Når naturkatastrofer indtræffer

Accra, Ghana, den 4. juli 1995: De kraftigste regnskyl i næsten 60 år har forårsaget store oversvømmelser. Omkring 200.000 har mistet alle deres ejendele, 500.000 står hjemløse, og 22 har mistet livet.

San Angelo, Texas i USA, den 28. maj 1995: Tornadoer og hagl har hærget byen med dens 90.000 indbyggere og forårsaget skader for cirka 120 millioner dollars.

Kobe, Japan, den 17. januar 1995: Et jordskælv der varede blot 20 sekunder, har efterladt tusinder døde, titusinder tilskadekomne og hundredtusinder hjemløse.

VI LEVER i hvad man kunne kalde ’en katastrofernes tidsalder’. En FN-rapport viser at antallet af mennesker der er blevet dræbt, er kommet til skade eller har måttet flytte på grund af katastrofer, årligt steg med 6 procent i perioden mellem 1963 og 1992. Disse dystre kendsgerninger har fået FN til at udråbe 1990’erne til „Internationalt Tiår for Reducering af Omfanget af Naturkatastrofer“.

Naturkræfterne — for eksempel en storm, et vulkanudbrud eller et jordskælv — forårsager selvfølgelig ikke altid katastrofer. Der forekommer hundreder af sådanne begivenheder hvert år hvor ingen mennesker kommer til skade. Men når liv og ejendom går tabt, kan det med rette kaldes en katastrofe.

Det synes at være et uafvendeligt faktum at der vil forekomme flere naturkatastrofer. Bogen Natural Disasters — Acts of God or Acts of Man? siger: „Folk ændrer miljøet så det bliver mere disponeret for visse katastrofer, og fører en tilværelse der gør dem mere sårbare over for disse katastrofer.“ Bogen fremfører et tænkt eksempel: „Et svagt jordskælv i en by med blikskure eller tunge teglstenshuse på kanten af en stejl bjergkløft kan meget vel udarte til en katastrofe i form af død og lidelser. Men er katastrofen et resultat af jordskælvet eller af den kendsgerning at folk bor i farlige huse på farlige steder?“

Bibellæsere ved at der er endnu en grund til at der indtræffer stadig flere naturkatastrofer. For næsten 2000 år siden forudsagde Jesus Kristus at „afslutningen på tingenes ordning“ skulle kendetegnes af blandt andet „tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet“. (Mattæus 24:3, 6-8) I Bibelen er det også forudsagt at folk i „de sidste dage“ ville være egenkærlige, pengekære, uden naturlig hengivenhed og uden kærlighed til det gode.a (2 Timoteus 3:1-5) Disse karaktertræk får ofte mennesker til at nedbryde miljøet, hvorved de bliver mere sårbare over for naturkræfterne. Menneskeskabte katastrofer er en udløber af det kærlighedskolde samfund som omgiver os.

Vores planet bliver stadig tættere befolket, dens indbyggere bliver mere og mere sårbare, og dens ressourcer bliver i stigende grad forvaltet skævt. Det er grunden til at katastrofer vil fortsætte med at plage menneskeheden. At yde nødhjælp kan være en stor udfordring, hvilket vil fremgå af den følgende artikel.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 3]

Øverst: Information Services Department, Ghana. Til højre: San Angelo Standard-Times

[Kildeangivelse side 2]

Forside: Maxie Roberts/​Med tilladelse af THE STATE