liv. Andre mister glæden. I ét land holder 20 procent op i pionertjenesten inden for de første to år. Hvad kunne hindre en pioner i at fortsætte i denne glædelige tjeneste? Hvordan kan man undgå sådanne problemer?

Mens nogle har måttet opgive heltidstjenesten på grund af helbredsproblemer, økonomiske behov eller familieforpligtelser, har problemet for andre været at bevare den rette ligevægt mellem de forskellige kristne pligter. Ligevægt vil sige „en tilstand hvori ingen bestanddel, faktor eller påvirkning har større vægt end en anden eller står i et misforhold til denne“.

Jesus Kristus lærte sine disciple hvordan arbejdet med at forkynde og gøre disciple skulle udføres, samt hvordan man kan bevare ligevægten. Han afslørede de jødiske religiøse ledere som uligevægtige, idet han sagde: „I giver tiende af jeres mynte og dild og kommen, men har undladt det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed. Disse ting burde I udøve, og dog ikke undlade de andre.“ — Mattæus 23:23.

Dette princip gælder også i dag, og i særdeleshed i forbindelse med pionertjenesten. Nogle har med de bedste intentioner og i begejstring taget heltidstjenesten op, uden at have gjort de nødvendige forberedelser eller overvejet alt hvad dette skridt indebærer. (Lukas 14:27, 28) Andre er blevet så opslugt af forkyndelsen at de har overset nogle vigtige sider af den kristnes tilværelse. Hvordan kan de opnå og bevare ligevægten?

Forbliv åndeligt stærk

Jesus forsømte aldrig sin åndelige sundhed. Selv om de folkeskarer der kom for at lytte til ham og for at blive helbredt, lagde beslag på en stor del af hans tid, tog han sig altid tid til at bede. (Markus 1:35; Lukas 6:12) En pioner som prioriterer rigtigt vil på samme måde gøre flittigt brug af alle de foranstaltninger der kan hjælpe ham eller hende til at forblive åndeligt stærk. Paulus siger: „Er . . . du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv?“ (Romerne 2:21) Det ville afgjort være en misforståelse at bruge al sin tid på at forkynde for andre og samtidig undlade at sætte tilstrækkelig tid til side til det personlige studium og til at bede regelmæssigt.

Kumiko, som har været pioner i 20 år, har tre børn og en ikketroende mand. Hun har fundet ud af at hun bedst kan læse og studere Bibelen om aftenen før hun går i seng. Mens hun studerer lægger hun især mærke til punkter som kan hjælpe hende til at forkynde på en levende og interessant måde. Andre pionerer benytter de stille morgentimer før resten af familien står op, til at blive åndeligt styrket. Måske har du sat andre tidspunkter til side til at forberede dig til møderne og få læst de nyeste kristne publikationer. For at kunne bevare glæden i tjenesten må man erkende at det personlige studium ikke må forsømmes eller være noget der blot skal overstås i en fart.

Prioritér familieforpligtelser rigtigt

Forældre der tjener som pionerer må også huske at en væsentlig del af „Jehovas vilje“ indbefatter at de dækker deres families fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov. (Efeserne 5:17; 6:1-4; 1 Timoteus 5:8) Undertiden kan selv en troende ægtefælle eller troende familiemedlemmer nære bekymring for om de vil kunne få hjælp og støtte fra hustruen eller moderen hvis hun begynder som pioner. Sådanne overvejelser resulterer i at familien måske er knap så begejstret for hendes ønske om at blive pioner. Men med lidt omtanke og god planlægning kan man bevare den rette ligevægt.

Mange pionerer stiler mod at udføre alt deres forkyndelsesarbejde mens familien er ude af huset. Kumiko, der blev nævnt tidligere, spiser morgenmad sammen med sin familie, sørger for at få sendt mand og børn af sted, og er hjemme igen før de vender tilbage. Hun bruger sine mandage på at tilberede flere måltider i forvejen, så hun kan slappe af og spise sammen med familien i stedet for at være travlt optaget i køkkenet. Det kan også være en hjælp at gøre flere ting samtidig, for eksempel at udføre noget arbejde i hjemmet mens man laver mad. Ved at gøre dette har Kumiko endda tid til at invitere sine børns venner på besøg og lave små lækkerier til dem.

