De falske sendebud har ingen fred
„De onde udryddes . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — SALME 37:9, 11.
1. Hvorfor kan man forvente at finde både sande og falske sendebud i „endens tid“?
PÅ BIBELENS tid var der både sande og falske sendebud. Hvordan forholder det sig i vor tid? I Daniel 12:9, 10 læser vi at et himmelsk sendebud meddelte Guds profet følgende: „Ordene holdes hemmelige og forseglede indtil endens tid. Mange vil rense sig og gøre sig hvide og blive lutret. Men de ugudelige vil handle ugudeligt, og slet ingen af de ugudelige skal forstå; men de som har indsigt skal forstå.“ Vi lever nu i den omtalte „endens tid“. Ser vi en tydelig forskel på „de ugudelige“ og ’dem som har indsigt’? Ja, afgjort!
2. Hvordan går Esajas 57:20, 21 i opfyldelse i vor tid?
2 I Esajas 57:20, 21 læser vi hvad profeten skrev i sin egenskab af Guds sendebud: „’De ugudelige er som det oprørte hav, der ikke kan falde til ro og hvis vande bliver ved med at opskylle tang og dynd. Der er ingen fred,’ har min Gud sagt, ’for de ugudelige.’“ En træffende beskrivelse af denne verden her på tærskelen til det 21. århundrede! Nogle tvivler endda på at vi overhovedet kommer til at opleve det næste århundrede. Hvad kan de sendebud der har indsigt, fortælle os?
3. (a) Hvilken modsætning opstilles i Første Johannesbrev 5:19? (b) Hvordan beskrives de der „har indsigt“, i Åbenbaringen, kapitel 7?
3 Apostelen Johannes havde guddommeligt inspireret indsigt. I Første Johannesbrev 5:19 siges der: „Vi ved at vi er af Gud, men hele verden ligger i den ondes magt.“ De 144.000 åndelige israelitter, hvoraf en aldrende rest stadig er hos os, er en skarp kontrast til denne verden. „En stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ har sluttet sig til dem. Den består i dag af over fem millioner der også har indsigt. „Det er dem der kommer ud af den store trængsel,“ siges der. Hvorfor bliver de belønnet på denne måde? Fordi også de „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“ ved at tro på Jesu genløsningsoffer. Som lysets sendebud er de også med til at ’yde Gud hellig tjeneste dag og nat’. — Åbenbaringen 7:4, 9, 14, 15.
Såkaldte fredens sendebud
4. (a) Hvorfor er de såkaldte fredens sendebud i Satans verden dømt til at gøre fiasko? (b) Hvordan gælder Efeserbrevet 4:18, 19 i dag?
4 Hvordan forholder det sig med de såkaldte fredens sendebud i Satans verdensordning? I Esajas 33:7 læser vi: „Se! Deres helte skriger på gaden; fredens sendebud græder bittert.“ Det gælder i høj grad dem der ligger i fast rutefart mellem verdens hovedstæder og forsøger at skabe fred. Hvorfor er deres bestræbelser så formålsløse? Fordi de prøver at behandle symptomerne på verdens dårligdomme frem for at tage fat på årsagerne. De er blinde for Satans eksistens, ham apostelen Paulus kalder „denne tingenes ordnings gud“. (2 Korinther 4:4) Satan har sået ugudelighedens sædekorn blandt folk, og det har bevirket at flertallet, deriblandt mange magthavere, nu svarer til beskrivelsen i Efeserbrevet 4:18, 19: „De er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed. Da de har mistet al moralsk sans, har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“
5. (a) Hvorfor vil menneskers fredsbestræbelser altid mislykkes? (b) Hvilket trøstende budskab finder vi i Salme 37?
5 Ingen ufuldkomne mennesker kan befri menneskehjertet for den havesyge, den selviskhed og det had der har grebet så stærkt om sig i dag. Det kan kun Skaberen, den Suveræne Herre Jehova. Desuden er det kun et mindretal der sagtmodigt vil følge hans anvisninger. Salme 37:9-11 beskriver hvordan det vil gå dem i modsætning til de ugudelige i denne verden: „De onde udryddes . . . men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. Og om kort tid, da er den ugudelige ikke mere . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“
6, 7. Hvad viser at verdens trossamfund ikke har været sendebud med fred?
