Nyt fra Rigets arbejdsmark
De fandt tilflugt i Jehovas teokratiske organisation
PROFETEN Esajas blev for længe siden bevæget til at sige: „De skal herliggøre Jehova . . . på øerne i havet.“ (Esajas 24:15) Jehovas vidner betragter øerne i havet som en del af „den beboede jord“. Det var med tanke på denne jord at Jesus sagde at „det er nødvendigt at den gode nyhed . . . forkyndes“. — Mattæus 24:14; Markus 13:10.
Marquesasøerne ligger cirka 1400 kilometer nordøst for Tahiti. De er en del af de fjerntliggende øgrupper i det sydlige Stillehav som hører ind under Fransk Polynesien. På grund af øernes frugtbare, vulkanske jord og et varmt og fugtigt klima er vegetationen frodig. Marquesasøerne bærer imidlertid også en anden slags frugt. Det fremgår af følgende oplevelse med en familie som tog imod Rigets budskab på øen Hiva Oa.
Jean og hans kone, Nadine, var kede af at bo i det såkaldt civiliserede samfund i Vesteuropa. De besluttede derfor at opgive deres hektiske livsstil og sammen med deres barn at rejse til Marquesasøerne. Deres nye hjem, som var lavet af bambusrør, lå i en afsidesliggende dal. Hvis de ville i forbindelse med naboen, måtte de trave i to timer på en ujævn bjergsti. Den nærmeste læge, skole og købmandsforretning var i en landsby der lå tre timers kørsel med jeep fra deres hjem.
Jean og Nadine var ikke interesserede i religion. De havde dog nogle livlige diskussioner om livets opståen og udtænkte ofte komplicerede udviklingsteorier. Men ingen af deres teorier gav dem ro i sindet.
Efter at have levet isoleret fra omverdenen i seks år blev de overraskede da de en dag fik besøg af to Jehovas vidner. Forkynderne havde hørt om Jean og Nadine fra folk der boede i nærheden. Samtalen førte naturligvis til en drøftelse af udviklingsteorien. Til ægteparrets store glæde havde forkynderne medbragt et eksemplar af bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? udgivet af Jehovas Vidner. Jean og Nadine var glade for at få en bog der indeholdt en grundig behandling af hvordan livet er opstået.
Kort efter blev et bibelstudium påbegyndt. Over en periode på cirka tre år gjorde Jean og Nadine støt fremskridt. De blev overbevist om at hele jorden snart vil blive omdannet til et paradis. Eftersom de havde fået to børn til, var det noget af en udfordring at rejse i fire timer for at overvære de kristne møder i rigssalen, men det hindrede dem ikke i at komme. Til sidst symboliserede Jean og Nadine deres indvielse til Jehova ved vanddåben. Det skete ved et stævne der blev holdt i øens største landsby, hvor tilhørerantallet nåede op på 38!
For at hjælpe den lille gruppe lokale forkyndere besluttede familien at forlade deres afsondrede hjem. De flyttede til en landsby med cirka 1000 indbyggere, hvor Jean nu virker som menighedstjener i Jehovas Vidners lokale menighed. Denne familie, som var flygtet til øerne for komme langt væk fra civilisationen, betragter det som en forret nu at have fundet det eneste sande tilflugtssted — Jehovas teokratiske organisation.