Efterhånden som børnene kommer i teenagealderen, får de ofte i højere grad brug for deres forældres hjælp til at få styr på deres nye følelser. De har behov for at fortælle dem om deres ønsker, deres tvivlstanker og de bekymringer som undertiden overvælder dem. Forældre som er pionerer må være opmærksomme på dette og tilpasse sig situationen. Tag for eksempel Hisako, der er pioner og mor til tre. Hvad gjorde hun da hendes ældste datter på grund af påvirkningen fra verdslige skolekammerater begyndte at vise tegn på mindre glæde ved og begejstring for møderne og forkyndelsen? Datteren havde tydeligvis behov for at gøre sandheden til sin egen og at blive fuldstændig overbevist om at det er bedst at holde sig adskilt fra verden. — Jakob 4:4.

Hisako siger: „Jeg besluttede mig for hver dag at studere de grundlæggende sandheder ud fra ’Paradisbogen’ med hende igen. I begyndelsen kunne vi blot studere i nogle få minutter, fordi min datter tit klagede over stærke mavesmerter og hovedpine når vi skulle til at studere. Jeg holdt dog studiet regelmæssigt. Efter få måneder fik hun en meget mere positiv indstilling, hvilket førte til at hun kort efter indviede sig og lod sig døbe.“ Nu glæder Hisako sig over at virke i heltidstjenesten sammen med sin datter.

Fædre der tjener som pionerer må ligeledes passe på at de ikke bliver så opslugt af arbejdet med at tage sig af interesserede og af menighedsanliggender, at de undlader at give deres halvstore børn den vigtige vejledning og følelsesmæssige støtte de har krav på. Denne opgave bør en mand ikke overlade til sin kone. En travl kristen ældste der har været pioner i mange år og som driver en lille forretning, sørger for at have tid til at studere med hvert enkelt af sine fire børn. (Efeserne 6:4) Han forbereder sig desuden til de ugentlige møder sammen med sin familie. En pioner der prioriterer rigtigt vil hverken forsømme sin familie materielt eller åndeligt.

En ligevægtig holdning til det materielle

Endnu et område hvor pionerer bør bestræbe sig for at være ligevægtige, er i forbindelse med de daglige fornødenheder. Også her kan vi lære meget af Jesu gode eksempel og vejledning. Han advarede mod at nære overdreven bekymring for det materielle. Han tilskyndede sine disciple til at sætte Riget først og lovede at Gud ville sørge for dem, ligesom han sørger for resten af sit skaberværk. (Mattæus 6:25-34) Ved at følge denne gode vejledning har det været muligt for et stort antal pionerer at forblive i heltidstjenesten i mange år, og Jehova har velsignet deres anstrengelser for at få ’det daglige brød’. — Mattæus 6:11.

Apostelen Paulus gav sine kristne medtroende denne vejledning: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Filipperne 4:5) At være rimelig indbefatter at man passer godt på sit helbred. Velafbalancerede pionerer bestræber sig ihærdigt for at lægge rimelighed for dagen ved den måde de lever på og i deres holdning til det materielle, da de véd at andre betragter deres adfærd. — Jævnfør Første Korintherbrev 4:9.

Unge som tager heltidstjenesten op, vil afholde sig fra at drage uretmæssig fordel af deres forældres gavmildhed. Hvis de bor hjemme kan deres ligevægtige og taknemmelige indstilling komme til udtryk ved at de tager del i de huslige pligter og har et deltidsjob så de kan bidrage til familiens økonomi. — 2 Thessaloniker 3:10.

Velafbalancerede pionerer — en sand velsignelse

Måske er du pioner og arbejder ihærdigt på at bevare den rette ligevægt. Fat mod! Det kan lade sig gøre. Ligesom et lille barn skal have tid til at lære at gå og holde balancen, har erfarne pionerer givet udtryk for at det tog tid inden de fandt den rette balance i varetagelsen af alle deres pligter.

Pionerer må blandt andet stræbe efter at være velafbalancerede med hensyn til at gå op i det personlige studium, vise omsorg for deres familie og dække deres egne materielle behov. Rapporter viser at mange pionerer varetager deres ansvar på en enestående måde. De er en velsignelse for mange og til ære for Jehova og hans organisation.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del