6 Kan man finde sendebud med fred i denne skrantende verdens trossamfund? Hvad har religionen generelt været kendt for? Historien viser at den har deltaget i, og ligefrem anstiftet, en stor del af den blodsudgydelse der er foregået i århundredernes løb. For eksempel har tidsskriftet The Christian Century for ugen fra den 30. august 1995 skrevet følgende i forbindelse med krigshandlingerne i det tidligere Jugoslavien: „I det serbiskkontrollerede Bosnien sidder der præster på forreste række i det selvudråbte parlament, og de træffes også ved fronten hvor de velsigner enheder og endda våben inden kampene.“
7 Selv efter at kristenheden har missioneret i Afrika i et helt århundrede, har den ikke præsteret bedre resultater. Et talende eksempel er Rwanda, et land hvor 80 procent af indbyggerne siges at være katolikker. I The New York Times for 7. juli 1995 hed det: „Golias, et liberalt katolsk blad for lægfolk der udkommer i Lyon [i Frankrig], planlægger at offentliggøre navnene på yderligere 27 rwandiske præster og fire nonner som ifølge bladet har taget del i eller tilskyndet til sidste års myrderier i Rwanda.“ African Rights, en menneskerettighedsorganisation i London, gav i samme anledning denne kommentar: „Kirkerne er ikke alene skyldige på grund af deres tavshed, men også på grund af nogle præsters og nonners aktive medvirken i folkemordet.“ Det minder om situationen i Israel da Jehovas sande sendebud Jeremias beskrev den „skam“ der hvilede på landets herskere, præster og profeter, og tilføjede: „På dine kappeflige er der fundet pletter af blod fra fattige, uskyldige sjæle.“ — Jeremias 2:26, 34.
8. Hvorfor kan det siges at Jeremias var et sendebud med fred?
8 Jeremias er ofte blevet kaldt en ulykkesprofet, men det ville være mere rigtigt at kalde ham et sendebud med fred fra Gud. Han talte om fred lige så ofte som sin forgænger Esajas. Jehova benyttede Jeremias til at udtale en fordømmelse af Jerusalem, idet han sagde: „Denne by har, fra den dag da de byggede den og helt frem til denne dag, kun fremkaldt min vrede og min forbitrelse, så jeg må fjerne den fra min nærhed, på grund af al den ondskab som Israels sønner og Judas sønner har øvet for at krænke mig, de, deres konger, deres fyrster, deres præster og deres profeter, og Judas mænd og Jerusalems indbyggere.“ (Jeremias 32:31, 32) Det forudskildrede Jehovas dom over magthaverne og gejstligheden i nutidens kristenhed. Hvis der skal råde sand fred, må disse ophavsmænd til ondskab og vold fjernes! De er afgjort ikke sendebud med fred.
Er FN fredsstifter?
9. Hvordan har FN hævdet at være et fredens sendebud?
9 Kunne FN ikke blive et sandt sendebud med fred? Når alt kommer til alt, erklærede organisationen i sin formålsparagraf, der blev fremlagt i juni 1945, blot 41 dage før en atombombe udslettede Hiroshima, at dens hensigt var at „frelse kommende generationer fra krigens svøbe“. De Forenede Nationers 50 stiftende medlemmer skulle „forene [deres] kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed“. I dag har FN 185 medlemsnationer, der må formodes at have viet deres kræfter til den samme sag.
10, 11. (a) Hvordan har religiøse ledere støttet FN? (b) Hvordan har paverne givet en forkert fremstilling af „den gode nyhed om Guds rige“?
10 Gennem årene er FN blevet lovprist i høje toner, ikke mindst af prominente gejstlige. Den 11. april 1963 underskrev pave Johannes XXIII sin rundskrivelse „Pacem in Terris“ (Fred på jorden), hvori han erklærede: „Det er . . . vort varmeste ønske at De Forenede Nationer mere og mere må indrette sin organisation og sine virkemidler efter sin opgaves omfang og ædle mål.“ I juni 1965 samledes religiøse ledere som efter sigende repræsenterede halvdelen af jordens befolkning, i San Francisco for at fejre FN’s 20-årsdag. Samme år var pave Paul VI på besøg i FN, og han beskrev organisationen som „det sidste håb for harmoni og fred“. I 1986 gjorde pave Johannes Paul II sig til en fremtrædende fortaler for FN’s internationale fredsår.
