Glæden ved at ære aldrende forældre

GUDS sande tilbedere respekterer, ærer og drager omsorg for deres aldrende forældre fordi de elsker dem. Det er en del af deres gudsdyrkelse. Bibelen siger: „Lad [børn eller børnebørn] først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“ (1 Timoteus 5:4) Uanset om vi er unge eller gamle, er det kun ret og rimeligt at vi yder „et passende vederlag“ til vore forældre og bedsteforældre. Derved viser vi vores værdsættelse af deres slidsomme arbejde samt den kærlighed og omsorg de i årenes løb har vist os. Ja, vi skylder vore forældre livet!

Læg mærke til at det at betale et passende vederlag til ens forældre og bedsteforældre er „velbehageligt i Guds øjne“. Det kædes sammen med „gudhengivenhed“. Når vi følger denne vejledning, bliver vi belønnet eftersom vi gør det der behager Gud. Det giver os glæde.

Der er lykke ved at give, især til dem som har været gavmilde over for os. (Apostelgerninger 20:35) Vi opnår derfor stor glæde ved at handle i overensstemmelse med det bibelske princip: „Lad din far glæde sig over dig, lad hende, der fødte dig, juble.“ — Ordsprogene 23:25, da. aut.

Hvordan kan vi yde „et passende vederlag“ til vore forældre og bedsteforældre? Det kan vi på tre måder: materielt, følelsesmæssigt og åndeligt. Hver af disse måder bringer velsignelser.

Materiel hjælp

De der tilbeder Gud, ved at det er vigtigt at sørge materielt for deres nære familie. Apostelen Paulus gav denne formaning: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Timoteus 5:8.

Tunji og Joy bor i Vestafrika. Til trods for at de økonomisk er hårdt trængte, tilbød de Joys forældre at de kunne bo hos dem. Faderen var syg, og efter nogen tid døde han. Tunji mindes: „Da svigerfar døde, omfavnede svigermor min kone og sagde: ’Du gjorde alt hvad der var menneskeligt muligt. Du må på ingen måde føle dig skyldig over fars død.’ Vi savner ham, men véd også at vi købte den bedste medicin til ham og altid bestræbte os for at få ham til at føle sig ønsket og værdsat. Vi gjorde hvad vi kunne for at leve op til vort gudgivne ansvar, og det er tilfredsstillende at tænke på.“

Det er selvfølgelig ikke alle der er i stand til at hjælpe andre materielt. En mand som bor i Nigeria, siger: „Hvis man ikke kan sørge for sig selv, hvordan skulle man så kunne sørge for andre?“ Situationen i mange lande kan endda blive yderligere forværret i de kommende år. Ifølge en FN-prognose vil halvdelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara snart leve i dyb fattigdom.

Hvis dine økonomiske forhold er dårlige, kan du måske finde trøst i en virkelig beretning om en fattig enke. Da Jesus var på jorden, så han en enke lægge et lille bidrag i tempelbøssen. Hun gav kun „to småmønter af meget ringe værdi“. Jesus, der kendte hendes situation, sagde dog: „Jeg skal sige jer som sandt er: Denne enke har, skønt hun er fattig, lagt mere i end alle de andre. For alle disse lagde gaver i af deres overflod, men denne kvinde lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af.“ — Lukas 21:1-4.

Jehova lægger også mærke til og værdsætter de bestræbelser vi gør os for at sørge materielt for vore forældre eller bedsteforældre — hvor lidt det end måtte være. Han forventer ikke at vi skal give mere end vi har råd til. Forældre og bedsteforældre vil sandsynligvis føle det på samme måde.

Følelsesmæssig støtte

Omsorg for forældre og bedsteforældre indebærer mere end at man blot dækker deres materielle behov. Vi har alle følelsesmæssige behov. Alle, også ældre, har behov for at føle sig elsket og værdsat og at være et skattet medlem af familien.