11 Paven bekræftede sin holdning med følgende udtalelse under sit besøg i FN i oktober 1995: „I dag fejrer vi den gode nyhed om Guds rige.“ Men er han et sendebud fra Gud med den gode nyhed om Riget? Om verdensproblemerne sagde han videre: „Hvordan kan vi, når vi står over for så kolossale udfordringer, undlade at anerkende den rolle De Forenede Nationer spiller?“ Paven foretrækker åbenbart FN frem for Guds rige.
Grunde til at ’græde bittert’
12, 13. (a) Hvordan har FN optrådt på den måde det er beskrevet i Jeremias 6:14? (b) Hvorfor passer det der siges i Esajas 33:7, på FN?
12 FN har nu rundet 50 år uden at have givet menneskeheden troværdig udsigt til „fred på jorden“. Én af grundene er, ifølge den canadiske avis The Toronto Star, at „FN er en tandløs løve der brøler når den præsenteres for menneskers barbari, men er nødt til at vente på at medlemslandene sætter et gebis i munden på den før den kan bide“. Alt for ofte har FN bidt for svagt og for sent. Fredens sendebud i den nuværende verdensordning, især dem i kristenheden, har gjort ordene i Jeremias 6:14 meget aktuelle: „De prøver at helbrede mit folks sammenbrud på en let måde, idet de siger: ’Der er fred! Der er fred!’ skønt der ikke er fred.“
13 FN’s skiftende generalsekretærer har utvivlsomt været velmenende i deres anstrengelser for at få FN til at fungere. Men de 185 splittede medlemslandes uophørlige stridigheder om hvordan man dæmmer op for krigene, afstikker den politiske kurs og forvalter økonomien, har fået bestræbelserne til at løbe ud i sandet. I sin årsrapport for 1995 skrev den daværende generalsekretær om hvordan „skrækvisionen om jordens undergang i en kernevåbenkrig“ synes at være afløst af et „samarbejde mellem nationerne om at fremme hele menneskehedens økonomiske og sociale velfærd“. Men han tilføjede: „Desværre har verdensbegivenhederne i de seneste år stort set gjort disse optimistiske forventninger til skamme.“ I en sådan situation må man ’græde bittert’ hvis man gerne vil være „fredens sendebud“.
14. (a) Hvorfor kan det siges at FN er gået fallit, både økonomisk og moralsk? (b) Hvordan går Jeremias 8:15 i opfyldelse?
14 En overskrift i dagbladet The Orange County Register i Californien lød: „FN er gået økonomisk og moralsk fallit.“ I artiklen hed det at der mellem 1945 og 1990 blev udkæmpet over 80 krige, som tilsammen kostede mere end 30 millioner menneskeliv. Avisen citerede fra Det Bedste for oktober 1995, hvori „FN’s militæroperationer beskrives som kendetegnet af ’uduelige officerer, udisciplinerede soldater, alliancer med den angribende part, fejlslagne forsøg på at forhindre overgreb — og undertiden ligefrem bidrag til rædslerne. Desuden er omfanget af spild, svindel og misbrug overvældende.’“ I en sektion med titlen „FN efter 50 år“ bragte The New York Times overskriften: „Dårlig forvaltning og spild undergraver FN’s bedste hensigter.“ Londonbladet The Times gav en artikel overskriften: „Halvtreds og halvdød — FN trænger til et træningsprogram for at komme i form igen.“ Det forholder sig som vi læser i Jeremias’ Bog, kapitel 8, vers 15: „Der blev håbet på fred, men der kom intet godt, på en tid med helbredelse, men se! rædsel!“ Og truslen om et kernevåbenragnarok hænger stadig over menneskeheden. FN er tydeligvis ikke det fredens sendebud som mennesker har brug for.
15. Hvordan har fortidens Babylon og dets religiøse afkom vist sig at være både destruktivt og sløvende?
15 Hvad venter der den falske religions mange trossamfund, der så ofte har stået på særdeles venskabelig fod med FN? Jehovas profetiske ord lader os ikke i tvivl. De har ét og samme oprindelsessted, nemlig fortidens afgudsdyrkende Babylon. De bliver derfor i Åbenbaringen 17:5 kaldt „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. Jeremias beskrev at dette hykleriske konglomerat ville lide undergang. Som en skøge har det leflet for jordens politikere, indsmigret sig hos FN og begået umoralitet ved at stå i forhold til medlemslandenes politiske magter. Religionen har haft en væsentlig andel i krigene gennem tiden. En kommentator har med henvisning til de religiøse blodsudgydelser i Indien skrevet: „Karl Marx kaldte religion ’opium for folket’. Men den udtalelse er ikke helt sand, for opium er et sløvende middel der får folk til at døse. Nej, religion er snarere som [rusmidlet] crack, idet den fremkalder en ufattelig vold og er meget nedbrydende.“ Men heri har skribenten nu ikke helt ret, for falsk religion er både nedbrydende og sløvende.
16. Hvorfor bør retfærdselskende mennesker nu flygte fra Babylon den Store? (Se også Åbenbaringen 18:4, 5.)
16 Hvad bør sandhedselskende mennesker med tilknytning til falsk religion gøre? Guds sendebud Jeremias giver os svaret: „Flygt fra Babylon, og bring hver især jeres sjæl i sikkerhed. . . . For dette er tiden for Jehovas hævn.“ Vi er lykkelige over at millioner er flygtet fra fangenskabet under Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Er du en af dem? Så har du let ved at forstå hvordan Babylon den Store har påvirket jordens nationer: „Af dets vin har nationerne drukket. Derfor handler nationerne forrykt.“ — Jeremias 51:6, 7.
17. Hvilken dom vil inden længe blive eksekveret over Babylon den Store, og hvad vil følge efter?
17 Inden længe vil Jehova få ’forrykte’ medlemsnationer fra FN til at vende sig imod falsk religion. Forløbet er beskrevet i Åbenbaringen 17:16: „Disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ Dette vil markere begyndelsen til den store trængsel der er omtalt i Mattæus 24:21, og som vil nå sit klimaks ved Harmagedon, krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. Ligesom fortidens Babylon vil Babylon den Store blive dømt med den dom der afsiges i Jeremias 51:13, 25: „’Du kvinde som bor på mange vande, rig på forråd, dit endeligt er nået, din alen af uærlig vinding. Se, jeg er imod dig, du ødelæggende bjerg,’ lyder Jehovas udsagn, ’du som ødelægger hele jorden; og jeg vil række min hånd ud imod dig og rulle dig bort fra klippebjergene og gøre dig til et udbrændt bjerg.’“ De fordærvede, krigsgale nationer vil gøre den falske religion følgeskab i tilintetgørelsen når også de indhentes af Jehovas hævns dag.
18. Hvornår og hvordan vil Esajas 48:22 gå i opfyldelse?
18 I Første Thessalonikerbrev 5:3 siges der om de ugudelige: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide; og de skal afgjort ikke undslippe.“ Det var om disse Esajas sagde: „Se! . . . Fredens sendebud græder bittert.“ (Esajas 33:7) Vi læser i Esajas 48:22: „’Der er ingen fred,’ har Jehova sagt, ’for de ugudelige.’“ Men hvilken fremtid venter der sendebudene med fred fra Gud? Det vil vi få svar på i den næste artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Med hvilke stærke ord har Guds profeter afsløret de falske sendebud?
◻ Hvorfor er det umuligt for mennesker at indføre varig fred?
◻ Hvordan er fredens sendebud en kontrast til dem der forherliger FN?
◻ Hvad må de sagtmodige gøre for at kunne glæde sig over den fred Jehova lover?
[Illustration på side 15]
Både Esajas, Jeremias og Daniel forudsagde at menneskers fredsbestræbelser vil slå fejl
[Illustration på side 16]
„Hele verden ligger i den ondes magt.“ — Apostelen Johannes
[Illustration på side 17]
„De er mentalt formørkede.“ — Apostelen Paulus