Mary, som bor i Kenya, har passet sin aldrende svigermor i tre år. Hun siger: „Foruden at dække hendes materielle behov sørger vi altid for at snakke med hende. Hun kan ikke hjælpe ret meget til med det huslige, men vi snakker sammen og har fået et mere nært forhold til hinanden. Nogle gange taler vi om Gud, andre gange om venner fra gamle dage. Selv om hun er over 90 år gammel, har hun en god hukommelse. Hun husker og taler om tiden før 1914 da hun var en lille pige.“

Mary fortsætter: „Det er ikke let at passe en ældre person, men at have hende boende har bragt os mange velsignelser. Der er fred og harmoni i familien. Min ydende væremåde over for hende er smittet af på resten af familien. Min mand har fået større respekt for mig. Og hvis min svigermor hører nogen tale hårdt til mig, er hun hurtig til at forsvare mig. Ingen tør skælde mig ud hvis hun er i nærheden!“

Åndelig hjælp

Materiel og følelsesmæssig støtte medfører velsignelser for den ydende part, og sådan er det også i åndelig henseende. Apostelen Paulus skrev til den kristne menighed i Rom: „Jeg længes efter at se jer, så jeg kan give jer del i en eller anden åndelig gave for at I kan styrkes; eller rettere, for at vi hos jer sammen kan opmuntres ved hinandens tro, både jeres og min.“ — Romerne 1:11, 12.

Når vi giver ældre der tjener Gud, åndelig støtte, er det ofte til gensidig opmuntring. Osondu, som bor i Nigeria, fortæller: „En af de ting ved mine bedsteforældre jeg værdsætter mest, er at de giver mig mulighed for at få indblik i hvordan det var i gamle dage. Min bedstefar beretter med glædestrålende øjne om det distrikt han gennemarbejdede som heltidsforkynder i 50’erne og 60’erne. Han sammenligner den menighedsstruktur vi har i dag, med den der var da han blev et Jehovas vidne. Disse erfaringer hjælper mig i min tjeneste som pioner.“

Andre i den kristne menighed kan også hjælpe de ældre. Tunji, der blev omtalt tidligere, fortæller hvad der skete i hans menighed: „En ung pionerbroder som havde fået tildelt et offentligt foredrag, tog dispositionen med hen til min svigerfar så de sammen kunne udarbejde det. Også vagttårnsstudielederen henvendte sig til ham og sagde: ’Du har erfaring. Har du nogle forslag til hvordan jeg kan lede det bedre?’ Min svigerfar gav ældstebroderen nogle gode råd. Brødrene nævnte ofte min svigerfar i de bønner der blev bedt i menigheden. Alt dette fik ham til at føle sig værdsat.“

God adfærd drager mennesker til Gud

At kristne viser deres forældre og bedsteforældre ære og kærlighed, medvirker somme tider til at andre bliver draget nærmere til Gud. Apostelen Peter skrev: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer, for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ — 1 Peter 2:12.

Andrew, en kristen ældste i Vestafrika, rejste 95 kilometer to gange om ugen for at passe sin syge far, som ikke var et af Jehovas vidner. Han siger: „Min far var meget imod at jeg blev et Jehovas vidne. Men da han så hvordan jeg tog mig af ham mens han var syg, blev han indtrængende ved med at sige til mine yngre søskende: ’I skal slutte jer til jeres broders religion!’ Det motiverede dem, og nu er min fars ni børn alle blevet Jehovas vidner.“

Det kan være en udfordring at ære og tage sig af aldrende forældre, især i økonomisk dårlige tider. Men kristne der bestræber sig for at gøre det, høster mange velsignelser. De opnår først og fremmest den glæde det er at give, samt den tilfredsstillelse der kommer af at vide at de glæder Jehova Gud, som er „alles Fader“. — Efeserne 4:6.

[Ramme på side 6]

Bibelske råd til dem der modtager omsorg, og til dem der giver den

Vær opmuntrende: „Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til hans opbyggelse.“ — Romerne 15:2.

Vær udholdende: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — Galaterne 6:9.

Vær ydmyg: ’Gør intet af stridbarhed eller selvoptagethed, men agt i ydmyghed de andre højere end jer selv.’ — Filipperne 2:3.

Gør godt mod andre: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ — 1 Korinther 10:24.

Vær rimelig: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ — Filipperne 4:5.

Vær medfølende: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden.“ — Efeserne 4:32.

[Illustration på side 7]

Yngre ældste kan få gavn af de ældre ældstes erfaring